56.0 livetsbetingelser

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

Livets grundbetingelser.

Nr.56.0

 

Hvad menes med det?

Det er nogle ufravigelige betingelser, som livet stiller til dig. De hører sammen med livet og er derfor uomstødelige. Det medfører, at du ikke kan undgå dem.

 

Vigtigst i den forbindelse er, at du ikke må bedømme dem som problemer, som du eller andre kan løse, i bedste fald kan de dæmpes.

 

Den eneste vej er at acceptere dem, som en fast bestanddel af livet. Der kan dog være små udveje, i og med at livsbetingelserne kan dæmpes en smule, men generelt må de accepteres.

Angst er en grundbetingelse, som kan dæmpes, derfor er angst nævnt i ariklen.

 

Artiklen her kommer ind på mange andre psykologiske områder, f.eks. basic trust. Denne og flere andre områder er behandlet separat i artikler,

så de herved uddybes.

 

Eks. du er født, og at du skal dø, er en livsbetingelse

eks. Du skal have mad og drikke, er en livsbetingelse

Eks. At mærke angst er også et grundvilkår. Angst er en af de vigtigste faktorer.

eks. At kunne give kærlighed og modtage kærlighed

Eks. At du føler sorg

 

Af psykolog Henrik c. p. Krarup

Redigeret den 12 august 2016

 

Moderne tider,

kan du let kan få det indtryk, at alt kan klares med penge, videnskab og psykologi. Selv tunge problemer kan klares ved omtanke og penge.

Men overfor grundvilkår går det ikke. Ikke desto mindre tror mange, at de kan lade sig behandle ud af en sorg, som de fejlagtigt tager som et behandlingsproblem, som blot lige skal løses. Du er velkommen til at læse artiklen om sorg, tryk her. Du kan også klikke den frem på hovedsiden. Sorg skal finde et naturligt leje og have mulighed for at minimeres via tid og behandling.

 

Alle mennesker kender til at være bange, at være vrede, at være glade, at være triste eller være ude af balance. Det er et grundvilkår. Der er intet odiøst eller mærkeligt ved at føle angst, men angsten kan, hvis den er så stor og for intens, udvikle sig til en angst for angsten. Hvor du frygter angsten (anfald), i stedet for det angsten repræsenterede.

 

Ansvar.

Ved at være tvunget til at acceptere livets grundbetingelser, følger at du alene har ansvaret for dit liv, og hvad du får ud af det. Det vil sige indhold, retning og mening. Der er mange, som vil hjælpe dig, andre vil hjælpe dig, fordi de mener at vide, hvad der er godt for dig. De kan tage uofficielt tage kontrollen/ansvaret fra dig. eks. rådgivere, læger mv.

 

Plager angst dig.

En af de største folkelidelser er angst.

Har du det skidt med bekymring og angst, er angst en livsbetingelse, som du nogle gange kan minimere, men der findes ingen kur eller mennesker som kan fjerne angst og bekymring fra dig. Du og andre kan dæmpe den, men ikke fjerne den. Du kan arbejde med dig selv og lave nogle objektive vurderinger af dine handlinger, du kan gå til psykolog og få psykologen som udsagngiver og tovholder.

 

Angst som forbundsfælle.

Angst kan også benyttes som noget positivt, som du kan benytte som drivkraft til de målsætninger og andre mindre handlinger, som du foretager dig livet igennem. Følelsen af angst er generelt en ulempe for hele samfundet. Angst virker her som en trussel så du handler, som du ellers ikke ville handle, hvis angsten ikke havde været tilstæde. Den motivation, som angst giver, er ganske vist negativ, dvs skade andre, men den kan også hjælpe dig til at handle positivt, således at du skræmt af en mulig straf, kan kundlade at handle.

 

Er angsten for stærk, vil du kunne blive handlingslammet og evt. blive indlagt med en angstneurose. Har du ikke styrk på dine økonomi, samliv mv.

 

Angst er også en motivationsfaktor, som nævnt overfor, har vi brug for at tvinge os til fornuftige og vigtige beslutninger., ellers kan der ske ubehagelige ting, f.eks.lovbrud mm.

 

Oplevet angst kan i begyndelsen handlingslamme den sørgende, motivationen kommer først til at virke, når den værste angst er overvundet. Men for mange er angst og frygt en sand plage, da de ikke er i stand til at finde årsagerne. Angst har det med at kunne smitte andre.

 

Den er som en tåge, som kryber ind overalt. kan du ikke finde årsagen eller årsagerne til angstens opståen, vil du heller ikke kunne dæmpe den. Men da kan du søge at omgå den, eller du kan udsætte den. Men den vil altid være i baggrunden og forstyrre dig igennem din fantasi i drømme eller i hverdagen.

 

Omgåelseshandlinger.

I din bestræbelse for at fjerne angsten eller dæmpe den i en fart, kan du lave omgåelseshandlinger, som skaber nye former for behov, som gør, at angsten føles længere væk. Men det koster både fysiske energi og mental energi. Angsten ligger blot i baggrunden og du bruger energi for kampen på at holde den væk.

 

Omgåelseshandlingernes aktivitet kan som nævnt let blive vanedannende, så du bliver afhængig af dine nye angstdæmpende vaner, som du oprindelig har konstrueret, for at holde angsten ude. Du har da blot anskaffet dig en ny afhængighed, dvs. en ny farlig vane, som på ingen måde har fjernet den oprindelige angst, snarere gjort det endnu sværere for dig at favne angsten, som du nu har fået mere af.

Den eneste måde, du kan opdage, at du har fået en "tillægsangst" er at få en erkendelse af hele din situation. Du må se hele din situation incl. forhold fra gamle dage, som du har ignoreret. Kan du ikke selv finde og fastholde disse situationer, må du overveje at få professionel hjælp.

 

Eksempler på omgåelseshandlinger

kan f. eks, være at tage på ferie, at bygge om, at anskaffe nye tæpper mm eller kaste sig ud i nye bekendtskaber. Handlingerne får dig til at udskyde din behandling af angsten,(sagen) er omgåelseshandlinger. Du har blot udskudt det og gjort det hele mere pinefuldt.

 

Du omgår det du skal afgøre, hvis du vil have fred. Du må du naturligvis selv afgøre, men repræsenterer angsten mulige store negative ændringer af din tilværelse, tvinges du til før eller senere atil at handle. Psykologer er normalt i stand til, via samtale, at finde ud af, hvad du skal gøre.

 

For det lille barn kaldes Basic trust. Fra fødslen til ca. 6 måneders alderen skal barnet føle, at det er elsket uden begrænsning, kærligheden skal føles ubetinget, og det er tilladt forældre at storforkæle barnet. På det tidspunkt giver superforkælelsen en god start og en godt selvværd.

 

Hvis barnet får etableret en grundlæggende tro og tillid til sig selv og omgivelserne, vil barnet have en referenceramme, som positivt fortæller barnet, at det godt kan eksperimentere og ikke farligt. Virkningerne af det høje selvværd holder sig hele livet. Barnet får tillid til sit hjem, og med det som base, kan det forsøge at vove sig udenfor og eksperimentere med al det usikre derude- vel vidende, at det kan komme tilbage til hjemmet og sikkerheden.

 

Det kan barnet uden at blive grebet af fiaskoens angst.At barnet så senere kan få erfaringer, som ændrer denne hjemmets tryghed og tillid, er en anden sag, men barnet har tillid til at kunne klare det, uden at bøje af.

 

Alt i alt har børn med rimelig basic trust, en høj grad af selvværd. Klik på artiklen "basic trust"

 

Fighter-reaktion.

Indre følelse af angst skaber normalt det, der kaldes en fight or fight-reaktion. Neurologisk sker der det, at den "primitive" del af vores hjerne udløser en trang til enten at kæmpe eller flygte. Noradrenalin er et af de stoffer, som fremmer denne reaktion.

Kroppens reaktion. En stor og tyngende angst kan du observere på forskellige fysiske reaktioner. Du kan mærke et pres på brystet, du kan få åndedrætsbesvær, koldsved, svimmelhed, uklar tankegang mm.

 

Angst hæmmer.

Angst gør os bange og bekymrede og føles som en kraftig begrænsning af vores muligheder for at leve livet. Den angst og rædsel, som opstod ved forældres skilsmisse eller ved dødsfald i nærmeste familie. Listen er lang, og mens du sidder og læser dette, tænker jeg, at du sikkert også kan grave erindringer frem, hvor du har været bange tidligere i din tilværelse.

 

Et sind kan være stærkt, men det er ikke en styrke i almindelig forstand, et sinds styrke afspejles i sindets særlige evne som sindet har udviklet, til at balancere og klare mange situationer, herunder angstprægede situationer. Sindet er sårbart, som alle sind er, men på grund at den udtalte smidighed, kan sindet navigere og handle uden at give op. Med andre ord kan et sind være stærkt, netop fordi vi selv udvikler en smidighed og omtanke (emperi) som får os til at klare angstsituationer.

 

Ikke en øde ø.

Samtidig er sindet sårbart, da du ikke er en øde ø, men er lidt afhængig af udefrakommende indtryk, dvs. sociale netværk. Du må have en styrke, så du kan være lidt alene i kortere tid. Hvis du oparbejder et kraftigt socialt netværk, er der fare for dyb afhængighed, og du kan da blive udsat for social gruppepres, som kan skade dig, og må derfor tilrådes at søge sociale forbindelser men kun i rimelig grad.

Isolation er den anden løsning, en yderliggående løsning, som er meget skadelig, ligesom for stor afhængighed af social netværk. Der skal veksles. Helt alene vil de fleste udvikle en form for sindsyge, men det er dog kun i ekstreme tilfælde.

Angst for angsten

Angst bliver et problem, når vi begynder at overreagere overfor situationer, som kun indeholder lidt angst eller usikkerhed. Vi søger da at indsætte vores fornuft, virker denne ikke, har vi desværre udviklet en angst for angsten.

 

Hvis du ikke har udviklet en passende jordforbindelse, kan det være vanskeligt at rumme og derefter håndtere dine egne følelser og tanker. For at få dig fjernet fra ”angst for angsten” må jordforbindelsen vær god. Med jordforbindelse menes her en god og alsidig kontaktperson, hvor du kan få vendt nogle af de ting, som plager dig.

 

Svært at sætte ord på.

De færreste af os har lært at rumme og håndtere vores følelser, tanker og handlinger, særligt når vi føler angst. Er du kommet til det punkt, hvor du er angst for angsten, (angst for angstanfald) står du i en situation, hvor du må søge professionel hjælp. Din situation kan udvikle sig til bl.a. tvangsneurose, borderline eller psykose.

 

Du har behov for at kunne sætte ord på det du føler, dvs. få klarhed. Hvis det er svært at fortælle det du føler, og undgå det som er uvæsentligt, må du øve dig i at holde tråden, og ikke escapere væk fra det der er sagens kerne. Evt. med professionel hjælp må du via samtale.

 

Skal man være psykisk syg for at gå til psykolog?

Nej, bestemt ikke. Det er helt naturligt at søge en psykolog, hvis du over tid har været generelt utilfreds med dit liv og efterhånden er kommet dertil, at der må ske ændringer. Hvis du ikke er tilfreds til dine egne evner og tiltag, må du nok søge om professionel hjælp.

 

Din styring af dit liv kan være præget af nye forhold, da der kan være kommet andre relationer ind i dit liv, f.eks. mand, børn, sygdom. Det kan skabe behov for analyse.

Det er i den forbindelse vigtigt, at du er i stand til at give udtryk det som trykker dig.

" if you dont know your enemies (problemer), you cant fight them"