36 forkaelelse

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

FORKÆLELSE

Forkælelse er en af grundpillerne omkring ændring af mennesker. Den må kun nydes i meget små doser, ellers giver det næsten ubodelige skader. Men det er desværre mange som ynder at forkæle og modtage forkælelse

 

Nr.36

 

 

-GIVER EN ANGST FOR AT INDLÆRE

-GIVER LAVT SELVVÆRD

-GIVER DIG MANGELFULD ERFARING påvirker erhverv og sociale relationer

-GIVER EN NEDSAT OMSTILLINGSPARATHED

 

 Forfatter er psykolog Henrik C. P. Krarup

Redigeret d. 11. maj 2017

 

 

Kort version: Direkte sagt om skaden.

Faren ved korkælelse er, at du fratager modtageren mulighed for at lære. Lære at lære, lære at begå sig, lære at finde vej, fordi venlige mennesker kører for en. Modtageren lærer ikke at begå sig lige så godt i socciale kredse, hvis alt tilrettelægges. Modtageren lærer ikke at vise taknemmelighed, og tager det som en selvfølge. Modtageren lærer ikke, at man lærer ved at have fiasko og efterfølgende lærer at gøre det rigtigt.

Modtageren tager utroligt mange ting for givet, da modtageren er vænnet til service, og bliver derfor meget krævende og direkte utilfreds, når modtageren ikke får det, som han/hun vil have. Summa sumarum: Giveren danner et menneske, som er invalideret på mange forskellige måder. Modtageren kan ikke klare sig selv uden hjælp. Modtageren er ubehagelige at være sammen med, da vedkommende kræver og kræver og er evigt utilfreds.

Når dette er sagt, kan man godt forkæle andre en lille smule, hvis vel at mærke, modtageren får lejlighed til en anden gang at at lære de sammen ting, som har været genstand for forkælelse. I de tilfælde bliver en smule forkælelse kun til glæde, og ikke til skade for modtageren. Men der er desværre rigtig mange, som ikke er konsekvente i deres forkælelsespolitik, da de forkæler tidligt og silde. De går det fordi det styrker deres selvværd og fjerner deres dårlige samvittighed. Denne dårlige samvittighed er i mange hen i vejret.

 

 Et eksempel på ”tung bagage”

Alle vil gerne forkæles, de elsker det. Det er livsbekræftende osv osv.

Nogle er endog stolte a,f at kunne forkæle f.eks. børn og eller partneren. Det er sandsynligt, at du kan lide at blive forkælet f.eks. med smykker, elegante boliger og biler. Det giver både den som forkæler og den forkælede en højere status. Det er en slags værdimåler, som viser hvor godt det går.

At få anerkendelse behøver ikke at være i form af forkælelse, f.eks. for veludført arbejde. For meget virker som skamros dvs. negativt.

 

Forkælelse opstår, når du modtager meget omsorg, meget dyre ting, eller noget i større mængder, uden at have gjort noget til gengæld.

 

Forkælelse og pleasing er ord for samme proces. Forkæleren tror, at de får noget til gengæld. Det gør de normalt også. De forventer det, men den forkælede skal have større forkælelse, da den sædvanlige "forkælelse" bliver standart.

 

Mange gange er det positivt rent udviklingsmæssigt at få en smule anerkendelse, som en slags fortjeneste for veludført arbejde. Der er således mange gode ting ved forkælelse. Men at forkæle andre, kan også i visse tilfælde være en undværlig støtte for den person som forkæler. Det kan opstå kraftige bindinger mellem de to personer. Kraftige bindinger virker hæmmende på begge parter.

 

Forkælelsens forbandelse. 

Det er godt at tage sig af sine børn også når de bliver voksne. Men det kan let blive for meget, fordi det voksne barn føler at det bliver købt af forældrene. Denne "tagen sig af" kan også give spændinger i "barnets" ægteskab. Der kan opstå en tvungen uskrevet tæt forbindelse mellem modtager og giver, som kan give komplikationer i form for jalusi, misundelse, manglende anderkendelse.

 

Du (modtageren) får vanskeligt ved at forholde sig til mange af livets ansvarsområder, da du ikke får nogen betryggende øvelse i pågældende ansvarsområder. Du som er forkælet har det både fedt men også hårdt, da du får en følelse af afhængighed, samtidig med at du frygter alle de ting, som du ved at du inderst inde kan, og dog måske ikke.

 

Nogle fortrænger disse forhold, og kræver i stedet ind. Andre søger at drage nytte af den gode pleje i det tætte forhold. Du bliver stadig mere krævende og langsomt tillægger du dig vaner. Du bliver mere krævende og lever dig samtidig ind i en ikke virkelighed.

Du har en taberfølelse og har anskaffet dig et lavt selvværdt. Det værste du kan gøre er, at spille hjælpløs. Altsammen gør du, fordi det er forbundet med stor angst at blive konfronteret med alle de faktorer som du er nervøs eller bange.

 

Barnet fylder næsten for meget 

Moderen er ofte den person, som kan have en tendens til at forkæle. Moderen bliver ofte helt afhængig af kontakten med det forkælede barn. Fylder barnet meget i moderens liv, kan man tale om en dyb afhængighed. Hendes begrundelse er, at  barnet har brug for hende i sin udvikling og at det ikke p.t. kan klare at stå alene. Hun vil beskytte barnet indtil det har det bedre.

 

Symbiose

Men det er mere sandsynligt, at begge parter lever i en slags symbiose. Dette samliv kan starte fra fødslen og vare til langt op i årene. Den forkælede person søger også at acceptere symbiosen,da det tætte samliv (symbiose) giver omtalte tryghed og dækker begges behov.

le medlidenhedkan også mene, at forkælelsen benytte sig af at det er synd for dem.

 

Fra tid til anden vil andre "fornuftige" personer, et familiemedlem, en far, søge at bryde symbiosen, og komme med gode forslag, hvilket afvises af moderen, som ikke ønsker at hendes barn fjernes menalt fra hende. Barnet er låst og det er moderen også. Det triste ved det er, at barnet langt op i årene vil føle sig hjælpeløs og have en moderbinding.

 

Regrederer

De bliver usikre og regrederer (går tilbage i udvikling) hvis bindingen til den voksne person bibeholdes. Regrederinge betyder at barnet bliver meget barnlige og klynkende, ofte som en baby.

Det er meget svært at bryde denne onde cirkel. Barnet skal i længden lære at klare sig selv og få sit eget uafhængige liv. Den forkælede person kan i mellemtiden nemt være gift og have fået børn, og stadigvæk være i et følelsesmæssigt samliv med mor og eller far. Hvordan partneren og børnene forholder sig, er en anden sag.

 

Angst for at indlære.

I de værste tilfælde ses det, at de ekstremt forkælede ikke tænder på, eller kan tackle det at lære nyt, at gøre ting alene, eller at tage ansvaret for deres liv. De har en stor angst for fiasko og efterhånden udvikler der sig en Angst for Angsten selv. Det at de er uselvstændige, og har et enormt behov for tryghed gør, at de på afstand føles meget uselvstændige. De føler sig også uselvstændige og hjælpeløse. Nogle søger at fastholde det trygge symbiotiske liv, og kan til det formål søge at please deres nærmeste, ofte mest forældrene. De kan også hen ad vejen blive perfektionister indenfor områder, som andre i familien tackler mindre godt. De gør det for at få at vide, at de er elsket. De føler sig da stærke.

 

De kan også langsomt oparbejde en overdimensioneret generel angst for at gå ud i livet og selv forsøge at gøre de ting, som de ser andre gøre. De ved inderst inde, at de også har behov for disse færdigheder, men har angst for ikke at gøre det godt nok- og angst for at blive til grin.

Det er vanskeligt at ignorere fiaskoer, da de influrerer på ens eget selvsyn og værdi. Deres tidlige binding til moderen/faderen, bevirker, at de har meget dårlig samvittighed, hvis de svigter dem. Der kan opstå skyldkomplekser, som bliver udnyttet af moderen/faderen, således at de kan styre barnet, eller det voksne barn år frem.

Skal det voksne barn udvikle sig videre, må det støttes fra mange sider, og barnet/den voksne og hjælperne må være enige om, hvad der skal gøres. For at ændre noget her, må forkælelsesmodtageren kunne indse, at der er noget fundamentalt galt, så der handles. Det er ikke udenlandsture, ny indlæring, høje eksaminer der skal til for at få en ændring. Den ødelagte forkælede person må igennem Samtaleterapi lære at de sin egen situation og handle i overensstemmelse hermed.Det kan være et langt træk.