9.0 Konfliktskyhed

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

KONFLIKTSKY

 

Konflikter presser parterne til konfliktskyhed, som er baseret på angst for psykopatens adfærd eller trusler og en anden angst for at forholdet kan holde op.

 

Nr.9.0

 

Psykopater: Det skal for en god orden skyld nævnes, at man normalt har ekstremt vanskeligt ved at håndtere kriser opstået mellem dig og en psykopat. Han vil skyde skylden over på den anden part, og har svært ved at tage sin del af arbejdet med at finde løsninger. Han er derfor ikke indstillet på en win win løsning, hvis det lykkes dig at få ham til at lytte til dig.

 

Af psykolog Henrik c. p. Krarup.

Mandag den 10.oktober.16

.

En konflikthåndtering er nødvendig, da en konklikt opstår, når gamle og velprøvede løsninger er uduelige, der skal laves nye rutiner og nye emergency regler. Når krisen indtræffer opstår der dyb forvirring, måske chok og andre forhold. En konflikt kan stoppes, men først efter at tingene er faldet lidt til ro, og der er tid til en analyse omkring, hvad der gik galt, og hvad der skal gøres. Det foregår igennem forhandling. Artiklen opfordrer til at se på win win,dvs. begge parer vinder. Angst og konfliktskyhed hører sammen.

 

Hvilke mål eller ordning har givet konflikten? Konklikten kan være opstået af mange forskellige årsager, det afgørende er, at du tager konflikten, uden at kny eller gå i skjul. Du har opdaget, at du ved at tage konflikten, uanset udfaldet vil lære af konflikten, denne udfordring kan i sig selv være dyr, men du vinder over dig selv og bliver stærkere, end hvis du havde skjult dig. Havde været forkælet og fået meget, uden at løfte en finger, ville du ikke have fået den uundværlige udvikling.

 

Overspringshandling.

De som er i konflikt, har en tendens til at undgå at handle, da det er smertefuldt. De søger undskyldninger for at undlade at tage problemet op og handle, fordi angsten for fiasko stor. Angst hindrer dig i at kunne forhande med succes. Angst lammer dig, fordi du bange for de negative kosekvenser. Hvis du havde smuttet væk fra konflikten via overspringshandlinger, ville du ikke have kunne se dig selv i øjnene. Du vil tabe din selvrespekt.

 

Kommer du dårligt ud af konflikten, og du stiller dig selv det spørgsmål, om du kan leve med det, er svaret ja, jeg har vist, at jeg kan og tør handle. Jeg er blevet klogere og er ikke længere indstøbt i det traume, at jeg er angst-betonet-handlingslammet. Du har sat "angst for angsten" ud af spillet.

 

Initiativ er midlet for at komme videre, og det sker som sagt ved at konfrontere dig de negative ting og gå og kæmpe for din sag. Det du gør rent psykisk er, at du tør gå ind i de spændingsområder, som du var bange for, og der arbejder du med disse områder, indtil spændingen forsvinder. Processen tager sin tid, da der også er andre småtig, som skal rettes ind.

 

Angsten for angsten

Du kan blive bange for angsten, senere bliver du bange for selve angsttilstanden. Herved skjules selve årsagen til den "første og grundlæggend angst" angsten, og i stedet for fokuserer du på den fantasi-angst, som udgår fra den gemle angst.

Denne anden angst er svær at kontrollere, fordi den er diffus, da den bygger på din fantasi. Det giver dig en så stor uro og usikkerhed. at du fokuserer på denne "anden" angst. Du bliver opfyldt af denne anden angst for angsten, og du vil gøre alt for at undgå den.

 

Et eksempel på angten for angsten: Du har oplevet et slemt angstanfald, da du stod i en kø i Irma, du følte at du var ved at dø, med åndedrætsbesvær, sved og kramper, som var fremkaldt af en voldelig traumatisk oplevelse under Afganistankrigen. Når du nu ser en irma, har du en angst for at opleve det samme anfald, ikke angst traumet fra Afganistan. Vi ser her at du reagerer angstbetonet på køen i Irma, ikke på traumet. Køangsten i Irma kan brede sig til angst for at stå i kø i Brugsen, og i Rema 1000, med flere og det kan brede sig, på grund af din fantasi, videre til at omfatte hele butikker og ikke blot angst for køen. Det hele kan smitte, så du får besvær med at gå i byen, hvis der er en butik skal passere, mm.

 

Angst for angsten, er farlig, fordi din energi lammes af angsten for angsten, og "angsten for angsten" kan smitte af på mange andre områder i dit liv.

 

At udsætte.

At udsætte handlinger er sjældet godt. Du kan udsætte handlinger, fordi du ikke kan overskue sitationen. Du kan også udskyde handlinger, fordi du ikke kan tage sig sammen. Du kan også udskyde handlinger, fordi du slet ikke er bevidst om at du skal handle rettidigt.

 

Der kan også ske en fortrængningsproces, som ubevidst spærrer af for handling. Men denne situation er også i længden belastende, da både situationen og din egen underbevidsthed og din fantasi får dig til at tænke det værst tænkelige omkring problemet, næsten mareridtagtigt, uden at du overskuer situationen objektiv.

 

Advarsler.

Du får nogle advarsler i form af bekymring og angst. Du bliver forvirret og føler, at der er noget, som skal tages op, og at det er truende. Du kunne nærme dig problemet ganske langsomt evt. ved at forhøre dig om hvilke erfaringer andre har, og hvad de har gjort ved det. Du kan få en mere objektiv modspiller i en psykolog.

 

Er det min egen skyld? Ofte er det både din egen skyld og omgivelsernes skyld. Men hvem der er den skyldige, kan sjældent bruges til noget konstruktivt. Nogle gange er det dog vigtigt at vide årsagen, så årsagen kan indgå i et fremtidigt forløb, hvis du har nok indflydelse til at undgå at gentage en gentagelse.

 

Undgå Omgåelseshandlinger.

Omgåelseshandlinger er f.eks. at koncentrere sig MEGET om børn, meget om venner, meget om arbejdet og således med vilje prioriterer alt andet end dine aktuelle behov for at få orden i egne sager. Selvmedlidenhed gavner dig på ingen måde den støtte, du har brug for. Fald ikke for, at det er synd for dig og at verden er ond imod dig. Der kan ske det, at du ligefrem kan blive afhængig af den omsorg, du beder om, og det kan hæmme eller hindre at du selv søger at handle, men også hindre din udvikling, som får dig til selv at tage ansvaret.

 

Angst og belønning er stærke motiverende drivkræfter. Den hyppigst og desværre mest anvendte motivation for handling er angsten, som repræsenterer en stærk drivkraft.

Når du overvejer at handle, vil det være en god strategi at skaffe sig et overblik over hele sagen, så du kan behandle mere korrekt.

 

Omkostningerne ved at blive i den angstprægede situation, er som sagt store, da det skaber en stadig højere barriere inde i dig selv, mod at handle, alt i medens problemerne eskalerer.

Den grundlæggende angst mod at tage tyren ved hornene, kan ved din egen fantasi få dig til at tro, at angsten og følgerne af den er langt langt større, end den i virkeligheden er.

 

Prøv at nedskrive nogle handlingsforslag og noter de negative og positive forhold og hold dem op mod hinanden. Vurder, hvor store chancerne er, for at de negative forhold går i opfyldelse. Kan du ikke overkomme det, må du have en psykologhjælp i form af en samtalerække.

 

Konfliktskyhed og selvværd.

Konfliktskyhed (konfliktangst) bevirker, at du har vanskeligt ved at fastholde dit selvværd privat og i sociale sammenhænge. Du udmattes mentalt og det smitter igen af på dig selv og dine nære omgivelser.

 

Den intellektuelle side.

Det handler om at anvende din intellektuelle side dvs., din fornuftside. Den er primært objektiv. Det er vigtigt at du vedkender dig, hvor stærke de følelsesmæssige faktorer er, og at det er meget let at handle ud fra følelsesmæssige motiver.

Sørg for, at du finder en balance mellem dine følelsesmæssige handlinger og de handlinger, som er præget af din fornuft, så der ikke sker en skævridning. Det er her en professionel samtale kan få betydning.

 

Afgør du sagerne primært følelsesmæssigt, fordi du har et stort behov der, kan du komme ind i problemfyldte vaner, som fjerner dig fra den vigtige mentale balance mellem følelser og fornuft. Du kan ende med kaos og som en pleaser, som ønsker at købe andres opmærksomhed eller kærlighed.

 

Gl. vane.

Det kan være vanskeligt at undgå de følelsesmæssige elementer, hvis du er blevet vant til dem fra barnsben. Du får dog noget ud af at handle på følelser, da det giver dig selv og omgivelserne en følelse af, at du er en god og kærlig person. Efterhånden forventes det ligefrem af dine omgivelser, at du handler følelsesmæssigt. Hvis du føler sig utilstrækkelig og ubetydelig, så kan du handle med at være endnu mere opofrende.

 

Aflad.

Du kan direkte skade dine omgivelser ved forkælelse, eller aflad, for noget du mener du burde gøre.

 

For at kunne se realiteterne, må du kunne se at pleasing skader både dig og dem det går ud over. Det hjælper ikke, at pleasingen- skjules som gode gerninger, eller kærlighed. Tal med andre mennesker, som ikke har med din sag at gøre, og se, hvad de mener. Hvis du synes, kan det være en god ide, at få nogle samtaler med en psykolog, som kan spørge bredere ind til dit problem på en måde, som du ikke kan kan selv.

Træn dig i at sætte ord på. Du bør øve dig i at kunne sætte ord på det, du føler er problemet, ved f.eks at skrive ned og øve dig. En psykolog kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad dit problem er. Uden nogen problemformulering kan problemet ikke løses. Du må også være i stand til at komme ind på forhold, som du mener er pinlige. Du bryder måske nogle taburegler, men for psykologen er der ingen taburegler.

 

Kroppen siger stop.

Hvis du bliver stadig dårligere og ikke gør noget ved det, ender det med, at din krop mister tålmodigheden og siger stop på en meget radikal måde, dvs. kroppen anvender sygdom f.eks. depression eller det som er værre.

Det kaldes psykosomatiske reaktioner. Psyken tvinger din krop på pause og giver hermed dig en chance for at få det bedre, ved at du får øje på, at du skal gøre noget ved dit problem. dvs. det er en alvorlig øjenåbner. Så hvis du har det dårligt over længere tid, men ikke helt ved hvorfor, skal du henvende dig til din læge, så får du et skøn over, hvordan du fungerer rent fysisk. Har du stadig problemer, efter at du er erklæret fysisk rask, må du videre med dit mentale område.

 

Selvmedlidenhed.

Hvis du blot klager over din tilstand, og mere eller mindre beskylder omgivelser for dine dårligdomme, vil omgivelserne mand/kone, børn, bekendte og læge efterhånden ikke høre på dig. I din søgen efter omsorg og trøst kan du skabe en stærk medlidenhedsfølelse, hvilket giver en smule trøst, men selvmedlidenhed løser aldrig dine problemer.

At gå i gang med et projekt omkring dig selv, hvis omfang du ikke kender, er naturligvis svært. Men du kan undersøge, hvor du fungerer dårligt, og nøgternt se på din grad af bekymring og angst.

 

Processen.

At beskæftige sig med dig selv med eventuelle input fra omgivelserne, giver et billede af din styrke og svaghed. Det er rart (nødvendigt) at kende din styrke og dine mindre stærke sider, hvis du vil have et resultat, som du kan stole på. Hvem vil give sig i kast med et projekt, som de ikke kan overskue?

Det er et must at have overblik. For at få overblik, må du se tilbage på afgørende beslutninger i dit tidligere liv. Den blotte tanke om at se sig tilbage og gøre status er normalt ubehageligt eller direkte skræmmende, men bliv lidt i fortiden til den værste spænding har fortaget sig.

Det vil være en ide at skrive nogle noter, da selv vigtige ting glemmes.

 

Beslutninger som du tog dengang, kan fortælle dig, at du f.eks. havde et godt niveau af selvværd, noget som de fleste glemmer at huske, da der har været andre senere begivenheder, som du tog bestik af i din vurdering af dit selvværd.

 

Se artiklen om selvværd. basic trust.

 

Billede nedenfor: Det er dejligt at sejle, de fleste kan sejle rundt, men at lægge en kurs i oprørt vand og følge den, det er kunsten.