12C Casen Inger & Carsten

PSYKE.DK

 

Casen Inger og Carsten

 

Nr.12C 

 

Artiklen beskriver parrets problemer. Artiklen giver senere nogle grove retningslinier om, hvad et par kan lægge vægt på, hvis de vil vedligeholde og styrke deres parforhold. Navne på personerne er ændret, så at beskrivelsen overholder tavshedspligten.

 

Af psykolog Henrik c. p. Krarup. 

Redigeret. 03.08.2018

 

Inger og Carsten

Inger og Carsten har stort set haft det godt med hinanden de første 2 år, men i de seneste år har de haft stadig flere skænderier over småting, som ikke i sig selv burde føre til disse skænderier. Det har ført til, at de næsten ikke taler med hinanden. De har derfor ikke haft den nødvendige tætte kontakt fysisk som psykisk, som er en forudsætning for et varmt tæt parforhold.

 

Disse uoverensstemmelser er gået ud over deres forhold. De har efter lang betænkningstid og forsøg på at klare tingene selv, tyet til parterapi. De ønsker at kæmpe for deres lille familie på 4, så den ikke bliver opløst.

  

De har det rimeligt godt materielt. De har købt hus sammen, og har fået to dejlige børn, pigen Line på 3 år og drengen Thomas på 5 år, de trives godt og Thomas er glad for skolen og kammeraterne. Inger og Carsten har kendt hinanden i 7 år, hvor de mødtes på en højskole. De har altid elsket hinanden, men når der er problemer, er de enige om at deres lille familie skal holde sammen. Carsten har et godt lederjob indenfor sundhedsvæsnet. Inger arbejder også indenfor sundhedsvæsnet i en anden kommune. Det piner dem, at de trods deres kærlighed til hinanden kommer ud for idelige opslidende og ødelæggende diskussioner.

 

De hyppige opslidende diskussioner har efterhånden givet en meget negativ og kold stemning i hjemmet. Det piner dem begge, at denne stemning også smitter af på børnene. Den kolde stemning er vanskelig at fjerne, da den hænger i luften, som en grundtone. Selv om begge parter kan se de spændte forhold, vil ingen af parterne ændre deres stejle holdninger. De beskylder gensidigt hinanden for at begynde på disse skænderier. Børnene som dog er ret små, viser usikkerhed og er lidt pivede, og forstår ikke, hvorfor mor og far er sådan overfor hinanden. Det er ligesom om de forventer, at mor og far er sure på hinanden. De har kun få kammerater med ind i hjemmet.

  

Det fremgår af samtalen med Carsten, at han har let ved at give op. Når det er helt slemt, handler han ved at være mentalt fraværende. Han kan også reagere med at fjerne sig fysisk, det gør han ved at køre en lang tur i bilen, hvor han som en ekstra straf undlader at fortælle, hvor han kører hen, og hvornår han kommer tilbage.

 

Senere indrømmer han, at han bevidst undlod at fortælle, hvor han kørte hen og hvornår han regnede med at komme tilbage. Han er klar over, at det er en slags hævn. Han er klar over, at han vil vise Inger, at han ikke vil virke svag.

 

Han har erkendt, at hun inderst inde bliver ganske ulykkelig over denne uvished. Hun bliver dårlig, hvis hun ikke nogenlunde ved, hvor han er eller hvornår han kommer hjem.

Han kan også trække sig tilbage til sin pc. i længere tid af gangen, under påskud af, at han har noget hjemmearbejde, men det sker ofte i forbindelse med et skænderi, så hun ved, at det er et påskud. Hun kan blive voldsomt såret og ophidset, når han uden grund lader hende i stikke med pasning af hus og børn, men særligt såret bliver hun, når han forsvinder, da hun så er ude af stand til at kommunikere med ham, for at få en afklaring og ordning af problemerne.

 

Han mener, at det er hende, som ikke kan forstå ham og at det således er hendes egen skyld, når han trækker sig tilbage. Han mener, at hun bør gøre en indsats, i stedet for på forhånd at være forudindtaget og negativ overfor ham.

Det fremgår af en samtale med hende, at hun med hensyn til privatlivet, efterhånden tror på, at det er hende, som er skyldig i det dårlige forhold. Hun har den opfattelse, at hun ikke opfylder hans forventninger omkring sex. Hun føler sig derfor meget skyldig. Hun føler, at han igennem denne skyldfølelse kan styre hende. Hun sætter ellers stor ære i at passe huset og være en god mor, selvom hun ikke får nogen opmuntring af betydning for dette store arbejde.

 

Hun kan være så skyldbetonet, at hun bryder sammen og får stærk hovedpine. Det sker ofte i weekenden. Hun bemærker, at han sjældent spørger ind til hende, om hvordan hun har haft det på arbejdet eller roser hende for de ting, som hun gør i huset. Hun har snakket med veninderne om nogle af problemerne, men de engagerer sig ikke- føler hun. De lytter dog til hende og giver hende en smule opbakning. 

 

Det synes som om veninderne "holder med manden" som den dygtig og spændende mand han er. Han hjælper hende med at vedligeholde hus og have. Hun har ikke turde fortælle ham, hvordan hun virkelig har det. Enkelte gange føler hun, at hun har et overtryk af uforløste spændinger, hvilket gør hende stresset. Hun er også bekymret over ikke at kunne kontrollere sit temperament, så det er her det går galt, når de taler sammen om problemer.

 

Når Inger har fået nok, farer hun hurtigt op og går det røde felt. Der åbner hun for temperamentet og siger hvad hun har på hjertet i en hurtig ordstrøm. Hun siger, at hun føler en svigtende opbakning med hensyn til pasning af børnene, og at han ikke hjælper nok til i huset. Ved denne frembrusende nonolog fremstår det mellem lilierne, at det som Inger er mest ked af er, at hun ikke har en tæt føling med ham og heller ikke har hans opbakning og forståelse.

 

Hun er fortvivlet og ensom, fordi hun har vennet sig til, at hun ikke kan komme igennem til ham. Hun føler sig sikker på, at han ikke ejer den medfølelse, som skal til for at kunne forstå hende.

 

Hendes store usikkerhed om, hvor Carsten mentalt befinder sig i forhold til hende, er det afgørende for hende. Det er tæthed og kærlighed, som er af afgørende betydning for hende synes væk.

 

Hun har dårlige erfaringer med at stille krav om omsorg og tryghed, så dem går hun stille med. De er ganske vist hovedårsagen til den ulidelige spænding, som består af sorg og aggression, som hun får sparet sammen indtil den næste eksplosion. Hun er ikke god til at kommunikere direkte ud om hvad hun føler. Hun har ikke i opvæksten lært at tale om følelser.

 

Hun har derfor svært ved at komme ind på de meget vigtige emner igen og igen.

Hun er derfor bedre til at klage over de mere praktiske ting som ferie og husførelsen, ting som kan måles og vejes. Holdes kommunikationen på dette niveau, kan det køre nogenlunde. Hun mener, at der skal ske ændringer, så at følelserne og kærligheden igen får en plads i deres forhold, som da de traf hinanden. 

 

De har gentagne gange forsøgt at tale sammen om deres forhold, men deres fælles oplevelse er, at de hver især er meget krævende, og at hver især ønsker at få det sidste ord. Han mener, at hun er alt for følsom, uden at turde komme frem til det, som hun virkelig føler, og at hun i øvrigt kompenserer for det manglende tætte forhold ved at tænke materielt. Han mener at hun har store krav til tilværelsen og høje forventninger til hans kærlighed.

 

Der er ikke skyggen af kompromis, så mange samtaler bliver meget hurtigt til en stillingskrig med mange anklager. De tager ikke et problem ad gangen, men buser ud med en masse anklager. De har forsøgt at komme væk sammen på kro-weekend uden børn, men desværre hjalp det ikke på deres forhold, da de stadigvæk følte, at de ikke kunne komme på bølgelængde. 

De siger, at de taler forbi hinanden, selvom de kender alle ordene, udlægger de dem vidt forskelligt. De har ikke tænkt over, at manden tænker på en måde og kvinden tænker på en helt anden måde om de samme ting. De har vidt forskellige forudfattede meninger. Det er derfor svært for begge parter at komme videre, selvom de har læst masser af litteratur om de store forskelle på den kvindelige og mandlige tankegang.

 

Børnene er taberne i dette spil. De bliver som ovenfor nævnt påvirkede af den kolde stemning og det rungende tavshed som præger hjemmet. Denne påvirkning er også blevet bemærket af pædagogerne i børnehaven. Den lille er begyndt at trække sig ind i sig selv, hvilket forældrene søger at tage hånd om, hjulpet af personalet. De har været indkaldt til mange møder om børnene

 

De har som nævnt i måneder forsøgt at klare problemerne selv, men efterhånden tyder alt på, at den eneste udvej er at gå fra hinanden. De vælger først meget sent at gå til psykolog.

 

Kommentarer.

Under en samtale fremgår det, at de hver især har nogle holdninger og adfærdsformer, som kan give store problemer i deres hverdag. Det er et terapeutisk must, at gå ud fra parternes situation, når en terapi startes.

 

De fremkommer med nogle eksempler, som virker som små syredråber, og som vedligeholder den negative stemning mellem dem. Det synes som om de har tabt håbet om at få løst konflikterne. Det er tydeligt, at de har for få erfaringer og ressourcer til at kunne ændre deres situation. De søger at ændre små ligegyldige ting i hjemmet. Rydde op i carporten mv.

 

Med deres situation som udgangspunkt stilles nogle personlige spørgsmål, som de hver især må tage stilling til og må besvare, så de kan arbejde mere med stoffet i problemet. Ved et senere møde, tages de personlige spørgsmål op. Der spørges ind til, hvorfor de har handlet, som de har, og om de kunne handle anderledes. 

 

De bliver bedt om at lave en liste over deres personlige ønsker. De fremkommer også med nogle fælles ønsker. Alle ønskerne bliver vendt og vi finder fællesskab nogle kompromisser så ønskerne bliver rimeligt opfyldt. De synes afslappede og indstillede på, at søge at overholde de aftalerne, som de er blevet enige om sammen med psykologen. De har indset, at de hver især må give nogle indrømmelser, for at få aftalen i hus. 

 

Negative forventninger ændres.

Aftalerne og en rimelig overholdelse af dem giver dem et håb om, at det skulle være muligt at komme af med deres negative cirkulære tankesæt, fordi de har set, at ting fungerer som de skal. De motiveres af psykologen til at fokusere på de indvundne resultater, hvor begge parter har fået noget ud af det.

 

Psykiske værktøjer.

Parret får under terapien indsigt i problemerne og de gænse årsagssammenhænge omkring dem. De bliver efterhånden rimelig gode til at se sagen fra modpartens side og kan finder det lettere at ændre de uduelige rutiner, som de har anvendt før. Men værktøjer og ændringer er ikke nok for at kunne føre forholdet videre. Det er kun hjælpemidler.

 

De bør gentage de forskellige tanker og handlinger, indtil det er godt indlært. De bør ændre deres fastgroede tankesæt, derfor må de lære at være åben overfor forslag fra den anden part, og ikke atomatisk forsvare sig, og tro, at den anden blot vil have sin vilje, for at få det sidste ord. dvs. de må ikke hver især tage det som en personlig anklage, hvis der er noget, som ikke imiddelbart passer dem. 

 

Kunsten at turde sætte ord på følelser

Efterhånden som de taler mindre anspændt med hinanden, bliver de gradvis bedre til også at udtrykke nogle følelser og forventninger, de har til hinanden.  Det er desværre sådan, at mange ægtefæller er dårlige til at sætte ord på personlige følelser, især hvis området er behæftet med tabu, som er indlært fra barneårene i de respektive hjem. Følelserne betyder meget i forholdet, ofte for meget, så der skal findes en balance på dette punkt.

 

Tegn på svaghed.

Inger og Karsten har givet udtryk for, at de betragter det som en svaghed at komme med følelsesmæssige udsagn. Begge bærer de på en angst for at blive nedgjort af den anden. Selv når begge er interesserede i at få løst et problem og går positivt ind i det, overvældes de hver i sær af angst for at blive nedgjort. De har derfor svært at lave et kompromis, da der under hele diskussionsforløbet fra begge sider fremkommer aggressive stikpiller. Det bliver derfor sjældent til en win win samtale.

 

Da Inger og Carsten bliver klar over disse mekanismer, kommer de langsomt tættere på hinanden uden sværdslag. Deres spæde fremgang giver dem håb om, at de kan forsætte med at være sammen. I de følgende samtaler fastholdes de nye tanker og små adfærdsændringer.

 

Parterne får indarbejdet en stigende erkendelse af, at de hver især skal arbejde på at få deres personlige elementære behov dækket, hvor de også tager hensyn til hinanden. De laver derfor en liste over disse behov, som er grundlaget for deres fællesskab og kærlighed til hinanden.

 

De ved inderst inde, at deres behov eksisterer, men de har været skjult af aktuelle problemer og dårlig stemning og overspringshandlinger. Disse behov bliver under samtaler aktualiseret i sammenhæng med modpartens behov. Det viser sig, at de har de samme behov, hvilket er ganske normalt.

Kommentar.

 

Hvorfor skændes de?

Der kan være mange grunde, men en af de typiske er, at de ikke har lært at kommunikere med hinanden. Det kan tage nogle timers samtaler, inden dette er bragt nogenlunde i orden.

Ofte tror han at vide, hvad hun mener om dette og hint, uden at spørge, hvad hun i virkeligheden mener. Han formodes at se på situationen med mandlige øjne, og slutter ud fra det.

 

Hun har som kvinde en helt anden tilgang, hvorfor de nemt kan misforstå hinanden, især da de ikke er klar over vigtige nyancer af situationen. De når ikke i skyndingen at korrigere deres forskellige syn, så de taler om det samme. 

 

De beslutter på den andens vegne.

Den ene part kan ofte beslutte ting, som den anden part mener, er så vigtige, at de begge må tage stilling til det. Der kan derfor være store forskelle i bedømmelsen af, hvad der er vigtigt og hvad der ikke er vigtigt.

Handler den ene part egenhændigt i disse sager, opstår der store uoverensstemmelser. De har ikke forstået, at de blot skal tale om sagen, så at modparten bliver hørt og får chancen for indflydelse. Det er netop det, at blive holdt udenfor, som er ødelæggende for parternes tillid til hinanden.

 

Medvirkende til konflikten er også, at forholdet mellem parterne er ofte præget af en sort/hvid holdning, også kaldet " egoistisk-væren-sig-selv-nok holdning". Holdningen virker provokerende og opfordrer til forsvar. Når du forsvarer sig selv, er der ikke tid og energi til at forstå modpartens argumenter.

 

De taler helt forbi hinanden.

Det er desværre typisk, at de hver især ikke er indstillet på at ville give sig, de vil beholder deres skarpt definerede områder, læs privilegier. dvs. at det kniber med at åbne sig i tilstrækkelig grad, så et kompromis er muligt. I det daglige kunne de få deres personlige ansvarsområder, som de råder uindskrænket over, så den anden ikke kommer med gode råd (indblanding)

 

Ballance.

Der mangler ofte en erkendelse af, at det i parforhold er nødvendigt at finde en balance, hvor begge giver indrømmelser, for at de hver især kan få de fordele som et fællesskab kan give. 

Hvorfor vil de ikke give indrømmelser? En nærliggende grund synes at være, at de ikke har tilstrækkelig tillid til hinanden. Denne tillid kræver tæt og god kommunikation og modenhed.

 

Egocentrisk holdning

Denne ofte ubevidste egocentriske holdning (angstbetonet holdning) gør det principielt vanskeligt at knytte sig til en anden person, som tilmed tænker og handler på en anden måde. Det er en af de oftest forekommende grunde til at et forhold bliver uudholdeligt. Dette kan, hvis der gribes ind i tide (inden deres indbyrdes kærlighed forgår) klares ved god kommunikation, omtanke og viden om disse ting. Denne viden kan også fås igennem samtaler. Det styrende element er angst og de deraf følgende dårlige kommunikationsvaner.

 

Kommunikationsproblemer

En dårlig kommunikation gør forholdet værre. Du må sætte dig ind i de regler kommunikation indeholder, men det er ikke nok, du skal forsøge dig i praksis. Der skal ting på bordet, dvs. eksempler, som giver dig øvelse i at kommunikere.

Følelsesmæssig ting er vanskelige at lære, typisk fordi det ikke er indlært fra barnsben, hvorimod kommunikation omkring materielle ting og praktiske ting er noget lettere. Det samme gælder for din partner. Hvis partneren ikke er på omgangshøjde med dig, så bliver resultatet, at du kan være nok så dygtig, men du opnår ikke forbindelse. Det er det samme som at sende en besked, men du kender ikke email adressen. Desværre får du ingen melding om at adressen ikke eksisterer. Kommunikationen kører skævt og I kan skændes om at I ikke kan kommunikere, i stedet for at løse jeres problemer.

 

Dårlig kommunikation

og enten/eller holdningen, som kan sidde godt fast- stammende fra barndommen.

En meget styrende holdning kommer frem, når forbindelsen mellem parterne er præget af sort hvide holdninger. Den ene eller begge parter fastholder deres mening, og går ikke på kompromis. Der kommer ikke nogen små forklarende mellemled, der gives ingen pauser eller tid til at modparten kan sætte sig ind i stoffet

 

Årsagerne til dårlig kommunikation.

Der kan være mange mange årsager, f.eks. kan være personlig angst, angst for fiasko, følelsesmæssige negative opvækstrelationer, eventelle voldelige psykiske traumer mm. Mange af disse årsager er dannet over lang tid, de er derfor ikke sådan lige til at fjerne overnight.

 

Disse ting tager tid, hvis du vil have, at ændringer skal sidde fast som nye vaner, må du benytte Win win forhandlingsmetoden. Men hvis du har søgt at få partneren i tale mange gange, kan parterapi være en begyndelse. Individuel terapi går dybere, og kan fremdrage nyttige værktøjer, som kan bruges til at komme tilbage til det gode parforhold.

 

Home/register