krisehjaelp

Psykopati & parterapi

KRISER generelt 

39.0 Der er simple kriser og komplekse kriser.

 

 

Definitionen på en krise:

En krise er en situation, hvor de sædvanlige forholdsregler og rutiner ikke kan anvendes. Man står uden disse hjælpemidler og må ofte søge helt nye veje.

 

Af cand. pæd. psych. Henrik Krarup.

artiklen er revideret 01.11.2016

 

Løsningen

på krisen er, at du erhverver nye værktøj til løsning af de nye opståede problemer. Det fordrer, at du er i stand til at analysere problemerne- i modsat fald kan du måske gå videre med lappeløsninger, de såkaldte ad hoc løsninger.

Når du ved det, kan du begynde langsomt at anvende nye værktøjerne – eventuelt med assistance fra psykologen. For at få nye værktøjer, må der udvikles nye værktøjer, som omfatter de nye problemer. Dem får du ved at analysere de forskellige faktorer, som danner baggrunden for krisen. Det vanskelige er at undgå panikhandlinger.

Simple kriser og større kriser

Kan du normalt selv klare. Du får således et erfaringsgrundlag til andre lignende sager. Til disse sager kan venner benyttes som en nødløsning. Større kriser kan startes af små eller simple kriser, som ikke får en passende hurtig løsning. Hvis arbejdet ikke er gjort godt nok, kommer de dårlige handlings strategier negativt tilbage. Du må orientere dig nærmere om det virkelige problem og især baggrunden og give lidt tid, da der kan være en baggrund af chok tilbage. Chok kan virke som støj, virke overvældede og kan fordreje krisen, så der opstår panik. Er du over en tid klar over, at det bliver for krævende må du søge professionel hjælp.

 

Råd fra venner.

Mange forsøger sig naturligvis med rådgivning fra familie og venner. Erfaringer er her, at det i enkeltstående tilfælde kan give gode resultater, men i langt de fleste tilfælde går det kun til det værre.

Hvorfor er venner og familie ikke gode nok? Hvis du ønsker støtte, vil det selvfølgelig være naturligt at benytte venner og familie, det er samtidig nemmere og billigere. Da dine nærmeste ikke både kan være terapeuter og ven på samme tid, har du et problem.

 

1) Du kan ikke have samme tillid til deres ekspertise, som til en fagmand.

2) Du vil måske ikke sige hele sandheden, som du føler den, da du må tage hensyn til personlige relationer.

3) Vennen kan blande personlige forhold ind, og ikke som en professionel, holde sig til sagen.

4) Du kan ikke kræve hurtig hjælp, da du får en ”gratis konsultation”.

5) Vennen kan komme i klemme i kredsen, da han/hun ved noget, som andre ikke ved.

6) Rådgivningen kan let føre til, at du mister din ven /venner.

7) Du kan ikke kræve en professionel tavshedspligt, på samme måde, som hos en professionel

8) Du presses ikke i samme grad til at fremlægge baggrund som overfor en professionel.

 

Rådgivningens afstand

Dette skal ikke tages som en lovsang til de professionelle, men for at løse problemer, må du kunne respektere den person som behandler, det er meget sjældent, at det er et familiemedlem eller en ven har de rette kvalifikationer. Der må også være en professionel afstand. Du vil få bedre resultater ved at lytte til råd og anvisninger fra en professionel, da du som sagt ikke skal tage hensyn til venskabet.

 

Neutral vurdering.

Råd og vejledning er bedst, når personen som giver dem rådgivningen, kan vurdere dit problem ud fra ekspertens generelle erfaring i kombination med din egen erfaring. Du har ikke brug for en rådgiver, som siger det, som de tror, du gerne vil høre. En rådgiver, som har tæt forbindelse med dig, vil være nervøs for at tabe forbindelsen til dig og dine, hvis der rådgives imod din vilje.

 

Orientering.

Professionelle som arbejder med disse problemerne kan i de fleste tilfælde give dig råd og forhindre, at du taber orienteringen i din krise. Hvis du taber orienteringen kan du ikke handle korrekt. De har erfaring med hvilke konsekvenser kriserne har.

 

Besked om kommende problemer.

De kan også komme ind på de hurdler, faldgrupper og problemstillinger som du må igennem.

 

Livskriser. De tager højde for personlige kriser og livsovergange.

 

Støtter dig i din proces.

De kan forbedrede dig igennem dialog og diskussion, så du er klædt på til at tackle egne problemer. Et er at I får en plan udarbejdet, et andet er at kunne overholde planen i praksis, hvilket kan være noget helt andet.

 

Personlig behov.

De kan rådgive om dine personlige ønsker og behov. De kan diskutere med dig om nogle "nødvendigheder" dvs. Konsekvenser omkring ansvar og arbejde, som du normalt ikke kan eller bør undgå. Dine svage sider. De bør vejlede dig omkring dine svage og stærke sider, således at du ikke bruger unødvendige ressourcer.

 

Motivation.

De kan igennem tæt samarbejde med dig udvirke, at du handler af egen vilje og ikke ud fra andres ønsker.

Du vil motiveres væk fra udflugter og udskydelser af de ubehagelige problemer.

 

Ovenstående liste er ganske lang. Den er dog ikke fuldstændig, men angiver nogle vigtige punkter, som de professionelle burde være i stand til at yde. Men det udelukker naturligvis ikke andre dygtige mennesker, blot skal du sikre dig, at de er veluddannede.