49.0 depression

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

Depression

Nr.49

 

Det handler om alvorlig depression. Hvad kan der gøres. Vær sikker på, at du får den rigtige diagnose, helst fra to forskellige læger. Stress symptomer og depression kan overlappe hinanden.

 

Kort kan man sige, at starten på en depression (ikke bare lidt trist og ked af det) starter med stress, hvor hver stressstadie har sine symptomer.

 

Når du er hos lægen, vil han sprøge dig om hvordan du har det med nogle specifikke situationer i din hverdag. For at få noget ud af konsultationen, må du derfor sørge for at observere nogle af dine hverdagssituationer. hvordan du har det indenfor f.eks. humør, overblik, livsglæde initiativ og mange andre vigtige dagligdagsfunktioner.

 

Vil du vide mere om stress-symptomerne så klik på stress nr.48, du har mulighed for at få et overblik over din situation, ved at se på både stress og depression.

 

Af psykolog Henrik c. p. Krarup

 Red. 29 juli. 2017

 

Symptomerne på depression, beskriver din tilstand, hvor du kan bryde sammen, og eventuelt bliver indlagt på sygehus. Mange vil kalde det sidste trin, når du lider af stress, da mange af symptomerne er de samme. Depression og stress er alvorlige tilstande som skal behandles. har der været stress agtige symptomer, der også opdeles i stadier.

 

Med andre ord kan alvorlige stressstadier ende i en tung depression. Det er derfor vigtigt at se på de forskellige symptomer for stress. Disse kan inddeles i nogle stadier, som du må se på, for at komme den alvorlige depression eller stress i forkøbet.

 

Depression symptomer.

 

Hukommelse og manglende koncentrationsevne er nedsat.

 

Livsglæde. Total mangel på at føle livsglæde,

Død. Det medfører tanker om døden, som medfører at du sover dårligt.

 

Appitit. Du har ingen appetit og du taber i vægt (det kan være positivt i vore dage).

Tomhedsfornemmelsen er dyb og føles totalt ødelæggende i længden.

 

Intet initiativ. Følgerne er en massiv træthed.

 

Aggression. Energimanglen fremprovokerer aggressivitet og irritabilitet, stemningen veksler.

 

Angst i forskellige former. Angst for hvad fremtiden vil bringe, da den ser meget sort ud.

 

Skyld og mindreværdsfølelse, med selvbebrejdelser og dyb sanseløs angst,

 

Vrangforestillinger. Du kan få vrangforestillinger om indbildte sygdomme.

Økonomi. Tanker om at din økonomi er katastrofal og går imod bundløs gæld. Selvom du er ok.

 

Hverdagen skal foregå rutinemæssigt uden konfrontationer af en hver art. Du anerkender ikke egen skyld, men skyder den over på samfundet, arbejdsgiveren eller familien. Den dybt depressive er psykisk svag, og kan derfor ikke fortrænge pinefulde forhold.

 

Dyb depressive

er sjældent i stand til at kunne komme op på det sædvanlige niveau netop på grund af de manglende ressourcer. Ovenstående symptomer adskiller sig kraftigt fra den lette depression, som kendetegnes ved at man har nogle dårlige dage, hvor man føler sig nede i en kælder både mentalt og fysisk.

 

Du føler at alt er gråt og trist og fremtiden tegner negativt. Du er uden initiativ. Men tilstande svinger og det er det som gør, at den lette depression kan adskilles fra den tunge depression, som skal behandles ved indlæggelse.

 

En ny /gammel måde at behandle depression på.

Mange mennesker lider af depressioner, og mange mennesker tror at de lider af depression, uden at de gør det. Men man kan ikke tage fejl af en rigtig depression, da depression indeholder ovennævnte symptomer. Disse stakkels mennesker behandles med antidepressiv medicin, hvis de er kraftigt hæmmede af deres sygdom.

 

Samtaleterapi.

Man har dog i lang tid vidst, at samtaleterapi repræsenterer en terapiform, som har en varig indflydelse, i modsætning til medicin, som for det meste kan klare den øjeblikkelige situation, således at patienten kan få en rimelig hverdag.

 

Medicinen gives ofte i meget lang tid.

Nu har en stor engelsk undersøgelse vist, at samtaleterapi må tillægges stor curativ betydning. Fordelene ved denne kausale (i.e.. Terapi, som søger at fjerne årsagerne til sygdommen), årsagsrettet terapi er så store, at det alvorligt må overvejes at maksimere denne terapiform. Dette kan ske på bekostning af den årelange medicinering, som ofte giver bivirkninger, som er vanskelig at komme ud af.

 

Politik.

Det vil være en politisk sag at komme ind på en maksimering af samtaleterapi og en nedsættelse af medicinering, da lægerne har et stort ord omkring dette spørgsmål.  Medicinalindustrien bliver selvsagt ikke begejstret, hvis de fleste af deres patienter går over til psykologerne og modtager samtaleterapi i stedet for at indtage antidepressiv medicin. I mange tilfælde har medicinalindustrien en meget vigtig funktion ved at hjælpe de hårdest angrebne patienter, som skal have medicin i begyndelsen af deres sygdomsperiode.

 

Medicinfabrikanten Wyeth. Wyeth har udgivet brochurer skrevet af ledende psykiatere. Brochurerne er spredt ud på vore hospitaler og lægekonsultationers venteværelser. Brochurernes forfattere nævner ikke årsagerne til depression, panikangst og socialfobi, de nøjes med at antyde, at årsagerne er dysfunktioner i hjernen.

 

Psykologer

er indstillet på at finde svaret på det enkle spørgsmål og vil søge igennem samtaler søge at  finde årsagerne til depressionen i klientens vaner, tanker og hele miljø. Får klienten konstateret legemlige blokeringer, kan medicinering komme på tale. Der er gode resultater ved en kombination af samtaleterapi og medicinering, det sidste er psykiater gode til.

 

Samtalerne er psykologen gode til.

Det er sjældent at medicinering kan fjerne årsagerne til depressionen, men det kan, hvis depressionen er dyb og langvarig, skabe en form for udholdelige tilværelse for klienten.  Årsagerne til sygdommen bør udredes, så helbredelse kan ikke finde sted. Det vil ofte medføre en samtalerække, hvor pårørende bedes om at hjælpe med ved at deltage i samtaler. 

 

Mange symptomer.

Depression er en meget alvorlig sygdom, som skal behandles. Det handler om individuel medicinsk terapi. Men da den alvorlig depressive indeholder mange aspekter, kan de depressive symptomer vise sig på forskellig måde alt efter de forhold som pågældende har til familien, kæresten osv. Arbejdspladsen kan også give særlige problemer og påvirke symptomerne, da meget af klientens liv er på arbejdspladsen. 

 

Den psykologiske model.

De depressive symptomer påvirker hele personens handlingsverden og tankeverden. De nære omgivelser lider normalt meget under klientens totale mangel på engagement, på livsmod og handlen.

 

Der er tilfælde hvor klienten regrederer, dvs. går i barndom. Han/hun skal have hjælp til næsten alting. Den feedback, som familien modtager af den syge er negativ og det føles som om den depressive har tabt alt mod og initiativ og søger igennem kontakten at trække energi ud af familien. Det kan naturligvis på sigt medføre en alvorlig belastning på forholdet mellem parterne og på hele omgangstonen i hjemmet.

 

Ved en mindre dyb depression kan der være positiv feedback.

Den lille, dvs. svage depression er meget udbredt. Det kan være tungsind, dårligt humør, forårstræthed, som går under den lille depression. Ved den "dybe" ægte form for depression er en alvorlig sygdom, som kan indebære indlæggelse, medicinsk behandling mm. Her anvendes både medicin og samtaleterapi.

 

Den indre virkelighed dominerer.

Den dybt depressive er desværre kun i ringe omfang påvirkelig af den ydre virkelighed, den indre mørke fortvivlende virkelighed kan ofte udvikle sig til en norm, og for at hindre dette, må der ordineres medicin, således at der skabes ressourcer til en samtaleterapi.

 

Samtaleterapiens opgave

er at søge at bringe den syge op til den virkelighed, som vi oplever den. Samtalerne kan give motivation til at komme tilbage til den virkelighed som var inden sygdommen kom til.

Den indre virkelighed, som den syge oplever, kan ikke beskrives med ord, men antages at indeholde angst og skyld samt fantasier, som netop ikke lader sig kontrollere. Der er meget aggression og fortvivlelse forbundet med depressionen.

 

Den psykiatriske model.

Lægerne (psykiatre) mener overordnet, at der er en dysfunktion i hjernen, som er skyld i panikangst og socialfobi og depression. Derfor peges der på, at depression er en endogen (indre sygdom) sygdom, som vedrører nogle blokeringer og kontaktstoffer i hjernen. Der bliver lagt mindre vægt på udefrakommende  påvirkninger.

Denne dysfunktion er en teori, som er yderst troværdig, men psykiatrien forbigår desværre ofte i brochurer, hvorfor eller hvordan disse mangler eller dysfunktioner opstår. De er dog inde på, at depressionen kan udløses i forbindelse med sociale begivenheder samt stress, men der tales kun om, hvad der eventuelt kan udløse symptomerne på sygdommene.

Medicinalindustrien

Derved kommer medicinalindustrien ind på banen, som den mest nærliggende løsningsmodel, hvilket der ikke er belæg for indenfor ovennævnte sygdomme. Det kan undre, at psykiatrien ikke søger at finde årsagerne til at de dysfunktionelle forhold opstår!

Teoretisk set kan sygdommens opståen ses i forbindelse med udefrakommende forhold, som f.eks. langvarig social angst eller stoffer.

 

Kognitiv terapi

For at bringe orden i disse forhold vil det være at anbefale at psykologer anvender psykologiens kognitiv psykodynamiske terapiformer, og at medicinering bør komme i anden række. Medicinering kan gives som en midlertidig støtte for patienter, som er i en næsten lammende situation. Medicin kan ikke i dette tilfælde helbrede, men den er yderst nyttig, da den åbner mulighed for en behandlingsproces.

 

Svær erkendelse.

Selv om alle kan se, at de er udbrændte og dybt depressive kniber det meget for de angrebne at indse deres situation, og de skyder derfor ubevidst skylden for problemer over på arbejdet, ægtefællen eller på stress og jag i samfundet, hvis de har psykiske årsager til det.

 

De andres skyld.

De psykiske årsager til den manglende erkendelse er ofte, at de har haft problemerne i lang tid, og at symptomerne har været svagt stigende. En anden årsag kan bestå i, at de fuldt og fast troede på, at det var de andre som skabte problemer.  

 

Da patienten ikke accepterer, at de selv kan være en årsag til depressionen, og da de i depressionen ikke har psykisk eller fysisk energi til at arbejde med deres andel af årsagen, sker der ikke noget på denne front.

At få en diagnose, f.eks. af psykiatrien, kan af mange føles som en lettelse, fordi der er fundet noget, dvs. en dysfunktion, som de ikke har nogen skyld i. En endogen dysfunktion bliver derfor godt godtaget. Det er her lægen kommer ind i billedet med medicinering.

 

Relief.

Som nævnt ligger de grundlæggende årsager til depressionen hos den depressive selv ved patientens holdninger og håndtering af virkeligheden. Depressive patienter med en psykiatrisk diagnse, ændres til det bedre ved at få en samtaleterapi. I mange tilfælde kan terapien kombineres med stabiliserende medicin være en god løsning. Den depressive sociale baggrund er svær at ændre, de må have hjælp til dette, og her kan anvendes psykologer, som netop interesserer sig for klientens tanker, holdninger og sociale baggrund. Den depressive bør være i stand til at se, hvilke tiltag, som skal til, for at få en ny start på livet.

 

Teorien. (teorier er grundlaget for en kontrolleret handling)

Den depressive har en dyb psykisk nedtur, hvor kroppen automatisk har lukket af både for psyken og også for en videre fysisk aktivitet. Der spøges ikke om noget, kroppen lukker ned, som en kunstig koma. Den depressive kommer til lægebehandling.

Når der sker en bedring, ofte efter månders behandling, som psyken accepterer, vil depressionen langsomt lette. Men der er en tidskrævende og alvorlig sygdom, som adskiller sig meget fra en lettere depression, hvor man føler manglende initiativ og trist humør.

 

Kroppen har i øvrigt afsendt mange advarsler om tingenes forhold. Disse forhold er blevet siddet overhørig. Andres advarsler om hvilke farer der vari forude, er heller ikke blevet hørt.

 

Medicinering.

Det er i dette forum medicineringen samt samtale kan arbejde. En kombination af disse terapier muliggør at kroppen langsomt kommer op til det niveau, hvor den igen kan fungere. Som før nævnt er kroppens ”cut off” et ubevidst forsvar, som kan sidestilles med en sikring, som midlertidigt sættes ud. Kroppen starter igen, når de basale behov som hvile og psykisk restituering over tid er bragt i orden.

Det er dette område som samtaleterapien handler i. Men da de psykiske og fysiske forhold er tæt forbundet med familien, vil det være naturligt, at de områder igen kommer i spil.

 

Samtalerne må munde ud i, at klienten kan se de tætte forbindelsen mellem de faktorer, som har givet stress, og som har udviklet sig til en dyb depression. Familien må også indkaldes og informeres om, hvad der sker med den depressive, og hvordan de skal forholde sig. Det samme gælder også arbejdspladen, så de er klar over, hvad der primært har forvoldt skaden. De kan, når han/hun vender tilbage, tilrettelægge arbejdet, så stress undgås.

 

Mange psykologer vil under den individuelle terapikonsultationen søge at tale med nære pårørende, for at få deres syn på den depressive. Det kan f.eks. være en ægtefælle, som bliver inviteret til samtale. Denne terapiform kan sammenlignes med parterapi eller systemisk terapi, dvs. en terapiform, hvor man ser på hele familiens funktion.

 

Denne invitation med et bredere samarbejdssigte giver normalt gode resultater indenfor depression, men er også positiv indenfor sorg- og kriseområdet. Videnskabelige test synes at bekræfte, at samtaleterapi kan give gode resultater i løbet af kort tid, da terapiformen sigter på aktuelle problemer, som så søges løst. Disse samtaler kan i nogle tilfælde trække ud, fordi klienten føler, at de har fået styr på nogle vigtige forhold, men måske ønsker at uddybe nogle af dem.

 

Piller er let at tage i modsætning til samtaleterapi.

Medicin kræver mindre af en klient, da der ikke skal bruges mentale ressourcer på at vurdere, svare i samtaler med psykologen. Det er belastende at arbejde gå ind og arbejde med sig selv, dette gælder især, når klienten kan se, at der burde være handlet anderledes.

 

Det er derfor forståeligt hvis klienter har svært ved at åbne sig, fordi klienten måske skammer sig eller at emnet er tabubelagt. De kan være meget bange for samtalerne, da der kan være meget smerte forbundet med de begivenheder, som samtalen kommer ind på.og omtale og vende undgår at åbne sig og behandle den eller de smerter, dette medfører 

 

Den psykiatriske terapi.

Der bliver ordinere psykofarmaca af en psykiater efter en eller to samtaler. Patientens hjemlige situation og baggrund tages op. Der lægges et stort arbejde i at finde frem til nogle dysfunktionelle elementer i klientens krop, men nogen samtaleterapi i psykologisk forstand finder sjældent sted.

Psykologsamtaler tager sig især af klientens sociale side, og mindre af dysfunktionelle legemelige områder, da psykologer ikke er uddannet som læger.

 

Den psykologiske terapi.

Ved samtaleterapien sættes fokus på årsagerne, som har medført depressionen. Der lægges stor vægt på disse områder, da erfaringen har vist, at årsagerne kan ligge på disse områder. Initiativet og den senere fornødne opbakning fra omgivelserne side er afgørende for, om og hvor hurtigt personen kommer op af det sorte hul, som depression billedligt kan beskrives som.

 

Kroppen og psyken er i en tilstand af lammelse, så det er vanskeligt at få en hverdag til at hænge sammen. Ejheller samtaler med mental psykisk aktivitet kan næppe udføres med rimeligt udbytte. I denne situation er medicin en meget godt middel til at få samtaleterapi til at fungere. Med en korrekt medicinering vil den depressive kunne få hverdagen til at fungere nogenlunde, og samtidig opretholde en samtaleterapi.

 

Ressourcekrævende samtaler

 

Ved dyb depression.

Det anbefales, at der anvendes en kombination af kortvarig psykiatrisk medicinering efterfulgt af en række samtaler med en psykolog. Samtaleterapien kommer ind i terapien, når medicinen har løsnet den værste blokade eller stivhed. Samtale terapien bør ikke påbegyndes for tidligt, da kroppens automatiske cut off mekanisme endnu ikke har bragt psyken og legemet op på et rimeligt niveau.

Det er en god ting at patienten får en erkendelse af at en samtalerække er nødvendig.

 

Når et acceptabelt ressource niveau er nået, vil en kombination af samtale og medicin fremskynde helingen af psyke og krop. Det kræver god erfaring at kunne finde det rette tidspunkt for igangsættelse af den psykodynamiske terapi.

 

Terapien handler om at klienten må arbejde sig til en klarhed og erkendelse omkring sin situation i mange af livets relationer, hvilket klienten ikke hidtil har været i stand til. Selve samtaleterapien bør indledes meget varsomt, da klienten befinder sig på et begyndelses niveau efter det store sammenbrud, hvor enhver tanke er forbundet med smerte og angst.

Klienten må igennem samtalerne bringes til en grundlæggende forståelse af, hvad årsagerne til depressionen og forstå, at der er mulighed for at komme op af det totale mørke og angst som han/hun befinder sig i. 

 

Efter erkendelsen må der handles.

Senere i samtalen må klienten så småt få øjnene op for enkelte behov og eventuelle ændringer af de gamle normer, som har været anvendt tidligere inden han/hun forsvandt fra overfladen. Overfladen er en billedlig beskrivelse for det sted, som vi betragter som vores virkelighed på godt og ondt.

 

Den gamle psykiske balance bliver justeret ved samtaleterapi.

Det er ikke kun de helt aktuelle forhold omkring depressionen, som bliver behandlet, men det er særligt de mangeartede uafklarede ting, som i årevis har ligget og gemt sig. Det kan være forholdet til partneren, svigermor, økonomien, børneopdragelse, eller etiske og moralske holdninger.

 

Omgivelserne bør orienteres.

En løsning af nogle af disse problemer vil påvirke hele interaktionen i familien og på arbejdspladsen. De implicerede parter må orienteres i store træk. Herved fås en rimelig balance også rent følelsesmæssigt, da det er trygt at vide, at man er i stand til at tackle mange problemer, uden at ryge ud i en krise eller sparre sammen til en depression.

 

Vil du vide mere, kan du læse mine artikler omkring angst som er en stor del af depression. 

Kilde: Den engelske undersøgelse findes i bogen Systemic Couple Terapy and Depresssion i serien  Systemic Thinking and practice Series, Karnac 2000