13C forkael2

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

Forkælelse 2.del 

Om magt og symbiose og forkælelsens ødelæggende karakter.

 

Nr.13C

 

Psykolog Henrik C. P. Krarup

Redigeret d. 18. august.2016

 

Et forkælelsesforhold kan udvikle sig til en magtstrukturer, som kan være yderst ødelæggende for begge parter. Artiklen her beskriver nogle af de faktorer, som man kan møde ved kraftig forkælelse. Det Artiklen handler om behovsopfyldelse og afhængighed af at give og modtage.

 

Det kan lidt sammenlignes med den gensidige afhængighed som opstår i fængsler mellem fange og vogter, dog er denne ligning (metatfor) sat lidt på spidsen. Artiklen er kort og beskriver dem der er forkælede. Parterne kan være moder/faderen eller andre, som har fået til opgave at tage sig af barnet.

 

Spændinger. Der kan opstå stor spænding og uoverensstemmelser mellem disse parter. Disse konflikter kan smitte af på andre dele af deres liv. Det er hermed ikke sagt at forkælelse er den eneste bagvedliggende årsag. De forskellige partnere bærer også bagage fra deres fortid. De kan derfor være en kompliceret affære at skulle hjælpe disse parter- hvis spændingerne bliver for invaliderende.

 

Psykolog.

Det er måske en af årsagerne til at man søger professionel assistance, da det er svært for en inpliceret at være behandler. Det er prisværdigt, at tage sig godt af sine børn også når de bliver voksne. Men det bliver let for meget, således at der opstår en næsten tvungen tæt forbindelse mellem modtager og giver, hvilket virker negativt på sigt.

Uanset hvorfra forkælelsen kommer, får modtageren det langt sværere ved livet. De føler sig skyldige, som om de er blevet købt af giveren, som ofrer sig og har vanskeligt ved at ”betale tilbage”. Dette ses ofte, hvis de har fået en alder, hvor det er unaturligt at modtage midler eller tæt omsorg fra forældre eller andre.

 

At gøre ting alderstidsvarende.

Hvis du ikke udfører de ting, som hører under din alder (aldersbetingede) på grund af forkælelse, får du hurtigt vanskeligheder i livet, da du ikke har fået øvelse i at bestride livets mange ansvarsområder, som antages at voksne kan klare. Denne forkælelse har bevirket, at du til stadighed mangler opbakning, da du ikke kan selv. Du vil da ofte mene, at det næsten er de "andres, eller samfundets pligt" at hjælpe dig, eller at gøre det hele. Du har ikke haft de sædvanlige fiaskoer og lært af dem. Resultatet kan blive, at du bliver stadig krævende person, som blot modtager´de ting som du selv burde gøre.

De forkælede (og giveren) har det hårdt, da

1) du får en følelse af en materiel afhængighed.

2) du frygter eller føler dig hjælpeløs i mange situationer, hvor andre, udfører det som forventes af dem.

3) du føler en følelsesmæssig afhængighed, for ikke at skuffe din giver

4) giveren bliver afhængig af at give, og dokumentere sin indflydelse.

På lang sigt kan du udnytte situationen og blive mere krævende, det hjælper, hvis du kan få et prædikat om at du har særlige problemer (sygdom mm). Det kan som ovenfor nævnt føre til, at du bliver afhængig, og har svært ved at blive selvstændig og tage de ansvar, som hører sig til.

 

Moderen er ofte den person, som kan have en tendens til at forkæle mest. Moderen kan også blive afhængig af at forkæle sit barn. Kontakten med barnet fylder derfor meget for hende, så man kan i mange tilfælde tale om en så dyb afhængighed, det kan være meget vanskeligt at give barnet en fair chance for at komme fri af hjemmet.

 

Symbiosen mellem mor og barn er kun ok i de først 3 måneder efter barnets fødsel, og skal erstattes med opdragelse og vejledning til barnets voksenalder. Naturligvis bør hjemmet have en passende forbindelse med barnet livet igennem.

 

Moderen. Det ses ofte at der er moderen, der har psykisk ubehandlet bagage med, og symbiosen kan hidrøre fra denne bagage. Mange mødre kommer uforvarne til at please, eller forkæle deres børn, fordi de da føler, at de er rigtige omsorgsfulde mødre.

 

Noget af det værste en mor kan komme ud for, er at blive kaldt en dårlig mor, og det er nærliggende at tænke, at de for at undgå dette prædikat, sørger ekstra for deres børn. Det er svært for dem at kunne sige fra, da de langsom over år har haft denne vane med forkælelse, samtidig med at de skaber en forkælet forventning i familien.

 

Symbiosen, (en ekstrem tæt forbindelse mellem mor og barn) kan skjules på forskellige måde. Vi taler her om meget stærke kræfter, og hvis de ikke begrænses tidligt i processen, kan det betyde alvorlige probleme for den unges fremtid og relationen til det modsatte køn.

Moderens begrundelse kan være, at barnet ikke kan selv, at der er synd for barnet eller at barnet alle dage har haft en mindre stærk personlighed eller en sygdom, som der skal tages hensyn til.

Men sandheden er ofte, at begge parter lever i en slags symbiose. Dette samliv kan vare til langt op i årene.

 

Barnet søger som nævnt også at spille med, da dette tætte samliv (symbiose) giver omtalte tryghed og dækker vigtige behov. Barnet kan også vises, at det er synd for det. De kan benytter alle kneb for at fastholde deres forkælede situation, f.eks. kan de spille hjælpeløse, dvs benytte regression.

 

Regrederer.

Barnet kan opføre sig som et mindre barn for at fastholde forkælelsen, da det ikke kender andet, og er bange for at foretage sig de ting, som er sædvanlige for dets alder. Barnet bliver derfor særlig barnligt og klynkende og vil have hjælp til alt. Barnet/den unge arbejder således uden at vide det mod at få sit eget uafhængige liv. Det kan opleves som tragisk.

 

Fornuftige hjælpeforslag fra forskelligt hold afvises tit af moderen, da hun mener at det er synd for barnet, at det udsættes for krav, eller at det skal prøve noget nyt. Moderen kan tro, at hun ved at modtage hjælp i opdragelsen af barnetVed at tage imod hjælp, sit greb om barnet. Moderen er ofte ikke altid klar over de alvorlige konsekvenser det senere hen kan få for barnet.

 

Den forkælede kan i mellemtiden være gift og have fået børn, og stadigvæk være i et skjult følelsesmæssigt forhold med mor og eller far. Hvordan partneren og børnene forholder sig, er en anden sag, men det kan kræve en afklaring, da situationen på sigt ikke er acceptabel for partnerens vedkommende. Skaderne er f.eks. Angst for at indlære. Psykisk set kan den forkælede ikke klare (mangel på erfaring) de strabadser, som det er at lære nyt, at gøre ting alene, eller at tage ansvaret for deres liv. Det er ganske klart, da de stort set har fået deres behov dækket uden at røre en finger.

 

De er bange inderst inde. De kan langsomt oparbejde en overdimensioneret angst for at gå ud i livet og selv forsøge at gøre de ting, som de ser andre gøre. De ved inderst inde, at de også har behov for disse færdigheder, men de har dårlige erfaringer, når de prøver og det holder dem tilbage for den uundgåelige fiasko. Det handler om deres lave selvværd. Det er vanskeligt at tro på, at andre siger at man kan, når praksis siger at det er langt fra sandheden.

 

At være dygtig til at korrigere balancen mellem forkælelse og det modsatte kræver, at du har arbejdet med at du tør skille dig en smule ud, og at du er rolig og ikke helt føler dig udenfor et tilhørsforhold. Det handler ikke om, at du enten går helt ind i de sociale relationer, eller helt holder dig væk.

 

Begge dele er lige uheldigt. Hvis du vil finde en balance, må du finde ud af et område, som du kan rette din opmærksomhed på, og søg at lave nogle tanker om forbedringer - og derpå efter overvejelser- søger du at udføre den lille ændring, og derefter undersøger du omgivelsernes mening om det du gør. Du skal ikke være afhængig af andres mening, men det er en god at orientere dig, da du delvis er afhængig af andre mennesker.

 

Overdreven forkælelse meget negativt. Men det modsatte, som er ikke at tage sig af sit barn, er lige så negativt, da det også medføre alvorlige skader på lang sigt. Det vanskelige ved al opdragelse er at finde en middelvej. Middelvejen ændrer sig desværre med tiden ligesom livsbetingelserne ændre sig.