11E kontakt og om Henrik Krarup

     PSYKE.DK


Om psykologen Henrik C. P. Krarup


Nr.11G


Henrik c. p. Krarup er uddannet Cand. Pæd. Psych.

ved Endrupborg, som formidler en højere universi-

tetseksamen som overbygning på en 4 års

pædagogisk uddannelse. 


Psykolog Henrik C. P. Krarup har igennem en år-

række undervist og rådgivet klienter, som psykolog ved Institutionen

Kofoedsminde, Rødby, samt på instituionen "sind" og på

Skilsmisse hjælpen,  København.


Lærings-strategi.

Artiklerne giver en beskrivelse af problemer af generel art. Case beskrivelser er af personlig karakter, hvor al forbindelse med personen som steder og navne ikke er medtaget.


Artiklerne er vejledende. På grund af artiklernes generelle karakter kan de ikke bruges som "gør det selv terapi". De personlige elementer så som familieforhold, omgangskreds, opvækst, søskendeforhold, forhold til det modsatte køn mm er afgørende faktorer i en udredning af problemer. Men de beskrevne generelle beskrivelser kan dog give en strømpil om områdets problemer og mulige løsninger.

 

Erfaringer 

fra bland andet fra mit arbejde som skolepsykolog samt erfaring indhentet som psykolog på institutionen Kofoedsminde, Lolland, kommer naturligvis i spil. Ligeledes har jeg i en årrække været ansat som psykolog i organisationen SIND, samt ansættelse som psykolog ved skilsmissehjælpen i København. Undervejs har jeg dygtiggjort mig igennem supervision samt kompetencegivdnde kurser.

 

Korttids psykoterapi.  I en årrække har jeg arbejdet med kognitiv psykologi, også kaldet korttids terapi.


Pædagogik.

Pædagogisk viden er nødvendig for at "sælge varen" dvs. give en let forklarlig på, hvorfor teorien og handling er nødvendig.  For mange klienter er det et nyt område som behandles. Emnerne omfatter personlige relationer, som opleves smertende og skamfulde.

De relationer som skaber blokeringer må for det første findes og derefter prioriteres, de mest aktuelle behandles via samtale

.

Sætte ord på følelser er en af forudsætning for løsninger 

En af forudsætningerne for, at kunne tackle problemer er, du er indstillet på, og er i stand til at sætte ord på dine problemer og følelser, også når det handler om områder, som kan være pinefulde. Har du det svært med at finde ud af, hvad der er op eller ned, må du henvende dig til en psykolog, som præcist kan spørge ind til, hvad der er i vejen.


Klienten undgår helst at se på smertefulde områder af sit liv, og har dannet vaner for at undgå områderne. Selvom de ved hvad der er galt, er det vanskeligt at ændre disse vaner, da de nye tiltag er uprøvede.er i


Usikkert spring. Da de gamle undgåelses-vaner gav i sin tid tryghed, men fungerer ikke længere som forsvar. Får du en erkendelse af, at nye vaner er et must, er det ofte et spring til noget ukendt eller mindre trygt. Dette kan kræve særlig støtte.


Forudsætningen for en bedring/behandling er, at du er motiveret. At du har gjort dig nogle tanker om årsagen. Det ville være endnu bedre, om du nedskrev nogle punkter. Det er klogt, hvis du skaffer dig viden omkring egne forhold, eller forhold, som ligner dine. Det kan gøres via samtaler, foredrag eller artikler.har en velrepræsenteret objektiv viden omkring din egen situation og handlinger.

 

A) Udgangspunktet for hjælp er, at psykologen kan skaffe sig et overblik over din fortid og nutid. Det vil hjælpe hvis du vil samarbejde, med et primært afsæt i din nuværende situation. 

Det er her, psykologen kan hjælpe dig på vej via samtale og en udredning af dine særlige forhold.


B) Planlægning. Når du kender dit udgangspunkt i grove træk, kan du sammen med psykologen koncentrere dig om det primære.


Halvkvædet vise. 

En trænet psykolog indenfor området, behøver kun få enkeltheder, for at være klar over, hvad problemet er, og har også erfaring med de mulige behandlingsformer. For at få gode resultater ud af samtaler, skal du naturligvis kunne samarbejde tæt med psykologen og visa versa.


Valg af behandler. se venligst artikel nr. 4

Det er derfor ikke ligegyldigt, hvem du henvender dig til, da der er meget store forskelle indenfor de forskellig faggrupper, ligesom der er stor forskel på psykologernes kompetance når vi taler om psykopati. En psykiater kan uddannelsesmæssigt sammenlignes med en læge, og har en helt anden tilgang til patienten og familien bagved. Men der er naturligvis undtagelser.