10 Mistanken

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

 

Mistanken

Mistanken om at din partner er psykopat.

Nr.10.0

 

Udlånt af psykolog

Henrik c. p. Krarup

Rev. den 12.april 2016

 

Hvis du har det skidt med dit parforhold, har du nok gjort dig mange tanker om, hvorfor det skal være sådan. Har du i nogen tid haft en mistanke om en speciel adfærd hos din partner, er der måske er psykopatisk træk, vil det være bedst på sigt at få vished.

 

Det kan for de fleste i din situation være tale om en modningsproces, som dannes på grundlag af dine ulykkelige situation. Du må derudover undersøge, hvad du kan gøre ved det. Det kan være vanskeligt at handle, hvis det handler om indgroede vaner eller at handle imod personer, som man har et følelsesmæssigt forhold til. Men lad dine tanker falde til ro, så at du ikke handler uoverlagt.

 

Der er gode

grunde til frygt

og angst

 

Du kan med god grund frygte for psykopatens reaktioner, som kan gå fra iskulde til raseri, økonomisk pression, ophidselse og vold. Det frygteligste er dog, at du taber store dele af din personlighed.

Det er et ømtåleligt emne, det er ofte tabubelagt, da der er mange usikkerhedspunkter, både hvad angår dig selv, men i særdeleshed omkring ham som er i spil. Det er derfor ikke altid lige let at give råd om dette område. Det bliver ofte til en konkret vurdering, hvor dine familiære og personlige forhold i specifikke situationer vendes.

Egne

eksempler

 

Du kan læse dig til en mængde generelle ting omkring psykopati, men ønsker du at komme videre, må du inddrage dine egne eksempler og personlige forhold, ofte hos en psykolog. For at komme til dette rådgivnings niveau, foregår der for dig et stort arbejde og en svær erkendelse fra din side.

 

Hvis du af forskellige grunde ikke får en kraftig og klar erkendelse af din situation, vil du sandsynligvis acceptere tingenes tilstand og foretage de nødvendige overspringshandlinger, så du kan holde din situation ud. Du kan således undgå nervepirrende konfrontationer. Men hvis tingenes tilstand ligger at simrer, må du gennemgå din situation med en psykolog, for at se hvad der er op og ned i din situation.

Hvorfor faldt

du for ham

 

For at finde ud af, hvorfor du er faldet for en psykopat, må du kaste blikket tilbage til din opvækst og tiden derefter. Du har dengang haft nogle forventninger og drømme, som ikke gik i opfyldelse. Du har på en eller anden måde følt, at du har haft en omsorgstab. Dette har udviklet sig, så du blev moden til at kaste dig i armene på en person, som kan give dig det du i dine drømme mener, du har brug for. Hvis du vil læse mere om dette enme, klik her.

 

At tage tyren

ved hornene

Hvis du virkelig gør en indsats for at kende til dine egne virkelige forhold, og handle på dem, kræver planlægning. Men planen og observationer bør du holde tæt til kroppen overfor den, som måske er psykopatisk. Når det er gjort, og du er mere sikker på din sag, vil det selvfølgelig give dig en afklaret indre ro til at planlægge din fremtid, med eller uden din partner. Du fornemmer en stor styrke ved at være afklaret, da der sker en psykisk lettelse.

 

Halve sandheder kan

sætte fantasien i gang

 

Problemet kan være, at du ikke ved tilstrækkeligt omkring psykopati, til at kunne handle. Det sker, at du har fået en halvkvædet vise forskellige steder fra, og hvis der går fantasi i området, kan det føre til en spindel af uro og angst. Du vil her føle dig meget alene, da dine tætte pårårende ikke kan forstå dig.

 

Bliver du isoleret af

psykopaten, vil

ingen vil tro dig

 

Hvis du har været udsat for adskillige sårende og grove handlinger fra hans side over tid, kan det anbefales at få en være en udredning, som du selv kan foretage, ved at læse dine egne noter om episoderne, eller tale om dem i en kognitiv samtaleterapi. Det værste du kan gøre, er at inddrage partneren, eller venner. Du får ikke nogen objektiv hjælp fra ham, som du mistænker for at være psykopat.

 

Lammet.

Hvis det hele er så slemt og næsten lammende at tænke på, må du søge at tage det med ro, og nedskrive de eksempler og også dine tanker, som du har det værst med. Det kan give en lettelse. Nedskrivningen er også positivt, fordi du kan anvende dine noter under samtaler. Når du har mere styr på det, kan du overveje at handle og benytte professionel ekspertise. At henvende dig under en panikfase, kan forlænge et terapeutisk forløb, da panikken først skal bringes ned, før terapi kan begynde.

 

Fremtid med ham.

Hvis du ønsker at have en fremtid med ham, må du finde ud af , hvor han er i dit liv og om du kan regne med ham i kritiske situationer. Du har sikkert nogle erfaringer omkring kritiske situationer. Det nytter sjældent noget, at du får selvmedlidenhed, det kan ikke bruges til noget reelt. Selvmedlidenhed kan give en kort psykisk lettelse, men er klart skadeligt for dig i længden.

 

Den nødvendige

erkendelse

og undgå at

lade stå til

 

Du bliver nødt til at erkende dine forhold for at kunne handle fornuftigt. Husk, at du ikke skal lade dig byde alt. Hvis du er i en situation, hvor du er blevet isoleret mentalt af ham, er der en nærliggende fare for, at du bare lader stå til - af mangel på overblik og mangel på god rådgivning.

 

Hvis du ser dig omkring og erfarer, at dine venner og veninder ikke kan bruges som rådgivere, er du overladt til dig selv og dine tanker. Du kan da blive stadig mere isoleret med fare for at du udvikler en dyb afhængighed af psykopaten.

 

Psykopaten har

ikke lært at kommuni

kere følelser

 

Episoderne starter ofte med en manglende kommunikation med ham. Ved dyb psykopati, er det netop mangel på kommunikation. Det er vigtigt, at du får en konkret viden om, hvordan og hvor dybt du er i stand til at tale tæt med ham. I mange tilfælde, tror kvinden, at der er en god kommunikation, men ved at spørge ham, hvad I lige har talt om, vil du få klarhed over, hvad han har forstået og hvor langt du er kommet med ham.

 

Der er mange former og situationer, hvor kommunikationen set ud fra en psykologs optik, er overfladisk og uden reel værdi, selvom du muligvis kan tillægge i din kommunikation med psykopaten. Det kan du mene, fordi du måske er tilfreds med lidt og mener efterfølgende, at der er håb.

Det at han har hørt på dig, og svaret fåmeldt, kan du vurdere som en fremgang, blot det, at han ikke bliver voldelig eller hissig er en fremgang. Det er det ikke. Først når han med egne ord kan fortælle dig det du har sagt, er kommunikationen gået igennem. Derefter kommer besvarelsen af det du spurgte om, samt de praktiske ting som kan følge med.

 

Kunsten at

samtale

 

At skabe en ”ægte og tæt” kommunikativ forbindelse er et kunststykke, som kræver to ligeværdige partnere, som begge!! ønsker en tæt forbindelse. Det vil lette betydeligt, hvis begge parter er vant til at tale om følelser. Mulighederne for at kommet i tæt og kærlig kontat med ham, afhænger derfor af begge parter. Nb. en psykopat er sjældent i stand til at tale om sine egne følelser, men han kan lade som om.

 

Hvis en af parterne er mentalt hæmmet, opstår der automatisk en vis træghed, vil kun de absolut vigtigste sager bliver nævnt fra din side. Denne træghed kan dræbe en god daglig dialog. Samtaler bør ende op med, at begge parter kan indse modpartens behov og ønsker, og er villig til at indgå en win win aftale. Gift for samtaler er, at hver part vil have ret. Ønsker om generelt at få ret, tyder på en vis form for umodenhed, som viser sig ved en rigid, dvs. stiv holdning. Det kan fortælle noget om personens selvværd.

 

Hvis du oplever denne stive holdning i udstrakt grad, betyder det, at du i praksis skal bruge megen psykisk energi til at indlede og opretholde en forløsende samtale med vedkommende. Her vil det være på sin plads at tage en objektiv vurdering af, hvordan samtale med ham forløber.  

Du kan have en angst for konflikter, eller anden angst i samtaler med ham. Det kan også være en angst for at skubbe han væk fra dig. Det kan være angst for at såre ham, eller at sige ham imod. Det er naturligt, hvis du har angst. Dine forventninger til hans empatiske evner kan nedslides, så selv små fremskridt vil blive betragtet som meget positivt af dig. I almindelighed har han meget små empatiske evner.

  

Skriv ned.

For at kunne se mere objektivt på dit forhold, vil det anbefales, at du nedskriver, hvad du oplever gang på gang. Dvs. specifikke erindringer. Du bør ikke involverer ham i dine notater, da det er private notater. Dine noter må du derfor opbevare sikkert. Ved hjælp af disse erfaringer, vil du i de fleste tilfælde kunne se et mønster, som kan føre til nogle nyttige konklussioner. Er du usikker, kan du søge psykolog. Du har da nogle fakta, som kan hjælpe med udredningen.

 

Små positive træk

hos ham giver dig håb, men samtidig udsætter du din undersøgelse af hans og dit forhold. Du oplever hans glimtvise positive stemning, som du vurderer som et tegn på, at han vil ændre sig og være sød, som han var i begyndelsen af jeres forhold. Mange gange skal der meget lidt godt opførsel til fra hans side, før du vurderer, at der er fornyet håb. I  øvrigt fremkommer hans positive handlinger, når han vil opnå noget hos dig, ikke af kærlighed til dig.

 

Almindelig parforhold contra psykopati

I almindelige forhold er der fejl på begge sider, når noget går galt. Men hvis vi er inde på psykopati, er forholdene en del anderledes. Er der problemer her, vil du se,  at psykopaten kan handle langt mere hensynløst. Han vil være mere kontrollerende, lyve mere raffineret, og det er meget vanskeligt at få noget igennem via aftaler. Det er kun dig, som må ofre dig og acceptere hans ønsker, da han ellers bruger trusler og raseri som pressionsmiddel. Se artiklen "psykopatiens symptomer."

 

Typiske ses det, at han konsekvent skyder skylden på dig. Det sker ofte, at du får hele skylden, og at han søger at styre dig ved at give dig dårlig samvittighed.- og skyld kan få dig til at gøre de utroligste ting. Hans manglende hengivenhed og empati er typiske træk. Han er ofte totalt ligeglad med dine følelser.

 

Føler du dig bundet

og gennemkontrolleret

 

kan vise sig ved at du efterhånden føler dig gennemkontrolleret og bundet. Senere i forløbet kan du undre dig over din egen handlemåde. Du kan handle, som det slet ikke ligner dig som du var førhen. Du kan med andre ord ikke genkende dig selv og dine handlinger fra perioden inden du traf ham. 

Det kan tage adskillige udrednings samtaler at finde ud af, hvad der er sket. Du kan have en vag følelse om årsagerne.

 

Spørger du ham direkte til hans adfærd, kan han svare, at du selv er skyld i de negativ ting du oplever med ham. Han kan også svare, at du indirekte har tvunget ham til at handle sådan. Han kan sige, at det er dig, der skal ændre dig, ikke ham. Han kan ligeledes sige, at han har handlet af kærlighed til dig, for at beskytte dig!! 

Husk på, at han er en mester i at belægge sine ord, og at du i de fleste tilfælde tror på hvad han siger- i hvert fald til at begynde med.

 

Det er svært at

tale med ham

 

Hvis du er offer for en psykopat, vil du normalt have svært ved at henvende dig til ham, når du er utilfreds. Hvis du søger en forklaring af ham, kan du opleve, at du kan have svært ved at finde de rigtige ord overfor ham. Det er ligesom ordene skal støbes ind i sukker, drejes og vendes for at de accepteres af ham. Du frygter hans raseri og overilede handlinger evt. vold. Det er en angst, som hænger ved hele jeres forhold.

 

Under 4 øjne.

Hvis du endelig presser ham til at tale med dig under 4 øjne, ses det ofte, at du fremtræder lidt for bedende, eller pleasende (sukkersød) i et forsøg på at give udtryk for dine ønsker og følelser. Du kan have et håb om, at han vil se sagen fra din side. Desværre sker det sjældent, hvis det ikke kan svare sig for ham. Husk at han ikke tænker på dig og hvordan du har det. Det er let sagt, men det, at han ikke har kærlighed og empai for dig, kan føles som en nagende orm inde i dig.

 

Du får yderst sjældent hans accept af din situation. Han kommenterer sjældent, hvad han inderst inde føler.

 

Du kan komme langt ind i din egen monolog, før at du opdager, at han ikke er med.

 

Der kan være klare tegn på hans manglende interesse. Han kan dog som nævnt overfor, også reagere positivt og forstående, bedende etc. hvis det kan betale sig for ham selv. Det er uvist, om det er skuespil.  Du føler, at hele situationen ikke ændrer sig. Det er som at slå i en dyne.

Hvis du oplever at ovennævnte forhold passer nogenlunde til din situation, vil rådet være, at du så objektivt som muligt undersøger og nedskriver dine dyrekøbte erfaringer.