46.0 notat teknik

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

NOTAT-TEKNIK  -  

En uvurderlig hjælp, så vigtige detaljer ikke glemmes. Dine erfaringer er ofte dyrkøbte.

 

Af psykolog Henrik  krarup.

og citat af ergoterapeut Karen La Cour

Redigeret d. 17.3.2016

 

Nr.46

 

Skrivning som terapeutisk værktøj har længe været anvendt, når vigtigt stof skal behandles. Fordelen er at du tænker mere over det man må formulere, hvorefter du renskriver og til slut gennemlæser. Det giver dig klarhed over stoffet. Det nedskrevne glemmes ikke, og kan benyttes overalt, f.eks. hos psykologer, læger, Statsamt osv.

 

At sætte ord på og fastholde dem skriftligt.

Er du opdraget et trygt sted med stor kærlighed, kan det alligevel ske, at der har været et tabu omkring at tale om følelser.

 

Skriftlig fremstilling kan have en befriende virkning, da du vil få styr på stoffet. Konklussion er, at du får en selvsikkerhed fordi du har sat dig ind i stoffet, ved bl.a. at korrigere det, når det er skrevet. Er det svært at starte, må du tage en brainstorm og strege det ud, som ikke kommer sagen ved. Der er ofte meget støj over det reelle kernestof.   

 

Du skal formulere, hvad du ønsker, ellers kan du ikke arbejde på at få det. men det, som du i første omgang tror er "ønsket" viser sig ofte at være for upræcist og upræcist, der vil ofte være mange facetter og underafdelinger, som du lettest kan få udredt, hvis du har skrevet det ned.

 

Ved at vende stoffet nogle gange med din fornuft og dine følelser, er du bedre i stand til at sætte ord på. Du ser ofte, at dit første udkast indeholder gentagelser, upræcise fornuleringer og anden uklarhed. 2. ombæring bliver bedre osv. Man kan komme ud for at omskrive en tekst 5-6 gange, da der også sker en udviklingsproces under notatarbejdet.

 

Nedskrivning af

specifikke episoer

dig giver ro og

kræfter

 

Skrivningen i sig selv giver forhøjet koncentrationsevne og den ro som skal til for at tænke sig

Skrivning og kræfter.

”Skrivning kan ellers være rigtigt godt for kræftpatienter, siger projektleder Christine Paludan-Müller fra Kræftens bekæmpelse, som tilbyder månedlige skrivekurser til kræftpatienter.”

 

Ergoterapeut

Karen La Cour

nævner

 

Hun lavede for år siden en undersøgelser af effekten af aktiviteter, herunder skrivning blandt kræftpatienter. I sin bog ”Hverdagsliv med kræft” fra Karolinska Instituttet i Stockholm, fandt hun frem til, at uhelbredeligt kræftsyge patienter oplever en større glæde og livskvalitet ved blandt andet at skrive dagbøger. 

Nedskrivningsprocessen kan få kroppen til at udløse det opmuntrende stof dopamin. Amerikanske hospitaler benytter i stigende grad alternative helbredelsesmetoder, hvor patienter får mulighed for at skrive blogs på deres hjemmesider. I Danmark nedskriver sygeplejersker hændelsesforløb under indlæggelser, således at patienter har et grundlag for psykisk efterbehandling, hvilket kan spare psykologbehandling.

 

Historik

Antikken. Forfattere har længe kendt den terapeutiske effekt ved skrivning. Forestillingen om kunstens terapeutiske potentiale dukkede allerede op i antikken, hvor den græske filosof Aristoteles anså kunst som et potentielt gode med en rensende effekt.

 

Bogen ”Angsten i kunst”

udgivet af psykiatrifonden i 2008 har fundet lignende positive virkninger. Læge Rasmus Nejst Jensen har igennem interview med 10 kunstnere fundet tæt forbindelse mellem psykiske lidelser og kunst.

 

Lektier. dvs. holdepunker

under og efter

en samtale nedskrives

 

Enkelte kognitive psykologer har netop set denne forbindelse og benytter den positive effekt. Psyke.dk råder også til at få ”lektier” dvs. nedskrevne notater og dagbøger, hvis læsere har psykologsamtaler. Dette er helt på linie med  Rasmus Nejst Jensen, som mener, at det at skrive giver struktur og kontrol. Struktur og kontrol er meget angstdæmpende, samtidig med, at det at skrive personliggør problemet, så engagementet bliver større igennem det ansvar, som du føler. 

 

Fortrængninger.

Fakta er, at det er yderst energikrævende at holde tanker og følelser tilbage. Du bliver bekymret over uafsluttede handlinger, eller handlinger, hvor du måske kunne have gjort noget mere, hvis...

Hvis du lærer at få sat ord på følelser på angstbetonede begivenheder, er der mulighed for at du får en kognitiv (fornuftsstyret) behandling af det, som piner dig. Du sætter struktur og finder sammenhængen på det som piner.

 

At lære at finde ord

og beskriv vigtige

begivenheder i dit liv.

 

Det er ofte nødvendigt at lære at udtrykke svære følelser igennem øvelser, da klienter normalt igennem et langt liv ikke har lært at berøre følelser. Mange børn er opdraget i hjem, hvor der ikke tales om følelser. Følelser som har stor spændingsværdi, tør barnet ikke fremkomme med. En psykolog kan via samtale hjælpe klienter til at åbne sig og endog vise aggression.

 

God kommunikation

er en afgørende

faktor.

Følgen af dette følelelsesmæssige tabu er normalt en hårrejsende mangel på kommunikation. De kendte ikke til andet end til tavshed- eller at tale om alt muligt andet end følelser. I begyndelsen, da de ikke var klar over at man ikke talte om følelser, har de følt en afvisning, kulde mm.

 

Det har givet dem angst for at komme ind på følelser i familien. Denne erfaring har de ofte benyttet sig af når de blev voksne. Det resulterer i et introvert personlighedstræk.

Den blotte tanke om at ytre sig, føles som noget meget flovt og usædvanligt. Da barnet ikke ønsker at gøre nogen kede af det, afholder det barnet fra at sige frem.

Kunst.

Mennesker som har flair for at male eller på anden måde udtrykke hvad de føler med hænderne, har ikke denne blokade af tabuagtig karakter. Kunst legitimerer dem, da de f.eks. begynder at male og lader penslen udtrykke hvad de føler. Men det følelsesmæssige budskab fra ”maleriet mv.” kan ikke på samme måde som ordet udtrykke det som maleren ønsker at sige. Bedømmelsen af maleriet eller arbejde er genstand for en subjektiv bedømmelse hos betragteren. Men maleriet giver alligevel maleren en stor følelse af lettelse.

 

Når du skriver,

anvend kun speci-

fikke begivenheder

 

skal du være helt åben omkring de følelser og det du oplever i nuet. Fordelen ved at skrive er, at du kan vende det senere og se, om det du har skrevet er korrekt, eller om du har en tilføjelse. Du kan også se om du har været for fantasifuld eller om du har ladet dig påvirke af andre, måske følelsesmæssige situationer, som du nu kan korrigere på. Alder kan påvirke dig, så du ikke indlærer nyt stof grundigt nok. Sker det, glemmer du hurtigere med alderen.

At samle på nyttige

data virker som sikker-

hedsventil

 

Du kan bruge dine nedskrevne noter som en sikkerhedsventil. Du kan også bruge det nedskrevne til at give psykologen et billede af, hvordan du har det og hvad du ønsker hjælp til. Det er en stor hjælp for psykologen at kunne kommentere dine oplevelser med dig, så du får et nyt eller ændret syn på sagen.

En afspændende sindstilstand kommer ofte frem ved møder, hvor mennesker med samme problem mødes. Pludselig oplever den enkelte, at de ikke er alene om de problemer de slås med.

 

Fantasiens cirkulære

helved dannes af

ukendskab og følelser.

 

Havde du ikke skrevet dine oplevelser ned, ville tanker (ofte om aftenen og i drømme om natten) hvirvle hurtigere og hurtigere rundt og give et forvredent billede af det oprindelige problem. Ved at nedskrive noter, har du standset fantasiens flugt.

 

Vigtig meddelelse

om nytten af artiklerne.

 

Du vil kun kunne forholde dig til artiklernes oplysninger og eksempler på en overfladisk måde, ligesom du ser på oplysningerne igennem en glasvæg. Eksemplerne og viden bliver først for alvor nyttige for dig, såfremt du inddrager og sammenligner oplysningerne med dine egne erfaringer. Dvs. at eksemplerne og oplysningerne hjælper med til at sætte dine egne erfaringer i relief.

 

Dvs. artiklerne kan give dig ny viden. Du kan bruge den nye viden som afsæt eller som baggrund for dine oplevelser, når du arbejder med problemet, f.eks. din situation med en psykopat eller ved andre problemer, hvoraf nogle f.eks. er beskrevet i nærværende artikler.