11E. MOR, den formidable

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

 

Moderskabets

rolle i opdragelsen

Curlingmoder eller laisse fair eller streng opdragelse? Skal jeg anklage forældre for

gamle opdragelsesfejltagelser?

 

Nr.11E

Redigeret d. 10 oktober 2017

af psykolog Henrik Krarup

 

Det er en vidunderlig gave og et stort ansvar at føde et barn, når barnet så er ankommet, påbegyndes en opdragelse, hvis indhold kan variere positivt som negativt. Der er ingen rigtig opdragelse. Resultatet må og skal være en balancegang, hvor der skal tages mange hensyn til banet, og samfundet, hvorfor opdragelse hviler nødvendigvis på mange kompromisser, så nogle af barnts-familiens og samfundets krav til dels opfyldes.

 

Målet

Målet er selfølgelig, at barnet skal have en opdragelse, så det kan klare og udvikle sig i samfundet bedst muligt. Faderen og moderen er centrale personer, som skal søge at hjælpe barnet videre. Opdrageren primære opgave er at give barnet lyst til livet igennem et godt selvværd og kærlighed. Det vil sige at de tør tage udfordringen og leve livet.

Jeg omtaler primært moderens rolle i opdragelsen, da de sædvanligvis har den tætteste og længst kontakt med barnet igennem moderskabet, hvor det i begyndelsen er i tæt symbiose.

 

En positiv moder

har sørget for i tide at gøre børnene uafhængige, så de gradvis er i stand til at tage alderstidssvarende beslutninger, så børnene kan forme deres eget liv i lyset af den arv og det miljø de er vokset op i. Modsat sker det, at moderen lever deres liv igennem børnene, således at børnene bliver de vigtigste personer. at hun fortæller venner og bekendt hvor meget omsorg hun giver børnene, for at sole sig i at være "en god moder".

 

Den kolde moder.

Hvis moderen blot gør det mest nødvendige, og hendes pasning af bønene er sat på et lavt niveau uden omsorg og empati, vil barnet lide under denne mangel på følelser fra moderens side.

Moderen har måske også arvet denne “mangel” fra sit barndomshjem. Selvom barnet har haft det materielt godt, og er blevet forkælet med materielle goder, er dette ingen garanti for, at det har følt sig elsket og anerkendt.

 

Hvis det er tabu at omtale følelser i en familie, får barnet næppe den træning som er afgørende for at føle god empati både i hjemmet og i dets senere liv. Barnet kan således udvikle en følelsesmæssige afstumpethed.

 

Er følelser tabu, får forældrene næppe at vide, hvad barnet føler. Det fører let til, at barnets situation skjules for forældrene, og barnet kan oparbejde et mindrevædskompleks i stilhed. At barnet kan føle sig skyldig forstås ikke altid, da forældrene ikke kan se nogen forbindelse med nogle begivenheder, f.eks. at forældrenes forhold kan lægge skyld på barnet.

 

Let føle sig skyldig.

Da barnet har et enormt tryghedsbehov og , samt behov for anerkendelse, kan barnet føle sig skyldig, da det tror, at det ikke er dygtig nok eller har gjort en fejl, siden det ikke får sine behov dækket, husk her på, at barnet ikke har nogen form for tålmodighed.

 

Det mere bevidste barn kan please forældrene, så det opnår det det har aktuelt behov for, men her taler vi ikke om at barnet er skyldig.

 

Barnets overblik

Hvis barnet som nævnt føler at det ikke er god nok, kan der være andre årsager, så som f.eks. sygdom eller udviklingsmæssige begrænsninger, da det mindre barn ikke har udviklet abstraktionsevnen dvs. evnen til at få overblik over situationen.

Dette overblik fås først, når barnet igennem årene udvikles fra at se konkret på virkeligheden og til at se abstrakt på virkeligheden. Selv med et højt abstraktionsevne, ses det ofte, at følelser blander sig forstyrrende ind i barnets vurdering og handlinger, præcis som det gør for de fleste voksne. Det lille barn kan således ikke vurdere sin egne behov. Det har iøvrigt ingen tålmodighed.

 

Under opvæksten - Basic trust.

skal moderen stille krav til barnet formåen, naturligvis vurderet efter alder. Det er her de førse 3 måneder kan barnet forkæles helt vildt, herved dannes barnets basic trust, hvilket vil sige, at det får basis for sit selvværd. Moderen skal tidligt indstille sig på, at barnet er til låns, og at hun skal trække sig passende væk, og stole på at barnet selv kan. Hun må indstille sig på, at barnet må igennem den hårde vej og lære af de fiasko som livet giver det. Moderen må kun advare mod de helt farlige ting, og ikke skåne barnet for meget. På et tidspunkt tvinges barnet alligevel til at klare sig selv. Hvis bekymringerne og omsorgen bliver for stærk, må plejegenet justeres, evt med psykologsamtaler, hvis andre forsøg er gjort.

 

Plejegenet - curling moderen.

Curlingmoderen er en kvinde, som baner vejen for barnet i næsten alle forhold, og holder ikke op, selvom barnet sagtens kan klare sig selv. Det er forbundet stor kontrol med barnet på næsten alle punkter.

 

Moderen er ofte ubevidst omkring forkælelsens eksistens og hæmmende karakter, Moderen knytter sig meget tæt til barnet og søger at beskytte det i sådan en grad, at det synes at være hendes livsopgave, hvis hele identitet styres af barnet. Måske ønsker barnet det ikke, men det bliver sjældent spurgt, da barnet er vant til at acceptere, at det er et barn, som har brug for hjælp.

Barnet lever jo ikke længere i symbiose med moderen, da det er umuligt, men der er intet til hinder for, at moderen kan styre barnets følelser, mening og behov. Barnet får ikke mange muligheder for at vælge selvstændigt, hvilket det også sjældent har lyst til, da det svært at gå imod sædvane og moderens vilje. Barnet har til disse valg ikke opbygget megen erfaringer.

 

Det kan tage lang tid, måneder og år, før barnet (det voksne barn) kan se, hvad det har været og måske også nu er udsat for, og derfra går der nogen tid, før de får styrke til at sige fra.

 

Problemer med børn.

Børnehaver og skoler er gode til at handle børn, som ikke følger de fastsatte normer. De benytte mange faggrupper bl.a. psykologer og børnesagkyndige, men i mange tilfælde kan forældrene føle det som en tung byrde, at kommunen og deres eksperter stiller forslag om undersøgelser af barnet og evt. også forældrene.

 

Forældrene bør have uvillig assistance for at forstå hvad det drejer sig om, inden noget sættes i værk. Hvis der stilles en diagnose, er det ikke altid at diagnosen er rigtig, og det samme kan siges om behandlingstilbuddene, vil de virke? eller skal der andet til?

Når diagnoserne først er stillet, er den vaskelige at fjerne igen. Diagnosen påvirker barnet og alle implicerede dybt og diagnosen kan "brænde sig fast" og skade barnet på sigt.

 

Privat assistance

Det er som før nævnt er ærlig sag at se ting fra forskellige sider naturligt at bede om uvildig assistanceville være en ide, at søge oplysning andet steds fra. Prøv at vurder dit barns hele situation og kontakt en uafhængig person, som har kendskab til dette område. Tag en time eller to der, og se om I så vil benytte Jer af kommunens tilbud eller hør om andre muligheder. Måske skal I intet foretage jer! Det er nødvendigt i fred og ro at forstå disse tilbud eller andre udveje.

 

Forkælelsen hæmmer barnet.

Emnet er vigtigt for forståelsen af nogle af de faktorer under barndommen, som

er med til at danne et voksent menneske. Er det unge menneske fra barndom præget af usikkerhed og angst for at det ikke kan klare udtalte eller uudtalte krav fra omgivelsernes side, forstærker det barnets angst og isolation.

 

De isoleres sig

da de elementære ting som kærlighed, forældrenes opfølgen, eller anerkendelse fra hjemmets eller kammerater skal være tilstede. Hvis de ikke er, vil barnet isolere sig og søge at holde sig væk fra andre, f.eks. sidder på værelset med en pc., og har ondt af sig selv. De vil billedlig talt opbygge en "fæstning" for ikke at blive konfronteret med deres indbildte og mangler, som barnet tror det har.

(denne angstens funktion ses også hos mange voksne mennesker).

 

Egen skyld.

Angsten holder dem fra at handle som andre børn. Omsorgssvigt og angst og lavt selsværd kan det være meget vanskeligt at reparere senere hen i livet. Barnet vil ofte udvikle større angst og skyld som tiden går, da det føler en grundlæggende usikkehed og ikke ved, hvordan det skal forholde sig for at få tryghed og kærlighed. Det kan føle, at det er en fiasko og de er overbevist om, at de selv har hele skylden. De føler, at de måske har såret mor og far.

 

Mangel på "God nok- følelsen"

Barnets ikke god nok følelse sniger sig ind i alle de relationer de har. f.eks.i forholdet drenge og piger, seksuelt. Det indvirker på forholdet til mor og far, lægger en dæmper på den glæde ved livet. Barnet sørger først og fremmest at holde sin ryg fri for anklager om ikke at være god nok. Barnet koncentrerer sig om hvad det IKKE kan, hvilket er en negativ indgang. Det kan sinke dem i deres uddannelse og kan være med til at vælge deres partner på gale primisser.

 

Nysgerrighed forsvinder- mistillid blomstrer

Barnets naturlige nysgerrighed og gåpåmod ændres til, at de ikke er udforskende, og søger derfor at undgå andre børn, som netop udforsker og prøver noget nyt. De isolerer sig selv og føler sig naturligvis udenfor. Desværre er denne process selvforstærkende.

 

De kan få en indgroet mistillid til mange mennesker, da de er bange for at blive isoleret, hvilket de netop bliver ved at holde sig væk. De har lavt selvværd og manglende selvtillid, og vil helst have hjælp til de fleste almindelige ting. Der er noget forknyt over deres væremåde. De tror sig f.eks. ikke i stand til at tage eksaminer, eller tilsvarende ting, som kræver koncentrationsevne, fordi de er bange for nederlag. Det kan udarte sig til en form for besættelse, at de bevidst undgår ALT som kan tænkes at medføre nederlag, og ved fantasiens (angstens) hjælp er det meget, de skal holde sig fra.

Noget generelt om dette: Sandheden er, at hvis man tror, at man ikke kan, er udfaldet næsten sikkert, man kan ikke.

 

Børnemagt.

Et barn som er kommet skævt ind på livet bl.a.på grund af en uheldig opdragelse kan være hæmmet, som det er omtalt ovenfor. Men barnet kan også handle på en hel anden måde. Barnets usikkerhed og angst er der stadigvæk, men udadtil kan barnet vælge at handle aggressivt, fordi det kan betale sig for barnet. De udnytter blot opdragernes tvivl, træthed og manglende vedholdenhed i opdragelsen og mærker, at de har magt til at bestemme i hjemmet, eller i skolen mv.

 

Barnet/børnene kan være yderst udspekulerede og kyniske for at få magt og indflydelse. Deres egentlige mål er at få tryghed og kærlighed, og kan de ikke få det, vælger de det næstbedste, magtens sødme.

De kan således styre familien og føle stor tilfredshed. Denne søgning efter magt kan træne dem til at herske over andre, evt. med vold. De kan blive små ledere, ledere og styre andre på et lavt niveau. Disse "ledere" er derfor i mange tilfælde aggressive med hurtig anvendelse af vold, for at gennemtvinge deres vilje.

 

Forældrenes manglende erkendelse af hvad de gør.

Hvis moderrollen (opdragerne) er deres ansvar bevidst, vil ulykkelige ting som børnemagt eller angst, skyld og isolation næppe forekomme så ofte, som det er konstateret. Desværre sker det ofte, at moderen eller faderen misforstår deres roller, eller de er ikke bevidst om hvilke grove fejl de gør igennem deres opdragelse.

Andre forældre kan være i samme situation af andre grunde, f.eks. på grund af sygdom eller psykiske vankeligheder eller/og alkol.

 

Skaderne sker f.eks ved curlingprocessen (hensynsløs forkælelse)

Men skaderne sker, hvis opdagerne i kærlighedens navn forkæler, manipulerer og kontrollerer barnet, og nærmest kun lever for barnet under opvæksten. Især kan moderen bevidst eller ubevidst udnytte sin position igennem manipulation og kontrol, fordi det kan styrke hendes omdømme og selvværd som god mor. Det ses ofte af kvinden ikke i tide giver slip på sine børn, men kan forsætte med at bekymre sig/ kontrollere på børnenes vegne, selvom disse har en alder, hvor det er normalt, at de kan klare tingene.

Ofte accepteres moderens indblandingen, som et nødvendigt onde, da familien ønsker ro og fred. Forsættes styringen af barnet, også efter at barnet har forladt hjemmet, accepteres det lige indtil moderes bliver stoppet af et nej fra barnets/børnenes side.

 

Indblandingen

sker normalt, som ovenfor nævnt, under dække af omsorg og kærlighed, som giver moderen en næsten ubegrænset mulighed for at tage sig af børnene. Men moderen har også en god mulighed for hævde sig selv via børnene. Børnenes behov kommer da langt nede i prioriteringen.

 

Andre årsager til skader.

Skaderne sker også, hvis moderen og faderen ignorer barnet, og ikke påtager sig et ansvar eller er følelseskolde, eller blot lader barnet sejle og lader barnet gøre hvad det vil, fordi forældrene har travlt med karrieren. Det er normen, men på grund af moderskabets centrale betydning for barnet og familien, kan der forekomme negative uregelmæssigheder,

Hun men også faderen kan også bruge børnene i en intern magtkamp med ægtefællen, hvor børnene er gidsler, det ses meget til ved skilsmisse.

 

Psykopatiske mødre benytter kynisk deres børn, og er ganske ligeglade med, om de tager skade. Mødrene har en fantastisk evne til at spille moderrollen. Børn af psykopater bliver dybt skadet af mangel på elementær empati.

Sige fra.

Det er ikke usædvanligt at mødre kan bekymre sig så meget, at de føler sig forpligtet til også at blande sig i deres voksne børns liv. Hvis den unge voksne kan tage sig sammen omkring moderens indblanding, kan moderen føle sig forbigået. Disse spændinger i familen kan være svære at leve med for alle parter.

Spændingerne er stærke og svære at tackle, fordi den unge voksne ofte er følelsesmæssigt bundet af moderen, og kan føle, at de skylder moderen eller/og faderen taknemmelighed for deres opvekst. Det er en form for hindrende loyalitet.

Der er mange følelser på spil, og følelser er ofte irratioelle og derfor farlige for en rolig og fornuftspræget udvikling. .

Det bekymrer og ærger dem, at de oplever moderen, som de holder af, som vanskelig og krævende og evigt bebrejdende samtidig med, at hun er indirekte styrende. De vil forsøge at stille moderen tilpas ved at være venlig og please hende.

 

Hvordan skal jeg forholde mig ?

Kan kendskab til årsagerne til de mange utålelige forhold og eventuelle hæmninger hjælpe dig i dit voksenliv? Det kan være en stor opgave at vurdere egne forhold så langt tilbage som i barndommen, hvor du ikke kan sætte dig ind i, hvorfor du valgte at gøre det du gjorde i din unge alder, det bliver meget subjektivt og følelsesbetonet. Laver du den, er sprøgsmålet hvad du får ud af denne analyse. Umiddelbart kan du ikke skrue tiden tilbage og lave tingene om, men du kan få en indsigt i din måde at tænke på og vurdere dine behov fremover. En udredning hos en psykolog fører til en dybere indre forståelse. Meget mere kan der ikke gøres, da de skaderne er sket, men en erkendelse af dette vil være et fremskridt, så man ikke anklager forældrene.

 

Hvem har skylden?

Skylden er normalt fordelt på mange personer, incl. dig selv, selvom du kun har en meget lille del. Hvis du finder din mor eller far er “skyldig”, er det spørgsmålet, om du vil bebrejde moderen/faderen det, som er sket under opvæksten.

 

Tavshed er guld.

Min vurdering vil være, at man målrettet ikke anklager din mor/far for det de har gjort, eller du tror de har gjort. Du må tvinge dig selv til langsomt ser deres situation, hvis du kan det.

Du skal ikke nævne noget om dine tanker og eventuelle vrede. Du skal ikke såre unødigt. Det opnår du intet ved, prøv på at finde de positive ting de har gjort, og sørg for at de har det godt. Men du skal selvfølgelig sige fra, hvis "gamle normer" som var uheldige stadig kommer frem i nutiden.

 

Du kan i praksis søge at formindske nogle uheldige indblandinger i nutiden, som stadig forekommer, ved at sætte foden ned der, hvor moderen eller faderen klart har blandet sig. Det handler om at bevare de gode sider.

 

Pleasing.

Manglede du empati og kærlighed i dit barndomshjem, og stadig mangler det i dit forhold til din mor, evt. far, vil du normalt søge at få denne empati og kærlighed, ved at være ekstra sød og tjensvillig.

Det kan bl.a gøres ved at du pleaser, det er effektivt de første gange, men meget hurtigt bliver de "for meget tjenester" normalen, og du må yde endnu større tjenester. Du får ikke det du ønsker, snarere tværtimod, da respekten for det du er minimeres og du fremtræder som et serviceorgan, og ikke et menneske.

 

Eks. Hvis du hidtil har pleaset din mor, så indfør en kontrolleret nedtrapning af pleasingen. Søg evt. en psykolog, hvis du ikke rigtigt kan komme igang med det. Psykologen kan også støtte dig i at sige fra, da det kan være meget svært at ændre vaner efter så mange år. Du vil føle, at du behandler din mor dårligt, når du ændrer din pleasing, det er her psykologen kan støtte dig. Din kærlighed til hende må du vise på anden måde.

 

Pleasing er pr. definition er kraftig overdrivelse af gaver, omsorg mv.

 

Andre artikler som har opdragelsesrelationer

 

34 Basal tryghed. 2. del. basic trust.

36 Forkælelse 1.del

35 A Opdragelse 1. del

35.B Opdragelse og sexualitet 2. del