11E. moderskabet

PSYKE.DK

 

 

Moderskabet

Moderrollen i opdragelsen

 

Nr.11E

Redigeret d. 22 nov. 2018

af psykolog Henrik Krarup

Det er en vidunderlig gave og et stort ansvar at føde et barn, når barnet så er ankommet, påbegyndes en opdragelse, hvis indhold kan variere. Der er ingen rigtig opdragelse. Resultatet må og skal være en balancegang, hvor der skal tages mange hensyn til banet og forældre samt til samfundet. Opdragelsen indeholder af den grund mange kompromisser, for at gennemføre en velafbalanceret opdragelse.

 

Målet

Formålet er selvfølgelig, at barnet skal have mulighed for at udvikle sig, men alligevel følge samfundets stadig ændrede normer. Samfundets hurtige ændring stiller store krav til familen og forældrene. Opdragerens primære opgave er at give barnet lyst til livet igennem et godt selvværd og kærlighed, og derefter hjælpe det med en uddannelse, så det kan klare sig selv.

 

Jeg omtaler primært moderens rolle i opdragelsen, da de sædvanligvis har den tætteste og længst kontakt med barnet igennem moderskabet, hvor det i begyndelsen er i tæt symbiose.

 

Den" gode" moder

Den omsorgsfulde moder har sørget for i tide, at gøre børnene mere og mere uafhængige, så de gradvis er i stand til at tage alderstidssvarende beslutninger. Børnene bør anvende de ressourcer det har til forme deres eget liv. Moderen har mulighed for at støtte barnet moderat, eller leve sit eget liv med et lille eller ingen hensyn til barnet eller gå op i barnet som moderens eneste opgave i livet.

 

Hvis moderen lever deres liv igennem børnene, er der fare for en hæmmende forkælelse og umådeholdent hensyn. Under disse forhold er der store vanskeligheder for barnet i fremtiden, da det ikke har fået de sædvanlige kundskaber og udfordringer, som det har behov til sin udvikling. At forkæle sine børn lyder fint og sødt, men stakkels børn.

 

Den funktionelle moder.

Hvis moderen blot gør det mest nødvendige, og hendes pasning af børnene er sat på vågeblus uden megen omsorg og empati, vil barnet udsættes for et følelsesmæssigt omsorgstab.

Moderen har måske arvet denne “ manglende egenskab” fra sit barndomshjem! Selvom barnet har haft det materielt godt, og er blevet forkælet med materielle goder, er dette ingen garanti for, at det har følt sig elsket og anerkendt.

 

Hvis det er tabu at omtale følelser i en familie, får barnet næppe den træning som er afgørende for, at lære og føle nødvendigheden af empati. Denne mangel på at vise tæthed og følelser samt empati kan præge barnets liv fremover.

 

Er følelser tabu i hjemmet ?

Forældrene får næppe at vide, hvad barnet føler, hvis der er en stemning for, at følelser er noget som man må holde for sig selv. Det fører let til, at barnets følelser og erfaringer skjules for forældrene. Barnet kan derfor let oparbejde et mindreværdskompleks i stilhed, da barnet kan tro at det er mindre god til mange ting.

 

At barnet kan derfor føle sig skyldig over småting, og dette forstår forældrene sjælden. De kan ikke finde årsager til at barnet er tavs. Men barnet kan let føle sig skyldig, f.eks. hvis der er ægteskabelige problemer, da det er for lille til at gennemskue, hvad der foregår.

 

Let føle sig skyldig.

Da barnet har et enormt tryghedsbehov og , samt behov for anerkendelse, kan barnet føle sig skyldig, da det tror, at det ikke er dygtig nok eller har gjort en fejl, siden det ikke får sine behov dækket, husk på, at barnet ikke har nogen form for tålmodighed og har en lav abstraktionsniveau.

 

Det mere bevidste barn kan please forældrene, så det opnår det det har aktuelt behov for, men her taler vi ikke om at barnet er skyldig.

 

Det abstrakte overblik fås først, når barnet igennem årene udvikles fra at se konkret på virkeligheden til at se abstrakt på virkeligheden. Selv med et højt abstraktionsevne, ses det ofte, at følelser blander sig forstyrrende ind i barnets vurdering og handlinger, præcis som det ofte gør for de fleste voksne.

 

Under opvæksten - Basic trust.

Der skal stilles aldersvarende krav til barnet. I de første 3 måneder kan barnet forkæles helt vildt, herved dannes barnets vigtige basic trust, hvilket vil sige, at det får en basis for sit selvværd.

 

Moderen skal tidligt indstille sig på, at barnet er til låns, og at hun skal trække sig passende væk, og stole på, at barnet selv kan. Det er en vurderingssag. Hun må indstille sig på, at barnet skal igennem den hårde vej og lære af sine fejltagelser, som livet giver det.

Det er ikke synd for barnet, og ved at lette barnets trængsler eller helt at lade barnet undgå trængslerne, gør moderen barnet megen skade. Moderen må kun advare mod de helt farlige ting, og ikke skåne barnet for meget.

 

På et tidspunkt tvinges barnet alligevel til at klare sig selv. Hvis bekymringerne og omsorgen bliver for stærk, må moderens plejegen justeres, evt med psykologsamtaler. Moderen kan blive meget afhængig af at bekymre sig for barnet.

 

Pleje-genet - curling moderen.

Curlingmoderen er en kvinde, som baner vejen for barnet i næsten alle forhold, og holder ikke op, selvom barnet sagtens kan klare sig selv. Det er stor kontrol med barnet på næsten alle punkter.

 

Moderen er ofte ubevidst omkring forkælelsens eksistens og hæmmende karakter, Moderen knytter sig meget tæt til barnet og søger at beskytte det i sådan en grad, at det synes at være hendes livsopgave.

 

Moderens livsindhold styres af barnet. Måske ønsker barnet det ikke, men det bliver sjældent spurgt, da barnet er vant til at få sin vilje. Faderen kan godt yde nogen modstand, men ellers synes det som om at han ikke ønsker at gøre nogen indsigelse mod moderens opdragelse af barnet.

 

Barnet lever jo ikke længere i symbiose med moderen, da det er umuligt, men der er intet til hinder for, at moderen kan styre barnets følelser, mening og behov. Barnet får ikke mange muligheder for at vælge selvstændigt, hvilket det også sjældent har lyst til, da det svært at gå imod sædvane og moderens vilje.

 

Det kan tage lang tid, måneder og år, før barnet (det voksne barn) kan se, hvad det har været, og måske også nu er, udsat for, og derfra går der nogen tid, før de får styrke til at sige fra.

 

Problemer med børn.

Børnehaver og skoler er gode til at hjælpe de børn, som har behov for hjælp. De benytte mange faggrupper bl.a. psykologer og børnesagkyndige, men i mange kan forældrene føles at dette ekspertvælde kan tynge dem, så de føler, at det er eksperterne som bestemmer.

 

Forældrene bør have uvillig assistance for at forstå hvad det drejer sig om, inden noget sættes i værk. Hvis der stilles en diagnose, er det ikke altid, at diagnosen er rigtig, og det samme kan siges om behandlingstilbuddene, vil de virke? eller skal der andet til?

 

Når diagnoserne først er stillet, er den vaskelige at fjerne igen. Diagnosen påvirker barnet og alle implicerede dybt og diagnosen kan "brænde sig fast" og skade barnet på sigt.

 

Privat assistance

Det er som ofte nævnt vigtigt at se sagen fra forskellige sider. Derfor er det ok at bede om uvildig assistance. Prøv at få en vurdering af dit barns situation ved at kontakte en uafhængig person, som kender til området. Tag en time eller to der, og se om I vil benytte Jer af kommunens tilbud eller hør om andre muligheder. Måske skal I intet foretage jer! Det er nødvendigt i fred og ro for at forstå disse tilbud.

 

 

De isoleres

Elementære ting som kærlighed, forældrenes opfølgen, eller anerkendelse fra hjemmets eller kammerater skal være tilstede. Hvis de ikke får anerkendelse, vil barnet isolere sig, og trække sig ind i sig selv og søge at holde sig væk fra andre.

 

f.eks. sidder på værelset med en pc., og har ondt af sig selv. Barnet vil billedlig talt opbygge en "fæstning" for ikke at blive konfronteret med deres indbildte mangler, som barnet tror det har. Spørger du barnet om hvordan det går, får du ofte at vide, at alt er som det skal være.

 

Egen skyld.

Angsten holder dem fra at handle som andre børn. Omsorgssvigt og angst og lavt selvværd kan det være meget vanskeligt at reparere senere hen i livet. Det kan føle, at det er en fiasko og de er overbevist om, at de selv har hele skylden.

 

Mangel på "God nok- følelsen"

Barnets "ikke god nok" følelse sniger sig ind i alle de relationer de har. f.eks. i forholdet drenge og piger, seksuelt. Det indvirker på forholdet til mor og far, lægger en dæmper på den glæde ved livet. Barnet sørger først og fremmest for at holde sin ryg fri for anklager om ikke at være god nok.

 

Barnet koncentrerer sig om hvad det IKKE kan, hvilket er en negativ indgang. Det kan sinke dem i deres uddannelse og kan være med til at vælge deres partner på gale primisser.

 

Mistillid.

De kan få en indgroet mistillid til mange mennesker, da de er bange for at blive isoleret. De har lavt selvværd og manglende selvtillid, og vil helst have hjælp til de fleste almindelige ting. Der er noget forknyt over deres væremåde. De tror sig f.eks. ikke i stand til at tage eksaminer, eller tilsvarende ting, som kræver koncentrationsevne, fordi de ikke ønsker at vise andre deres forventede nederlag.

Det kan udarte sig til en form for besættelse, hvor de bevidst søger at undgår ALT som kan tænkes at medføre nederlag ved fantasiens (angstens) hjælp.

 

Noget generelt om dette:

Sandheden er, at hvis man tror, at man ikke kan, kan man ikke.

 

Børnemagt. Når børn styrer.

Et barn som er kommet skævt ind på livet bl.a.på grund af en uheldig opdragelse kan være hæmmet. Men barnet kan også handle anderledes. Barnets usikkerhed og angst er der stadigvæk, men udadtil kan barnet vælge at handle aggressivt, fordi det kan betale sig for barnet. De udnytter blot opdragernes tvivl, træthed og manglende vedholdenhed i opdragelsen og mærker, at de har magt til at bestemme i hjemmet, eller i skolen mv.

 

Barnet kan være yderst udspekuleret og kyniske for at få magt og indflydelse. Deres egentlige mål er at få tryghed og kærlighed, og kan de ikke få det, vælger de det næstbedste, magtens sødme.

 

De kan således styre familien og føle stor tilfredshed. Denne søgning efter magt kan træne dem til at herske over andre, evt. med vold. De kan blive små ledere, og styre andre på et lavt niveau. Disse "ledere" er derfor i mange tilfælde aggressive med hurtig anvendelse af vold, for at gennemtvinge deres vilje.

 

Forældrenes manglende erkendelse af hvad de gør.

Hvis moderrollen (opdragerne) vidste hvad de gør galt, vil ulykkelige ting som børnemagt eller angst, skyld og isolation næppe forekomme så ofte. Desværre sker det, at moderen eller faderen misforstår deres roller, og mangler en konsekvent holdning.

 

De kan også have personlige egoistiske grunde til at handle som de gør, og på den måde kan de udnytte deres opdragerposition. Andre forældre kan være i samme situation af andre grunde, f.eks. på grund af sygdom eller psykiske vankeligheder eller/og alkohol

 

Skaderne sker f.eks ved curlingprocessen

Men skaderne sker, hvis opdagerne i kærlighedens navn forkæler, manipulerer og kontrollerer barnet, og nærmest kun lever for barnet under opvæksten. Især kan moderen bevidst eller ubevidst udnytte sin position igennem manipulation og kontrol, fordi det kan styrke hendes omdømme og selvværd som god mor. Moderen kan også derigennem kompencere for et dårligt ægteskab.

 

Det ses desværre, at kvinden ikke i tide giver slip på sine børn, men kan forsætte med at bekymre sig og /eller kontrollere på børnenes og børnebørnenes vegne.

 

Moderens indblanding.

Ofte accepteres moderens indblandingen, som et nødvendigt onde, da familien ønsker ro og fred. Forsættes styringen skal børn og børnebarn naturligvis lære at sige fra, men moderens indflydelse er stor, hvorfor det er meget vanskeligt at sige fra.

 

Liaise fair opdragelse.

Skader sker også, hvis moderen og faderen ignorer barnet, og ikke påtager sig et ansvar eller er følelseskolde, eller blot lader barnet sejle og lader barnet gøre hvad det vil, fordi forældrene har travlt med karrieren.

Hun men også faderen kan også bruge børnene i en intern magtkamp f.eks. ved skilsmisse, hvor børnene er gidsler.

 

Psykopati

Psykopatiske mødre eller fædre behandler deres børn kynisk på aller tænkelige områder, og er ligeglade med, om de tager varigt men. Mødrene har en fantastisk evne til at spille moderrollen, men børnene mærker, at det er en empati, hvor hjertet ikke er med. Børn af psykopater undgår ikke varige skader af mangel på elementær empati.

 

Hvordan skal jeg forholde mig?

Kan kendskab til årsagerne til de mange utålelige forhold og eventuelle hæmninger hjælpe dig i dit voksenliv? Det kan være en stor opgave at vurdere egne forhold så langt tilbage som i barndommen, hvor du ikke kan sætte dig ind i, hvorfor du valgte at gøre det du gjorde i din unge alder. Det bliver meget subjektivt og følelsesbetonet.

 

Laver du analysen, er spørgsmålet, hvad du får ud af denne analyse. Umiddelbart kan du ikke skrue tiden tilbage og lave tingene om, men du kan få en dyrt betalt indsigt.

 

Skaden er sket.

Skaden er sket, og du opnår intet ved at anklage nogen for det skete, men du har lært, at du skal sige fra, hvis f.eks. dine forældre forsætter med det de gjorde under din opvækst.

 

Vurderingen kan dog bruges i din fremtid, eller bruge den som baggrund for rådgivning, hvis du anmodes om denne rådgivning.

 

 

Min vurdering vil være, at man ikke anklager din mor/far, eller dem som er ansvarlig, for det de har gjort, eller det du tror de har gjort. Du må tvinge dig selv til at se deres situation de havde da du var barn, men også i deres nuværende situation. Men denne vurderingen er vanskelig, og fører ikke til noget, som kan bruges.

 

Find det positive

Du skal ikke nævne noget om dine tanker og eventuelle vrede. Du skal ikke såre unødigt. Det opnår du intet ved, prøv på at finde de positive ting de har gjort, og sørg for at de har det godt.

 

Pleasing.

Manglede du empati og kærlighed i dit barndomshjem, og stadig mangler det i dit forhold til din mor, evt. far, vil du normalt søge at få denne empati og kærlighed, ved at være ekstra sød og tjenstvillig, men ligemeget hvad du gør, søger du at få kærlighed af dem. Du får ikke kærligheden, men måske noget som ligner.

 

Det kan bl.a gøres ved at du pleaser, men bedst er det, at du langsom sætter foden ned, og finder en ny måde at være på overfor dem.

 

Pleasing er pr. definition er kraftig overdrivelse af gaver, omsorg mv.

 

Home/register