29.0 neurotiskangst

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

 

Neurotisk angst

 

 

 

Nr. 29.0

 

Hvad er neurotisk angst ?

Neurotiskangst er sygelig angst, dvs overdreven angst fremkaldt af forskellige forhold. Neurotisk angst er psykisk yderst energikrævende for den lidende og påvirker klientens sociale og familiemæssige forhold. Neurotisk angst kan derfor virke handlingslammende. Hvis du har mistanke om tilløb til neurotisk angst, bør du lade dig undersøge. Det vil være til støtte, om du har en bisidder med hos lægen mv. Ydermere kan det anbefales at få vejledning af professionelle personer med kendskab til dit tilfælde.

Revideret d. 5 januar 2017

af Henrik C.P. Krarup

 

Om at lade sig besnakke.

Du skal undgå at lade dig besnakke af venner og bekendte, da de har vanskeligt ved at forstå de aktuelle angstbetonede handlinger eller/og måske ikke ønsker en konflikt med dig. De særlige handlinger, som en typisk angstneurotisk person udfører, må du kende til.

Det er vigtigt, at du ikke tager enkelte episoder ind som vidnesbyrd på, at du har en neurotisk angst. Det gælder

her, at du ser så objektivt som muligt på dit tilfælde, og at denne objektivt støttes af mindst to kompetente personer,  så du er sikker på, at du har den rigtige diagnose.

 

Emotionelt

kan du blive såret, vred og meget aggressiv på grund af diagnosen. At skyde skylden over på andre, er ikke den rette vej. Du skal opfatte dig selv som en som vil kæmpe for et bedre helbred, og ikke lade dig styre af at det er synd for dig, da det terapeutisk vil medføre endnu større handlingslammelse, da du vil blive behandlet som en syg person, som er ude af stand til at tage vare på sig selv. Hvis du mener at det er synd for dig, kan du let henfalde til at blive afhængig af andres støtte.

 

Kæmp for at bevare ansvaret.

For at styrke dig til ikke at falde i medlidenhed omkring dig selv, må du indse, at det der dig, som har ansvaret for dig selv og dit liv. Har du problemer med arbejdet eller private relationer, må du søge at handle som om du ikke har mistanke om den diagnose, som du har fået. Du skal tage kampen op i et roligt tempo, så arbejdet du der udfører er solidt og godt, og ikke præget af krise.

 

Medicinbehandling eller psykoterapi

Du må søge læge, hvis du tror, at der er noget galt fysisk. Medicin kan i nogle tilfælde løse et problem i akutte situationer. Medicin kan ofte give flere problemer end hvis du ikke tager den. Medicin kan være en løsning, hvis du på ingen måde kan få dagligdagen til at hænge samme. Medicin dæmper dine symptomer, sjældent de årsager til, at du er syg. Lykkepiller, dvs. psykofarmaka, gør, at ubehagelige sindsstilstande dulmes, men samtidig har du ikke en følelse af at du lever helt så tæt på virkeligheden, som du gjorde før.

 

Man taler om en glasklokkeeffekt.

Har du ladet dig rådgive og behandle ad den lægelige vej, og det ikke virker tilstrækkeligt, må du undersøge om der er psykiske forhold, som kan hjælpe dig.

 

Neurotisk angst

er en overdreven angst, som normalt indeholder mange enkelte forhold, som ikke er blevet erkendt eller behandlet. Du har ikke i tide været i stand til at finde en god balance, men ønsker at gå ind i disse sager efterfølgende igennem en samtalerække hos en psykolog. Du skal være opmærksom på, at du kan blive bebyrdet med en diagnose.

 

Dit eget ansvar

kan fortone sig, når du får en diagnose, som friholder dig dit ansvar for dig selv. sygdommen får skylden, når du først fået diagnoseetiketten. Diagnoseetiketten er den svær at komme af med, da diagnosen kan fortegne de virkelige forhold.

Omvendt kan du i visse tilfælde finde en trøst eller tryghed ved at få at vide, at du har fået en sygdom, som du måske ikke kan gøre noget ved. Det sidste er meget anvendt, da du så kan betegne dig som syg, og derfor har krav på pleje og omsorg. 

 

Forkælelse.

Når du har fået diagnosen "neurotisk syg", er du i de fleste tilfælde uden skyld i din sygdom. Du er da modtagelig for forkælelse, da du tror, at forkælelse ikke skader dig (det gør den altid, hvis du bliver afhængig). Læs artiklen om forkælelse

 

Diagnosen "neurotisk syg" bliver hermed meget let en glidebane til, at du bliver afhængig af mere omsorg end du faktisk har behov for. Det skæbnesvangre er, at du så ikke får de naturlige udfordringermodstand som hører til livet og som er nødvendigt for dig, for at du kan respektere dig selv og føle, at du kan leve livet på egne præmisser. Diagnosen kan således hæmme dig i at arbejde videre med dig selv. Eventuel medicin helbreder sjældent, men giver bivirkninger. Medicin kan dog i nogle tilfælde være nødvendig for at du kan få en tåleligt liv.

Fornuften er stået af.

Mange neurotiske personer har kun tanke for, hvordan de selv har det lige nu. De kan godt lade som om, at de er optaget af, hvordan det går børn, slægtninge, venner, men som enurotiker er der en nærliggende fare for at du bliver stadig mere indadvendt og ensom, selvom du udadtil kan virke meget livsglad og ofte meget lattermild. Ensomhed er i os alle, det er ikke en sygdom, men noget, som du til stadighed må søge at minimere. 

Med en diagnose kan de almindelige handlinger som før udgjorde din virkelighed i hverdagen langsom fortone sig. Denne snigende afhængighed af kommunen, lægen mv. gør dig mindre selvstændig mere bekymret og frygtsom.

 

Hvorfor handler du ikke?

Mange mennesker venter med at handle til i sidste øjeblik. Ofte handles der kun, man tvinges til det. Så længe du kan smutte udenom, gør du gøre det, hvis du er afhængig af dit diagnose og din medicin. Det er næsten at betragte som en naturlov og du vil undervejs gøre alt for at bibeholde det serviceniveau som du er vant til. Alle andre tanker afføder angst.

Der er ingen grænser for hvor snedig man kan være for at få den hjælp, du ønsker- uden at yde noget afgørende selv. Du bør tage så meget ansvar for dine egne sager som muligt. Fralægger du dig ansvaret, bliver du langsomt forvandlet til et objekt, som man kan skalte og valte med.