34 basal tryghed2

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

BASAL TRYGHED 2

 

Mere om basal tryghed 2.del

Af psykolog Henrik Krarup,

revideret d. 09 januar 2016

 

Adgang til 33.0 tryghed 1. klik her

 

Nr. 34

Banets tryghed og udviklingsmuligheder skabes ved at lade barnet deltage i det fælleskab, nærmere arbejdsfællesskab, som hører med til den omsorg og kærlighed som forældrene giver. Der skal stilles krav til barnet. Kravene må være alderstidssvarende og efter evne.

 

Barnets udvikling styrkes af at blive anderkendt for deres bidrag til fællesskabet. Medinddrages barnet IKKE isoleres de, og kan blive ekstremt krævende og styrende- det er en dårlig start på en social integrering.

Abstrakt tankegang.

Arbejdet skal normalt være af konkret karakter, da børn primært indtil ca. 10 års alderen er konkrete, dvs. det de er, har de meget opmærksom på. De kan ikke abstrahere fra virkeligheden og se generelt på et forhold. Piger er normalt lidet længere fremme, end drenge. Denne mangel på abstrakt tænkning finder dog sted, men kun på begrænsede områder. Abstraktions manglen kan gøre, at børn ikke kan forstå, hvis fortid og fremtid inddrages i en samtale. De mangler også erfaring, hvis de udsættes for abstrakte tanker.

 

De har som nævnt vanskeligheder med at kunne abstrahere fra deres øjeblikkelige virkelighed, hvorfor de også har en kort tålmodighed, da de ikke rigtigt kan finde noget interessant i noget, som de ikke kan erhverve øjeblikkeligt.. De er konkret operationistiske i deres handlemåde. De skal have opgaver som de kan afslutte - og få anerkendelse. Langvarige projekter er svære for dem.

Børn elsker normalt at hjælpe til da det på denne måde får en anerkendelse af barnets ydeevne. Barnet føler, at det er noget værd og kan godt tåle lidt ros. Ros betyder meget for og er central betydning for barnet.

 

Samarbejde i aftalefamilien

Udhulning af socialt samvær i familien - Aftalefamilien. I kernefamilien er samværet i vore dage generelt blevet kraftigt formindsket. Dette kan ses ved at observere den ny måde "aftalefamilien" fungerer på. Aftalefamilien er en familie, som populært sagt nærmest kun spiser sammen og under spisningen indgås aftaler omkring hvad hvert familiemedlem skal foretage sig.

 

Kræve ind mentaliteten

Hvert familiemedlem har ofte deres eget program, og har derfor en anderledes virkelighed end forældre etc. Det er naturligt for dem at blive serviceret af forældre, hvor de går til sport, træning, mm. Ting som indgår som en selvfølge. Der er tale om, at de modtager og modtager uden at gøre sig fortjent til det de modtager. Det betyder, at de kan udvikle en stærk selvcentreret selvopfattelse, hvor der ikke er plads til mange andre end dem selv. Det ligger milevidt fra at tage et fælles ansvar for det liv de har i familien. Når de som voksne får børn, kan de udvikle sig til at blive mindre egocentriske.

 

Skyldkompleks.

Der indgår ofte et skyldkompleks fra forældres side, som gør, at forældrene forsætter med denne pleasing. For at kunne mobilisere fælles ansvar, kræves at forældrene er klar over, psykologien bag deres adfærd, og derefter finde fælles fodslag for at ændre tingenes tilstand. -det kan ske, igennem en planlægning af de gøremål i familien, som skal klares. Disse ting skal uddelegeres  og planlægningen skal børnene også indgå med ønsker. Det vil styrke børnenes selvtillid og selvværd

 

Aftalefamiliens modsætning

Aftalefamiliens modsætning er den traditionsbundne familie, hvor hvert medlem samarbejder for at få familien til at fungere ofte også økonomisk set. I traditionsbundne familier er medlemmerne i langt højere grad bundet af afhængighed og følelsesmæssige relationer. Medlemmerne i aftalefamilien er meget individualistiske. målet er at finde en passende blanding mellem den traditionelle familie og aftalefamilien.

 

Det vil være vanskeligt at opbygge en god opdragelse under de forhold, som hersker i en ren aftale familie, da berøringsfladen mellem familiemedlemmerne er så få og af kort varighed. Det er også på den baggrund at man søger indført forældreorlov og fælles forældreret, så at forældrene kan tage sig af børnenes særlige krav og behov.

 

Værdirammer

Barnet i aftalefamilien har vanskeligheder med at skabe en mere selvstændig og tryg opvækst, da mange af de normer og værdier (læs traditioner) som var faste traditioner førhen er opløst eller skrider væk under fødderne på de unge.

Nu skal børnene selv søge at finde og afprøve mange af livets forhold, hvor de i gamle dage blot skulle følge en hævdvunden tradition. Det er årsagen til, at de unge i endnu højere grad slutter sig sammen i grupper, enten kammeratgrupper med fælles interesser, som giver dem tryghed, men også en bundethed til gruppen og dets normer.

 

Vi skal ikke tilbage til den sorte skoles kæft trit og retning, men hvis de skal kunne udvikle stabile vaner og livsanskuelser, må barnet have ro og fred til at udvikle sig i trygge rammer, etableret af de voksne. De skal være klar over, at de må handle konsekvent, og kunne modstå den strøm af argumenter fra de unges side. Så længe de unge bor hjemme, er det lettere at styre mange forhold, forhold som de voksne er berettiget til at have kontrol over, da de har mere erfaring og i øvrigt betaler husleje og med.

 

Det lidt ældre barn bliver hurtigt klar over, at det må sørge for sig selv og finde deres egen identitet udfra de normer (værdigrundlag) som miljøet og samfundet giver. da værdinormerne ændrer sig, kan det være vanskeligt for den unge at finde de normer som kan støtte han/hende., så det undrer ikke, at de kan have en vanskelig på disse punkter

 

Oprør.

Man kan næsten fristes til at sige. at de unge naturligvis må have nogle oprør med de voksne. Når den unge ønsker at føle, at det er dem som bestemmer, vil de naturligvis støde mod begrænsninger. Reaktionerne viser sig på mange måder.

Det vil sige at de reagerer mod de værdier og normer, som samfundet og forældrene står for. Unge ønsker at vise, at de kan selv. Forældre kan ofte føle, at de unge primært lægger vægt på selve oprørsprocessen og ikke resultatet af oprøret. Senere opdager de unge, at de nok har været lidt for sort hvide i deres udtalelser, og at der alligevel var noget rigtig i det de voksne opfattelser.

Idoler

De ønsker at have nogle idoler, f.eks. deres forældre, som de kan støtte sig til, selvom de på samme tid søger at styrke deres egen selvbestemmelse og gå på mod. De fleste unge er derfor i den ambivalent situation, at de på samme tid både vil have oprør mod hjemmet i deres løsrivelsesproces, samtidig med at de ønsker at få støtte og normer fra far og mor og samfundet.

 

Sort hvid holdning

At rådgive barnet/den unge i denne situation kan være meget vanskelig, da børn/den unge netop er meget forskellige. Men det ser ofte ud til at de unge et eller andet sted ønsker at få en form for støtte fra forældrene, selvom den unge kan være meget afvisende og ønsker at understrege at de er uafhængige. læs om sort/hvid holdninger. (dikotomi) og parforhold.

 

Manglende erfaring

Det er nødvendigt for den unge at holde sig til de værdier, som de mener, de har kendskab til. Den unge mangler netop erfaring inden for dette felt, da de ikke har nævneværdig erfaring. De mangler et sammenligningsgrundlag.

 

Sort hvid holdning giver sikkerhed, men ikke på den lange bane.

De søger derfor at holde på det sikre, selvom det sikre ikke er sikkert. Den ungdommelige sort/hvide holdning er, set i det lys ganske naturligt, men desværre ofte uudholdeligt for omgivelserne. De unge kan på den anden side skabe nye tanker, som ellers ikke ville komme frem. Men på den lange bane, vil de senere bevæge sig over på den borgerlige side, men forhåbentlig med nogle nye forfriskende indslag, skabt af tidlige sort/hvide tanker (dikotome tanker). Kommer vi ikke de unge i møde på nogle vigtige punkter for dem, vil de ofte gruppere sig i en slags parallel samfund

 

Individualismen.

Det lidt ældre barn bliver hurtigt klar over, at det må sørge for sig selv og finde deres egen identitet udfra de normer (værdigrundlag) som miljøet og samfundet giver. da værdinormerne ændrer sig, kan det være vanskeligt for den unge at finde de normer som kan støtte han/hende., så det undrer ikke, at de kan have en vanskelig på disse punkter

 

Oprør.

Man kan næsten fristes til at sige. at de unge naturligvis må have nogle oprør med de voksne. Når den unge ønsker at føle, at det er dem som bestemmer, vil de naturligvis støde mod begrænsninger. Reaktionerne viser sig på mange måder. Det vil sige, at de reagerer mod de værdier og normer, som samfundet og forældrene står for. Unge ønsker at vise, at de kan selv.

 

Forældre kan ofte føle, at de unge primært lægger vægt på selve oprørsprocessen og ikke resultatet af oprøret. Senere opdager de unge, at de nok har været lidt for sort hvide i deres udtalelser, og at der alligevel var noget rigtig i det de voksne opfattelser.

Idoler

De ønsker at have nogle idoler, f.eks. deres forældre, som de kan støtte sig til, selvom de på samme tid søger at styrke deres egen selvbestemmelse og gå på mod. De fleste unge er derfor i den ambivalent situation, at de på samme tid både vil have oprør mod hjemmet i deres løsrivelsesproces, samtidig med at de ønsker at få støtte og normer fra far og mor og samfundet.

 

Sort hvid holdning

At rådgive barnet/den unge i denne situation kan være meget vanskelig, da børn/den unge netop er meget forskellige. Men det ser ofte ud til at de unge et eller andet sted ønsker at få en form for støtte fra forældrene, selvom den unge kan være meget afvisende og ønsker at understrege at de er uafhængige. læs om sort/hvid holdninger. (dikotomi) og parforhold.

 

Manglende erfaring

Det er nødvendigt for den unge at holde sig til de værdier, som de mener, de har kendskab til. Den unge mangler netop erfaring inden for dette felt, da de ikke har nævneværdig erfaring. De mangler et sammenligningsgrundlag. Sort hvid holdning giver sikkerhed, men ikke på den lange bane.

 

Unge vælger det populære, det giver selvtillid.

Den ungdommelige sort/hvide holdning er, set i det lys ganske naturligt, men desværre ofte uudholdeligt for omgivelserne. De unge kan på den anden side skabe nye tanker, som ellers ikke ville komme frem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Men på den lange bane, vil de senere bevæge sig over på den borgerlige side, men forhåbentlig med nogle nye forfriskende indslag, skabt af tidlige sort/hvide tanker (dikotome tanker). Kommer vi ikke de unge i møde på nogle vigtige punkter for dem, vil de ofte gruppere sig i en slags parallel samfund.

 

 

Home/hovedside