33 basal tryghed1

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

 

BASIC TRUST.1

Nr. 33.0

1 del (den basale tryghed). Har barnet en god BASIC trust, har det fået den grundlæggende "tro på sig selv" dvs. selvværd i tilstrækkelig grad. Dette selvværd bruger barnet livet igennem.

 

Mange voksne "lavt selvværdmed" har det hårdt igennem livet, da det tager tid at få et højere selvværd. Selvtillid er hurtigere at etablere, da erfaringer og handlinger er knyttet til enkelte fagområder, hvor de handler med stor rutine og selvsikkerhed- dvs. selvtillid.

 

Af psykolog Henrik Krarup.

Redigeret d.11.08.2016

 

Hvis basic trusten ikke bliver indlært tilstrækkeligt, vil dette kunne medføre ustabilitet på barnets fremtidige udvikling, med lavt selvværd til følge. Denne skævridning af barnets udvikling er de færreste forældre opmærksom på. De voksnes erhvervsmæssige travlhed kan i mange tilfælde spille ind her.

 

Viser et barn/ ung sig uligevægtig og med stor følsomhed? Har den unge undgået voksenkontakt i større grad, og er den unge i færd med at trække sig tilbage, kan det være tegn på, at den unges forhold til far og mor er under belastning.

Årsagerne kan være mange, det kan være en manglende tillid til sig selv, og til sociale områder. Har den unge en følelse af at være meget alene, er der kun få kammerater som accepteres må der handles.

Årsagerne kan ligge i fortiden.

Er det tegn på manglende omsorg generelt? Har barnet som helt lille fået ca. 3 måneders total forkælelse? Hvis ikke, kan barnets selvværd være beskadiget. For at et barn/ung/voksen skal kunne handle trygt og stole på, at det de foretager sig normalt kan lade sig gøre, må personen have en generel og dyb tro på, at de selvfølgelig kan klare udfordringerne.

 

Et er, at kunne klare skolen, arbejdsopgaver af forskellig art. En hæmmet ung, har også problemer med at finde tryghed og nogen, som holder af den unge, for den unges egen skyld. Forældre kan give meget omsorg og kærlighed igennem hele opvæksten, men på grund af et fravær af ekstrem kærlighed (1-3 måneder) og andre tilfælde af manglende omsorg, kan de have mistillid til ægtheden af den megen omsorg, de senere har fået i rigt mål.

 

Det er den umodne unges syn på omsorg, tillid og kærlighed, som fungerer i den unge og de følelser de har. De kan ejheller ikke altid skelne mellem forældrekærlighed og eros kærlighed, som er kærligheden til det modsatte køn.

 

Barnet vil stadig søge efter kærlighed og anerkendelse, selvom det er uvidende om sin egen mentale situation og uklarhed omkring følelser. De søger at få kærlighed fra forældrene. Lykkedes dette ikke, eller anerkender den unge ikke den omsorg, kærlighed det får, vil den unge søge at få denne kærlighedsaccept fra sine senere forhold.

 

Er den unge ikke tilfreds, men frusreret etc. vil den unge søge at gøre sig værd at elske, da han/hun tror, at han/hun ikke er god nok, og at det er den unge som er skyldig i et eller andet. Et af alternativerne kan være store uddannelser, der giver den unge interlektuel værdi, så de får gode uddannelser.

 

"Nu har jeg en god uddannelse, og et godt (fint) sted at bo, og en flot dyr bil, så må jeg være god nok til at I elsker mig" kan den den tavse udtalelse lyde. Men forældrene har ikke større eller mindre empati eller anden omsorg, end de har haft hele tiden, og forstår ikke meddelelsen, eller kan måske ikke se, at der er noget galt med den omsorg, de har givet i sin tid. I spørgsmålet om den unge skal fremholde dette eller lægge forældrene på is, må drøftes og vendes evt. med en psykolog, som bør have erfaringer omkring disse sager.

 

Hvor der er en lokker, er der også en som lader sig lokke.

Den som føler at de har savnet kærlighed og støtte, og således har et lavt selvværd, vil kunne blive lokket af en person med psykopatiske træk. Den unge har meget travlt med at få anerkendelse og kærlig omsorg, at de ofte vil falde for en psykopat, som er fantastisk til at gøre og lade som om "det er den eneste ene". Det er næsten tragisk at se hvad den unge, som går i en psykopats net, da det år frem vil skade den unges liv, men også de børn som skulle komme.

 

Tilbage til barnestadiet.

Små børn får kraftige varige skade, hvis de blot i kortere tid fjernes fra mor eller far. Det er en tydelig mangel på tryghed. Den bliver brudt og de har mulighed for at blive så hæmmede, og angste, at de ikke tør engagere sig eller vove sig ud og lave eksperimenter. De har angst for dette ansvar, som et nederlag medfører. De kan ikke have, at andre dømmer dem som dumme eller det der er værre. Dette gælder naturligvis i mange sociale sammenhænge.

 

Faste grænser.

Der skal være faste grænser, da det giver tryghed- det må dog understreges, at det ikke er synd for barnet, snarere omvendt. Forældre handler ofte ud fra dårlig samvittighed, eller af angst for, at de ikke betragtes som en god far eller mor, selvom dette begreb er meget bredt.

 

Skyld driver ofte forældre til at være eftergivende, eller sagt på en anden måde, de er inkonsekvente og kan ændre standpunkt, hvis barnet plager længe nok. Den faste grænse skal naturligvis være afbalanceret, således at barnets naturlige udvikling stadigvæk fungerer godt.

De ting barnet selv kan forstå og klare, styrker barnets selvværd og selvtillid. Det kan være hårdt at sætte grænser, men en god far eller mor må sætte dem for deres egen skyld og for den unge.

 

At rose barnet.

Barnet skal ikke altid have at vide, at det er fantastisk, det underminerer barnets selvtillid, da det giver barnet den opfattelse, at der er fantastisk og bedre end andre. Når så barnet konstaterer fra den virkelige verden, at det ikke er tilfældet, falder dets selvværd og selvtillid. Falsk ros kan barnet let gennemskue, så skamrosning bør undgås. Barnet bør have ros, hvis de er væsentlig bedre end andres arbejder.

 

Barnet fatter hurtigt, hvordan det klarer en opgave i sammenligning med andre, og ved også, om opgaven er udført godt eller mindre godt. En forældre skamrosning kan ydermere presse barnet til at yde mere end det egentlig kan - og der kan opstå præstationsangst.

 

Det er Ikke synd for mit superbarn:

Stolthed over at have et barn, kan føre til forkælelse, og det er helt fint i den aller første tid, som ikke kan gentages for mange gange. Men efter denne korte tid, må barnet ikke skades ved at forældre forsætter deres beundring og ros.

Barnets abstraktionsevne styrkes som nævnt ved selvstændige eksperimenter. Denne eksperimentering må opretholdes. Det er ikke synd for barnet at få opgaver eller blive stillet overfor opgaver, som det lige akkurat kan klare- det er en udviklingsnødvendighed. Måske oplever de det ikke i deres opvækst, men de oplever det, når de kommer ud i voksenlivet.

 

Aftaler, med og om den unge anbefales. Det tilrådes, at forældre indgår en aftale med hinanden, om de store retningslinjer omkring opdragelsen af deres barn, og som barnet orienters om, således at barnet ikke kan manipulere forældrene. Dette gælder også særligt familier med sammenbragte børn.

 

Sammenbragte børn.

Børn ønsker at få anerkendelse og tæthed og en erstatningen for disse vigtige ting er, at få indflydelse (magt) eventuelt over hjemmet, forældre, kammerater mv.

Børn skal ikke være ret gamle, før de helt intuitivt ved, hvordan de kan styre forældrene, og evt. spille dem ud mod hinanden. Det gælder særligt sammenbragte børn, som ofte har svært ved at respektere den nye far eller mor. Faderen eller moderen skal være klar over dette, og i enerum aftale, at hvad den "nye" fader eller mor bestemmer, gælder alle børn.

 

Basic trust,

hvornår skabes det. Grundlaget for basal tryghed kaldes som sagt "basic trust", og det skabes i de første 1-3 måneder af barnet liv.

Barnet skal inden for dette tidsrum have en massiv vedvarende følelse af, at det er højt elsket. Barnet kan tåle denne totale kærlighed i ca. 3 måneder, efter denne tid vil det være vigtigt for barnet at føle omsorg, tillid m.v., men en hæmningsløs opofrelse af barnet i en senere alder, kan derimod skade barnet, da omsorgen hindrer barnets udvikling.

 

Barnet skal i begyndelsen have den oplevelse, at det er en gave for forældrene, Fysisk og mentalt. Moderen og/eller faren skal være både fysisk som mentalt nærværende i deres pleje af barnet, i hvert fald i de vigtige 3 første måneder af barnets liv. Derefter kan denne ekstreme omsorg aftage.

 

Fravær. Barnet stilles i en alvorlig udviklingsmæssig og følelsesmæssig situation ved især moderens fravær i f.eks. indlæggelse eller på ferie eller hvis moderen/faderen ikke har forstået hvad der skal til.

Grænserne skal generelt være faste med en smule elastik, i særlige situationer.

 

1) Opdragerne skal på forhold have stort set samme indstilling til vigtige forhold i opdragelsen, f.eks. må de skride ind, i områder af vigtighed, fx hvad barnet må og absolut ikke må. Ofte forekommende inkonsekvens vil være ødelæggende, da barnet så vil overtage styringen. Denne inkonsekvens ses hyppigere hos moderen, da hun normal har den tætteste kontakt med barnet.

 

2) Forældrene må ikke aftale strategier i barnets påhør. De skal billedlig talt stå "ryg mod ryg" og gennemføre deres fælles vilje, ellers tager barnet med garanti over, til skade for barnet selv. Det er ikke synd for barnet, at få nogle klare regler.

 

3) Forældrene skal ikke, når den tid kommer, argumentere med barnet, dog kan de eventuelt angive een grund, og kun en grund. Flere grunde vil virke forvirrende og svække budskabet, da barnet tror, at sagen er til forhandling.

 

Hvorfor må grænserne være faste?

Fordi barnet har brug for faste grænser, så barnet føler sig tryg, det viser samtidig barnet at det er elsket. Grænser giver ligesom en lovgivning nogle trygge retningslinjer, som generelt skal overholdes. Der må langt hen i barnets liv ikke gives plads til "forhandling" eller følelse af, at alt kan lade sig gøre. Er reglerne mangelfulde eller få, eller endnu værre, at der kan gøres mange undtagelser.

Da vil barnet føle, at der i praksis ingen grænser er, og at hele forløbet bærer præg af tilfældigheder. Det er afgørende for barnet, at det føler sig anerkendt, dvs.at det er respekteret, da barnet har brug for denne støtte i sin udvikling. Husk igen, at det sjældent er synd for barnet.

Regler omskrevet til en lignelse.

Barnet vil være glad for at kunne støtte sig op ad væggen. Det giver tryghed og netop trygheden kan give barnet den nødvendige ro til at indlære nye erfaringer. Stabile "vægge" som ikke viger for argumenter eller barnets tvang, giver arbejdsro.

Naturligvis må disse "vægge" være afpasset barnets alder og udvikling.

Forældrenes skyldfølelse!!!

Et stramt arbejdsprogram eller andre gøremål som gør, at der kan være mindre tid til at tage sig af barnet, kan give skyld. Det kan give forældrene en stor skyldfølelse, som ofte bruges af barnet, så barnet får sin vilje igennem. Mange opdragere søger at råde bod på denne skyldfølelse ved at betale sig fra det med materielle goder, ferieture og løfte om populære ting, som barnet vurderer højt. Det er ofte det, barnet regner med at få ud af påføre forældrene skyld.

Barnet bliver beregnende.

Dette kan let medføre, at barnet bliver materielt forkælet. Barnet lærer hurtigt, at regne ud, hvordan det kan presse forældrene til at give sig ting som det ønsker sig, eller det søger at styre hele hjemmet. Det vil i praksis gøre begge dele. En prøvelse. En sådan adfærd er til skade for barnets udvikling, da det ikke opdrages til virkelighedens verden, men bliver forkælet- og i øvrigt er en prøvelse at være i nærheden af.

Udnyttelsens psykologi.

Barnet må ikke fejlagtigt vurderes som et lille naivt og hjælpeløst væsen. De lærer lynhurtigt denne "psykologi" at kende. Barnet formår at presse forældre både psykisk som fysisk. Forældrene opgiver ofte, blot for at få fred. Omvendt kan barnet også føle sig meget tilsidesat, fordi de voksne desværre mange gange prioriterer deres arbejde og eget privatliv. Det handler om at finde den svære balance.

 

.

Forkælelse definerer jeg således, at barnet får en urimelig omsorg og hensyn ud fra barnets aldersbestemte ressourcer. "skånes barnet for meget" undgår barnet en række udviklingserfaringer. Gentages denne "forkælelse" bliver barnet krævende og mangler udfordringer. Ingen udfordring betyder minde udvikling.

Føler sig udenfor.

Denne hjælpeløshed (pga.forkælelse) medfører, at barnet ikke føler sig respekteret af dem hjemme eller ude omkring. Det vil på den lange bane ødelægge barnets fremtidsmuligheder. Barnet skal være i stand til at kunne være så selvstændig, at det kan vurdere kliker og kammerater. Det skal være i stand til at kunne stå lidt alene, dvs have højt selvværd, for at kunne sætte sine egne grænser.

 

Børn som ikke får tilstrækkelig anerkendelse, f.eks. via opgaver i hjemmet kan få lavt selvværd. De lærer hurtigt at tilpasse sig kliker eller i hjemmets orden.

 

ilden

udvikler sig til indelukkede børn, som lader sig manipulere, eller de søger igennem aggression selv at manipulere de voksne. De begynder at danne sig et negativt destruktivt billede af sig selv. De føler sig klart generelt mindre værd, og der skal ikke mange ord og handlinger til fra personer, som barnet sætter højt, før barnet føler at det ikke er så god som de andre.

 

Bedst at tage ansvar.

Det fører til, at barnet har vanskeligt ved at tage ansvar, af angst for at få en fiasko. Barnet har også vanskeligt at vælge fra og til, af angst for at vise andre deres usikkerhed og uduelighed. Alt i alt er barnet på mange måder begrænset i sine handlinger, hvis de bliver hæmmet og indesluttet.

 

De har det derfor svært ved at tage et selvstændigt initiativ. Det aggressive barn vil til gengæld kunne handle og bliver i stand til at klare sig bedre. Dog kan han/hun blive for aktiv, og fortrænge de sider, som de er mindre gode til, hvilket kan føre til vanskeligheder i fremtiden.

Nogle børn kan erkende, at de kunne være mere åbne, men det kommer først efter at de erfaringsmæssigt har lidt adskillige nederlag.

 

"Hvis jeg intet gør, kan der vel intet ske"

Den indadvendte tankegang udvikles. "Hvis jeg intet gør, kan der vel ikke ske noget", kan barnets tanker være. Barnet ved ganske godt, hvornår det skal handle eller ikke. Det ville hjælpe, hvis det får lov til at deltage i husførelsen og få ansvaret for specifikke dele af husførelsen.

 

Barnet ansvar.

Det er særligt positivt, hvis ansvaret over helt små områder gives til barnet, som da vil vokse med ansvaret og være glad for den anerkendelse af arbejdet. Rimelig ros og anderkendelse kan komme på tale her. Denne anerkendelse er en del af barnets selvopfattelse. De voksne skal ikke blande sig i områder, som barnet har ansvaret for, det er en typisk fejl fra mange forældres side. Der skal falde ros eller ris efter at arbejdet er udført.

 

Respekt, hvad skal jeg gøre. '

De voksne skal vise børnene respekt, tale pænt til dem. Men hvordan gøres det. Vi viser barnet respekt ved at være sammen med det, lege med det og arbejde sammen med det. Barnet og den unge i dag kan let få det indtryk, at de nok bliver elsket, men at far og mor har en adfærd, som ikke giver megen til til nærvær.

Nødvendige gøremål.

Det er positivt, hvis de aktivt deltager i næsten alle de nødvendige, ofte sure, gøremål i hjemmet. Det er mindre godt, hvis barnet tager det som en forkælet selvfølge at blive hentet og bragt og får mad, vasket om sig etc.

 

Den svære balance.

Får barnet ikke den anerkendelse (for arbejdet, og for at være til) som netop opbygger barnets selvfølelse og selvtillid, vil disse skader vise sig i voksenalderen. At rose er godt, men skamros gennemskues hurtigt. Det handler om, at finde den helt fine balance mellem "selvfølgelig pligt og ros".

 

Den balance ændrer sig

med udviklingens forskelligartede hastighed og med alderen. Teenageren gennemgår en fysisk og psykisk forvandling i disse år, hvilket kan være en vanskelig sag for de unge. Den unge skal forholde sig til det modsatte køn, økonomi, nyt forhold til voksne, især for pigers vedkommende et ændret forhold til moderen.

Det kan på den baggrund være svært at finde en balance, da det kræver overblik og stor opmærksomhed og mod til at sige fra og til. Der skal hele tiden ske en minijustering af de forhold, som betyder meget for den unge.

 

Abstraktionevne.

Det at respektere en person indbefatter, at der er noget at respektere, som barnet mener har værdi. Denne vurdering kan være svær for den unge i de turbolense år. Barnet sammenligner sig på næsten alle punkter med den voksne, men også til kammerater.

De voksne har langt mere check på økonomi, erfaring, kærlighed, praktiske ting og ikke mindst overblik. Den unge er stort set i kopi-lære.

De voksne kan i langt højere grad tænke abstrakt, modsat barnets meget konkrete tankegang. De voksne er i stand til at forestille sig ikke konkrete ting og forhold og handle derefter. Denne udvikling starter barnet på fra ca 10. års alderen. Der er her forskel på piger og drenges udvikling.

Konkret tænkning

Man må her huske på, at børn tænker konkret på de fleste områder indtil de er ca. 10 - 14 år og at det konkrete her kan være yderst materielt betonet. Hvis barnet tænker konkret, har de ingen forståelse for, hvordan handlinger virker på sigt. De ønsker derfor at se konkrete resultater med det samme. Deres utålmodighed er derfor forståelig, da de ikke endnu er gode til at udsætte deres behov.

 

Nytten skal ses direkte.

Hvis de ikke har forståelse for det abstrakte, har de naturligvis ingen motivation til at udføre ting, som de ikke kan se eller forstå nytten af, da abstrakte resultater sjældent kommer i løbet af kort tid.

 

Hjemlige pligter? Løn? Respekt? Personlig myndig?

Hvis et barn bliver respekteret af forældrene for et arbejde, som barnet ikke selv har respekt for, vil ros til barnet blive betragtet som skamros. Problemet er ofte, at mange voksne ikke tænker over eller ikke kan overskue, hvordan de skal stille præcise krav til sine børn omkring arbejde og pligter i hjemmet.

Husets regler gælder. Uskrevne som skrevne regler.

Barnet skal udføre pligter, da det ganske enkelt bor hjemme, og er en del af familiens fællesskab. Hvis den unge er over 16 år er der nogle personlige rettigheder, men det er ikke ensbetydende med at den unge kan undsige sig job i hjemmet, med den begrundelse at de er personligt myndige. De bor hjemme og skal deltage i hjemmets regler, skrevne som uskrevne

anerkendelse.

 

Da barnet er medlem af familien, skal de hjælpe efter evne. Herved får de en følelsen af, at de har en betydning, at de er noget værd. Løn skal de ikke have for husligt arbejde, da de har fordele af at bo hjemme. Lommepenge bør de få, hvis de ikke tjener nogle penge ved siden af, men det vedkommer ikke pligterne.

 

Arbejdsbyrden.

arbejdet niveauet må naturligvis justeres efter alders niveau og evne. Man skal derfor søge at beskæftige barnet efter dets evner, men arbejdsområdet skal ofte have en konkret karakter, så barnet alt efter alder kan se meningen i arbejdsindsatsen.

Tryk for at forsætte med Basal tryghed 2. del.

 

Tryk for at forsætte til Home/register