1BB følelserne skræmmer ved løsrivelsen.

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

Følelserne skræmmer ved løsrivelse.

 

Nr.1BB

Cand. pæd. psych Henrik C. P. Krarup

revideret d. 13.maj 2017

 

Det kan ikke være sandt, jeg tror ikke i første omgang, at min

partner er psykopat. Ved nærmere at tænke over de eksempler,

hvor han metodisk har nedgjort mig, hånet mig og metodisk søgt

via løgne at svindle og ødelægge mig og min økonomi. Ved brug

af sund fornuft kan jeg se en dybere mening med at undersøge

ham, for at se om han fejler noget mentalt.

Jeg ønsker at vide hvad jeg er oppe imod. Er han psykopat, er

det svært at være for forsigtig, da han kan være meget svær at takle.

 

Er der noget om min mistanke.

Der har været mange forfærdelige og grove eksempler som berettiger til undersøgelsen. Skal man være fair, må jeg have en vis form sand grundlag for mine handlinger, både for hans skyld og for min egen samvittighed. Hvis han er psykopatisk, er det en tvingende grund til at gå fra forholdet.

 

Men det forhindrer desværre ikke, at jeg bliver lykkelig, der opstår en ny situation med angst og skyld. Eksempelvis vil jeg blive syg af angst, hvis psykopaten går fra mig. Det dræner mig for energi. Jeg kan desværre gribe mig selv i at have ondt af mig selv, hvilket jeg ved er en deroute, som kan føre til, at jeg bliver afhængig og svag.

 

Andres erfaringer er nyttige. Men de rækker ikke.

Nu bagefter er jeg overmådig tilfreds med, at jeg tog mig sammen til at undersøge ham og hans adfærd og gøre status over mine egne følelser. Jeg har læst meget om psykopati bl. andet på psyke.dk. At læse om andres erfaringer er trods alt lidt fjernt, men at tage sine egne eksempler op til nærmere overvejelse sammen med en ekspert, giver en helt anden og uafrystelig f ølelse. Det gik op for mig, at der er ingen grænser for psykopaters opførsel.Jeg forstod, at jeg måtte gøre en helhjertet indsats, da det er et langt og sejt træk.

 

Energitab.

Selve undersøgelse samt bekymringer undervejs har kostet mig megen energi, angst og tvivl, hvilket jeg efterfølgende har forstået er ganske normalt, så det skal ikke afholde andre fra at søge en fremtid uden psykopaten.

 

Begyndelse med proportions forvrængninger

Al begyndelse er svær, og det var min også. Jeg talte med en psykolog, som nævnte, at mine tanker og angst for selve undersøgelsen let kunne komme ud af proportioner, med det resultat, at du dropper ud, og i så fald ville han træde til, hvis jeg ønskede det.

Jeg indså hurtigt, at det var rigtigt, at jeg fik ekstra skyldfølelsefølelser og angst at tage vare på, og jeg indså, at disse ting kunne blokere mig i at vurdere mit ham.

 

Psykolog hjælp.

Via psykologen forstod jeg, at den eneste mulighed for at få et bedre liv, var en tæt men skjult adfærdsundersøgelse af ham, hvor jeg i højere grad anvender min fornuft.

 

Jeg følte, at jeg kun havde lidt overblik og derfor sårbar. Det var derfor en nødvendighed at dele min bekymring og usikkerhed med en rutineret psykolog, som har speciale i psykopater og især deres ofre.

 

Jeg kunne godt selv vurdere på adfærdseksemplerne, men mangler rutine i at vurdere ham og den angst og skyld, som vil opstå gjorde, at jeg valgte en specialist. Hvis jeg selv alene havde vurdere eksemplerne, vil disse vurderinger bære stærkt præg af mine følelser for ham, da jeg havde en årelang vane med at bruge min følelsesmæssige side, og ikke min fornuftige side.

 

Reaktionen

Efter beslutningen, kom min egen reaktion hurtigt. Jeg følte nærmest en panikagtig angst, da jeg ikke kunne overse konsekvenserne af de mange problemer, som ville komme.

 

Permanent spænding.

Der var frygten for de indirekte reaktioner fra psykopat-partneren, i form af forfølgelse, hævn, tavshed eller direkte vold mod mig eller mine nærmeste, jeg frygtede.

Jeg var også bange for, hvad mine omgivelser ville sige, hvis jeg afbrød forbindelsen til ham og endelig var jeg usikker på, om jeg kunne klare det pres af beskyldninger, hvor jeg fik at vide, at jeg selv var styrende, manipulerende, ond og beregnende. Jeg var også usikker på min økonomi og hvor jeg skulle bo, hvis jeg gik fra ham.

 

For at kunne klare disse problemer, var jeg hen ad vejen i forbindelse med min psykolog, som vidste hvordan jeg ville have det og kunne forudse de problemer og tilbagefald, som ofte forekom.

 

Fysisk træt under processen?

Jeg var i begyndelsen så træt, så uendelig træt, så jeg nærmes var at betragte som handlingslammet. Jeg sprang fra den ene bekymring til den anden uden at afslutte nogen af dem.

Mine tanker gik i ring og endte med, at jeg blev frustreret og ikke kunne finde hoved og hale i det hele. Mest af alt havde jeg da lyst til at opgive undersøgelsen og leve videre med de forhold som de nu var.

Jeg følte mig på sammenbruddets rand, svedte og havde ondt i maven, typiske tegn på stress. Jeg ønskede at komme væk fra det hele, for at få en pause. Disse forhold blev delt med psykologen og ikke psykopaten, som i det store og hele ikke tog mig alvorligt før tilsidst, da jeg sagde at forholdet var slut.

 

Bekymring omkring partneren.

Undersøgelsen og den mistro, som jeg let kunne fremkalde og var nervøs for hos partneren, sætter mine nerverne på højkant, da jeg er bange for psykopaten. Min anderledes adfærd og nervøsitet kunne let blive bemærket af psykopaten.

 

Paradokset.

Jeg føler, at jeg svigter psykopaten!!

Processen giver mig skyldfølelse og giver i tilgift en følelse af, at have svigtet psykopaten og nære familiemedlemmer. Jeg betragte mig idiotisk nok som en forræder, da der er nogle følelser tilbage overfor partneren, men hovedparten af mit syn på ham var præget af angst blandet med aggressivitet overfor hans adfærd. Disse modsatrettede følelser kan mudre hele forholdet til, så overblikket tabes, så det skal der arbejdes med.

 

Psykopati,

hvad dækker det egentlig. Det kan du læse om her. Men et er en beskrivelse af symptomerne, et andet er at leve i miljøet.

Oplevelsen er en ond drøm, som næppe kan beskrives, men indholdet er en ubeskrivelig følelse af usikkerhed og angst med en skjult spænding. Det er ligsom en bombe med en ustabil tænding. Det resulterede i at jeg hele tiden skulle være på forkant med hvordan hans humør var, og hvilket skuespil jeg skulle opføre, for at komme igennem. Et skuespil, som jeg selv foragter. Det var nødvendigt sammen med pleasing, for at stille ham tilfreds.

 

Jeg blev mistroisk overfor alt, særligt overfor hans historier og bortforklaringer og løgne. Jeg søgte at blive perfekt, fordi han fortalte mig, at jeg gjorde alt galt, men det var ikke godt nok, der var altid noget som skulle rettes. Det gav skyldfølelse og manglende tillid med mig selv. Det er et psykopatisk miljø, som du ikke vågner op fra. Denne følelse forstærkes af, at du bliver stadig mere isoleret, hvilket ofte er en strategi som psykopater anvender.

 

Han er stadig i mit sind

Det at skulle forlade ham, er vanvittig svært, fordi jeg er meget bundet af den stærk følelse af, at han er indholdet i hele min verden, og uden denne verden føler jeg, at jeg intet er værd. Sammenlignet med min selvstændighed før jeg traf ham, er jeg nu uselvstændig, nervøs med lavt selvværd.

Det er ham som bestemmer og nærmest ejer mig. dvs. jeg er ikke er herre i mit eget hus. Det er særligt svært, da jeg ikke selv har noget initiativ. Skulle han finde mig aktiv, vil aktiviteten blive skudt i sænk, da han mente, at aktiviteten er gal. Mest brændende ønsker jeg hans forståelse af mig og accept af det jeg gør. Jeg ønsker, at han kan forstå mig og årsagerne til mit brud med ham.

 

Han elsker mig ikke, jeg elskede ham

Det jeg har været længe om at indse, er at han ikke elsker mig, og at han ikke ønsker mig noget godt personligt. Han har ikke givet mig omsorg og kærlighed, og har løjet groft for mig og bagtalt mig, han har næsten nedbrudt mig. Dette har taget tid for mig at indse, og det er resultatet af mine samtaler med psykologen.

Det eneste han vil kæmpe for og sætter megen pris på ikke er personen mig, men den kontrol, som han har over mig.

 

Forgæves forsøg

Jeg har mange gange forsøgt at vende denne mangel på empati med partneren, men er altid stødt på en mur. Han føler sig angrebet. Han har i samme omgang tilmed angrebet mig og fortalt mig, at jeg selv er skyld i det dårlige forhold.

Han giver mig således skylden for alt som kan gå galt, også for de fejl som han selv begår, men som han påstår jeg indirekte er skyld i.

 

Paradokset

Paradokset, som er typisk for psykopatens offer er, at jeg som handlende person med fuld fornuft og viden alligevel føler mig følelsesmæssigt stærkt bundet og styret psykopaten. Måske kan dette forklares ved psykopatens ”hjernevask” af mig over lang tid, hvor indflydelsen, har gjort at psykopatens ofte vanvittige adfærd placeres i min irrationelle følelsesmæssige afdeling. Jeg handlede derfor meget følelsesmæssigt irrationelt. Det er det jeg søger at ændre på.

Denne paradoks kan naturligvis forhindre mig i at handle udfra en almindelig fornuft. Den kaotiske situation fik mig til at søge psykologstøtte, også for at komme ud af dette afhængighedskompleks jeg stadig har, selv efter at jeg har brudt med ham.

Psykopaten er i de fleste tilfælde meget interesseret i at kontrollere mig. Han vil derfor bibeholde en eller anden form for forbindelsen og eventuelt opfinde gode grunde til at forsætte chikanen og kontrollen over mig. Ved at fastholde kontrollen, vil han få det ud af det, at han stadigvæk har værdi og det giver ham en følelse af styrke og indflydelse.

 

Efter undersøgelsen har det været tilfredsstillende for mig at vide, at jeg har givet ham en chance, da det er en alvorlig anklage at sige, at han er psykopat, hvis han ikke er det.