12C Casen Inger & Carsten

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

Casen Inger og Carsten

 

Nr.12C 

 

Artiklen beskriver parrets problemer. Grove retningslinjer om, hvad et par kan lægge vægt på, hvis de vil vedligeholde og styrke deres parforhold. Navne på personerne er ændret, så at beskrivelsen overholder tavshedspligten.

 

Af psykolog Henrik c. p. Krarup. 

Redigeret. 03.08.2016

 

Inger og Carsten

Inger og Carsten har stort set haft det godt med hinanden de første 2 år, men i de seneste år har de haft stadig flere skænderier over småting, som ikke i sig selv burde føre til disse skænderier. Det har ført til, at de næsten ikke taler med hinanden. De har derfor ikke haft den nødvendige tætte kontakt fysisk som psykisk, som er en forudsætning for et varmt tæt parforhold.

 

de små uoverensstemmelserne er derfor gået ud over deres forhold. De har efter lang betænkningstid  og forsøg på at klare tingene selv, måtte ty til parterapi. De ønsker at kæmpe for deres lille familie på 4, så den ikke bliver opløst.

  

De har det rimeligt godt materielt set. De har købt hus sammen, og har fået to dejlige børn, pigen Line på 3 år og drengen Thomas på 5 år. Parterne har kendt hinanden i 7 år. Ligegyldigt hvordan de har det med hinanden, er de enige om at fremstå udadtil som en god familie. Carsten har et godt job indenfor sundhedsvæsnet. Inger arbejder også indenfor sundhedsvæsnet. Det piner dem, at de trods deres kærlighed til hinanden kommer ud for idelige opslidende og ødelæggende diskussioner.

 

De hyppige opslidende diskussioner har efterhånden givet en meget negativ og kold stemning i hjemmet. Det piner dem begge, at denne stemning også smitter af på børnene. Den kolde stemning er vanskelig at fjerne, da den hænger i luften, en grundtone. Ingen af parterne vil give sig. De beskylder gensidigt hinanden for at begynde på disse skænderier. Børnene som dog er ret små, viser usikkerhed og er lidt pivede. Det er ligesom de forventer, at mor og far er sure på hinanden. Det bliver sjældet leet i familien.

  

Det fremgår af samtalen med Carsten, at han har let til at give op. Når det er helt slemt, handler han ved at være mentalt fraværende. Han kan også reagere med at fjerne sig fysisk, det gør han ved at køre en tur, hvor han som en ekstra straf undlader at fortælle, hvor han kører hen, og hvornår han kommer tilbage.

 

Senere indrømmer han, at han bevidst undlod at fortælle hvor han kørte hen og hvornår han regnede med at komme tilbage. Han er klar over, at det er en slags hævn, eller en understregning af, at han har styrke nok til at handle som han gør.

 

Han ved helt klart, at hun inderst inde bliver ganske ulykkelig over denne uvished. Hun bliver dårlig, hvis hun ikke nogenlunde ved, hvor han er eller hvornår han kommer hjem.

Han kan også trække sig tilbage til sin pc. i længere tid af gangen, under påskud af, at han har noget hjemmearbejde, men det sker ofte i forbindelse med et skænderi, så hun ved at det er et påskud. Hun kan blive voldsomt såret og ophidset, når han uden grund lader hende i stikke med pasning af hus og børn, men særligt såret bliver hun, når han forsvinder, da hun så er ude af stand til at få tale med ham, og få en ordning på problemerne. 

 

Han mener, at det er hende, som ikke kan forstå ham og det er således hendes egen skyld, når han trækker sig tilbage, han mener hermed, at hun bør gøre en indsats, i stedet for på forhånd at være forudindtaget og negativ overfor ham.

Det fremgår af en samtale med hende, at hun med hensyn til privatlivet, efterhånden tror på, at det er hende, som er skyldig i det dårlige forhold. Hun har den opfattelse, at hun ikke opfylder hans forventninger omkring sex. Hun føler sig derfor meget skyldig. Hun føler at han har krammet på hende, fordi hun ikke føler sig dygtig nok. Hun sætter til gengæld stor ære i at passe huset og være en god mor, selvom hun ikke får nogen opmuntring af betydning for dette store arbejde.

 

Hun kan være så skyldbetonet, at hun bryder sammen og får stærk hovedpine. Det sker ofte i weekenden. Hun bemærker, at han sjældent spørger ind til hende, om hvordan hun har haft det på arbejdet eller roser hende for de ting, som hun gør i huset. Hun har snakket med veninderne om nogle af problemerne, men de engagerer sig ikke- føler hun. De lytter dog til hende og giver hende en smule opbakning. 

 

Det synes som om veninderne "holder med manden" som den dygtig og spændende mand han er. Han hjælper hende med huset. Hun har ikke turde fortælle ham, hvordan hun virkelig har det. Enkelte gange føler hun, at hun har overtryk af uforløst spænding, hvilket gør hende stresset og bekymret for ikke at kunne kontrollere sit temperament, hvilket hun heller ikke altid kan.

 

Når Inger har fået nok, farer hun hurtigt op og når det røde felt. Der åbner hun for aggressionen og siger hvad hun har på hjertet i en hurtig ordstrøm. Hun siger, at hun føler en svigtende opbakning med hensyn til pasning af børnene, og at han ikke hjælper nok til i huset. Ved denne frembrusende nonolog fremstår det som en halvkvædet vise, at det som Inger er mest ked af er, at hun ikke har en tæt føling med ham og ikke har hans forståelse. Men hun kommer ikke direkte ind på dette emne.

 

Halvkvædet, fordi hun er vennet til at hun ikke kan komme igennem til ham. Hun føler sig sikker på, at han ikke kan have meget medfølelse, som skal til for at kunne forstå hende. Hendes store usikkerhed om, hvor Carsten mentalt befinder sig i forhold til hende, er det afgørende for hende. Det er tæthed og kærlighed, som er af afgørende betydning synes væk. Det har været hendes mål, at skabe en lille kernefamilie.

 

Hun har dårlige erfaringer med at stille krav om omsorg og tryghed, så dem går hun stille med. De er ganske vist hovedårsagen til den ulidelige spænding som består af sorg og aggression, som hun får sparet sammen over tid indtil den næste eksplosion. Hun er mindre god til at kommunikere ud, hvad hun føler, da det at tale om følelser ikke lå ligefor i sit barndomshjem. Hun har derfor svært ved at komme ind på de meget vigtige emner igen og igen.

Hun er derfor bedre til at klage over de mere praktiske ting som ferie og husførelsen, ting som kan måles og vejes. Holdes kommunikationen på dette niveau, kan det køre nogenlunde. Hun mener, at der skal ske ændringer, så at følelserne og kærligheden igen får en plads i deres forhold, som da de traf hinanden. 

 

De har gentagne gange forsøgt at tale sammen om deres forhold, men deres fælles oplevelse er, at de hver især er meget krævende, og at hver især ønsker at få det sidste ord. Han mener, at hun er alt for følsom, uden at turde komme frem til det, som hun virkelig føler, og at hun i øvrigt kompenserer for det manglende tætte forhold ved at tænke materielt. Hun har alligevel store krav til tilværelsen og for høje forventninger til hans kærlighed.

 

Der er ikke skyggen af kompromis, da mange samtaler meget hurtigt bliver en stillingskrig med mange anklager. De tager ikke et problem ad gangen, men buser ud med en masse anklager. De har forsøgt at komme væk sammen på kro weekend uden børn, men desværre hjalp det ikke på deres forhold, da de stadigvæk følte, at de ikke kunne komme på bølgelængde. Da de hver i sær følte, at de ikke blev forstået, således at deres ønsker/krav til hinanden kunne opfyldes.,

De taler forbi hinanden, selvom de kender alle ordene, udlægger de dem vidt forskelligt. De har ikke tænkt over, at manden tænker på en måde og kvinden tænker på en helt anden måde om de samme ting. De har vidt forskellige forudfattede meninger. Det er derfor svært for begge parter at komme videre, selvom de har læst litteratur om de store forskelle på den kvindelige og mandlige tankegang.

 

Børnene er taberne i dette spil. De bliver som ovenfor nævnt påvirkede af den kolde stemning og det rungende tavshed som præger hjemmet. Denne påvirkning er også blevet bemærket af pædagogerne i børnehaven. Den lille er begyndt at trække sig ind i sig selv, hvilket forældrene søger at tage hånd om, hjulpet af personalet. De har været indkaldt til mange møder omkring børnene.

 

De har som nævnt i måneder forsøgt at klare problemerne selv, men efterhånden tyder alt på, at den eneste udvej er at gå fra hinanden. De vælger først meget sent at gå til psykolog.

 

Kommentarer.

Under en samtale fremgår det, at de hver især har nogle holdninger og adfærdsformer, som kan give store problemer i deres hverdag. Det er et terapeutisk must, at gå ud fra parternes situation, når en terapi startes. De fremkommer med nogle eksempler, der som små syredråber, vedligeholder den negative stemning mellem dem. Det synes som om de har tabt håbet om at få løst konflikterne. Det er tydeligt, at de har for få erfaringer og ressourcer til at kunne ændre deres situation. De søger at anke over små ligegyldige ting i hjemmet. De finder de små ting, da de herved frigiver deres aggression.

 

Med deres situation som udgangspunkt stilles nogle personlige spørgsmål, som de hver især må tage stilling til og må besvare evt. skriftligt, så de kan arbejde mere med stoffet. Ved et senere møde, tages de personlige spørgsmål op. Der spørges ind til, hvorfor de har handlet som de har, og om der var andre handlemåder, som også kunne anvendes. Om hvad de fik ud af at handle som de har gjort. 

 

De bliver bedt om at lave en liste over deres personlige ønsker. De fremkommer også med nogle fælles ønsker. Alle ønskerne bliver vendt og vi finder fællesskab nogle kompromisser så ønskerne bliver rimeligt opfyldt. De synes afslappede og indstillede på at søge at overholde de aftalerne, som de er blevet enige om sammen med psykologen. De har indset at de hver i sær må give nogle indrømmelser, for at få aftalen i hus. 

 

Negative forventninger ændres.

Aftalerne og en rimelig overholdelse af dem giver dem et håb om, at det skulle være muligt at komme af med deres negative cirkulære tankesæt, fordi de har set, at ting fungerer som de skal. De motiveres af psykologen til at fokusere på de indvundne resultater, hvor begge parter har fået noget ud af det.

 

Psykiske værktøjer.

Parret får under terapien indsigt i problemerne og de gænse årsagssammenhænge omkring dem. De bliver efterhånden rimelig gode til at se sagen fra modpartens side og kan finder det lettere at ændre de uduelige rutiner, som de har anvendt før. Men værktøjer og ændringer er ikke nok for at kunne føre forholdet videre. Det er kun hjælpemidler.

 

De bør gentage de forskellige tanker og handlinger, indtil det er godt indlært. De bør ændre deres fastgroede tankesæt, derfor må de lære at være åben overfor forslag fra den anden part, og ikke atomatisk forsvare sig. dvs.de må ikke hver i sær tage det som en personlig anklage, hvis der er noget som ikke imiddelbart passer dem. 

 

Kunsten at turde sætte ord på følelser

Efterhånden som de taler mindre anspændt med hinanden, bliver de gradvis bedre til også at udtrykke nogle følelser og forventninger, de har til hinanden, uden at de hver for sig føler sig angrebet.  Det er desværre sådan, at mange ægtefæller er dårlige til at sætte ord på personlige følelser, især hvis området er behæftet med tabu, som er indlært fra barneårene i de respektive hjem. Følelserne betyder meget i forholdet, ofte for meget, så der skal findes en balance på dette punkt.

 

Tegn på svaghed.

Inger og Karsten har givet udtryk for at følelsesmæssige udsagn er et tegn på svaghed. Begge bærer de på en angst for at blive nedgjort af den anden. Selv når begge er interesserede i at få løst et problem og går positivt ind i det, overvældes de af angst for at blive nedgjort. De har derfor svært at lave et kompromis, da der hele diskussionsforløbet fra begge sider fremkommer aggressive stikpiller. Det bliver derfor sjældent til en win win samtale

 

Da Inger og Carsten bliver klar over disse mekanismer, kommer de langsomt tættere på hinanden uden sværdslag. Deres spæde fremgang giver dem håb om, at de kan forsætte med at være sammen. I de følgende samtaler fastholdes de nye tanker og små adfærdsændringer. Parterne får indarbejdet en stigende erkendelse af, at de hver i sær skal arbejde på at få deres personlige elementære behov dækket. De laver derfor en liste over disse behov, som er grundlaget for deres fællesskab og kærlighed til hinanden.

 

De ved inderst inde, at deres behov eksisterer, men de har været skjult af aktuelle problemer og dårlig stemning og overspringshandlinger. Disse behov bliver under samtaler aktualiseret i sammenhæng med modpartens behov. Det viser sig ofte, at de har de samme behov.

Kommentar.

 

Hvorfor skændes de?

Der kan være mange grunde, men en af de typiske er, at de ikke har lært at kommunikere med hinanden. Det kan tage nogle timers samtaler, inden dette er bragt nogenlunde i orden.

Ofte tror han at vide, hvad hun mener om dette og hint, uden at spørge, hvad hun i virkeligheden mener. Han formodes at se på situationen med mandlige øjne, og slutter ud fra det.

 

Hun har som kvinde en helt anden tilgang, hvorfor de nemt kan misforstå hinanden, især da de ikke er klar over vigtige nyancer af situationen. De når ikke i skyndingen at korrigere deres forskellige syn, så de taler om det samme. 

 

De beslutter på den andens vegne.

Den ene part kan ofte beslutte ting, som den anden part mener, er så vigtige, at de begge må tage stilling til det. Der kan være store forskelle i bedømmelsen af hvad der er vigtigt og hvad der ikke er vigtigt. Handler den ene part egenhændigt i disse sager, opstår der store uoverensstemmelser. De har ikke forstået, at de blot skal tale om sagen, så at modparten får en indflydelse. Det er netop det at blive holdt udenfor, som er ødelæggende for forholdet.

 

Medvirkende til konflikten er også, at forholdet mellem parterne er ofte præget af en sort/hvid holdning, også kaldet " egoistisk-væren-sig-selv-nok holdning". Holdningen virker provokerende og opfordrer til forsvar. Når du forsvarer sig selv, er der ikke tid og energi til at forstå modpartens argumenter.

 

De taler helt forbi hinanden.

Det er desværre typisk, at de hver især ikke er indstillet på at ville give sig, de vil beholder deres skarpt definerede områder, læs privilegier. dvs. at det kniber med at åbne sig i tilstrækkelig grad, så et kompromis er muligt. I det daglige kunne de få deres personlige ansvarsområder, som de råder uindskrænket over, så den anden ikke kommer med gode råd (indblanding)

 

Ballance.

Der mangler ofte en erkendelse af, at det i parforhold er nødvendigt at finde en balance, hvor begge giver indrømmelser for at de hver især kan få de fordele som et fællesskab kan give. 

Hvorfor vil de ikke give indrømmelser? En nærliggende grund synes at være, at de ikke har tilstrækkelig tillid til hinanden. Denne tillid kræver tæt og god kommunikation og modenhed.

 

Egocentrisk holdning

Denne ofte ubevidste egocentriske holdning (angstbetonet holdning) gør det principielt vanskeligt at knytte sig til en anden person som tilmed tænker og handler på en anden måde. Det er en af de oftest forekommende grunde til at forholdet bliver uudholdeligt. Dette kan, hvis der gribes ind i tide (inden deres indbyrdes kærlighed forgår) klares ved god kommunikation, omtanke og viden om disse ting. Denne viden kan også fås igennem samtaler. Det styrende element er angst og de deraf følgende dårlige kommunikationsvaner.

 

Kommunikationsproblemer

En dårlig kommunikation gør forholdet værre. Du må sætte dig ind i de regler kommunikation indeholder, men det er ikke nok, du skal også i praktik, dvs. du skal forsøge dig i praksis. Der skal ting på bordet, dvs. eksempler, som giver dig øvelse i at kommunikere.

Følelsesmæssig ting er vanskelige at lære, typisk fordi det ikke er indlært fra barnsben, hvorimod kommunikation omkring materielle ting og praktiske ting er noget lettere. Det samme gælder for din partner. Hvis partneren ikke er på omgangshøjde med dig, under eller over, så er resultatet at du kan være nok så dygtig ligeså den partner, men I benytter ikke den samme frekvens. Kommunikationen kører skævt ind og I kan skændes om at I ikke kan kommunikere, i stedet for at løse jeres problemer.

 

Dårlig kommunikation

og enten/eller holdningen, som kan sidde godt fast- stammende fra barndommen.

En meget styrende holdning kommer frem, når forbindelsen mellem parterne er præget af sort hvide holdninger. Den ene eller begge parter fastholder deres mening, og går ikke på kompromis. Der kommer ikke nogen små forklarende mellemled, der gives ingen pauser eller tid til at modparten kan sætte sig ind i stoffet

 

Årsagerne til dårlig kommunikation.

Der kan være mange mange årsager, f.eks. kan være personlig angst, angst for fiasko, følelsesmæssige negative opvækstrelationer, eventelle voldelige psykiske traumer mm. Mange af disse årsager er dannet over lang tid, de er derfor ikke sådan lige til at fjerne overnight. Disse ting tager tid, hvis du vil have at ændringer skal sidde fast som nye vaner, som indeholder nogle af de behov, som du har i dag.