13H parterapi

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

Par-terapiens stærke sider

 

Nr.13H

 

Af psykolog Henrik K.

udlånt til hjemmesiden psyke.dk

Redigeret .d. 10.01.2016

 

Parterapi behandler primært kun forholdet mellem parterne og således ikke tunge uafklarede og traumatiske forhold, hvis der findes behov for behandling af disse forhold, henvises der til individuel terapi.

 

Parterapi som start

Parterapi kan være yderst nyttigt som en start procedure, da det skaber en tiltrængt overskuelighed. Parterapi er skabt til at ændre indgroede misforståelser, svigt af kommunikationen mellem parterne og praktiske forhold, som har bidt sig fast. Terapiformen skaber klarhed omkring hvordan vigtige forhold i parforholdet fungerer. 

Parterne får et tænkepause., Parterne får en tænkepause i stedet for at gå fra hinanden, uden at overveje andre muligheder.

 

Individuel terapi.

Ved individuel terapi klarlægges større problemer omkring en person og baggrund. Den enkelte person erhverver en dybere erkendelse omkring forhold i deres liv og terapien kommer ind på de muligheder, den enkelte har for at få bedre styr på deres liv. Det kan bl.a. handle om arv og miljøskader, samt årsager til mangelfuld kommunikation. Terapien kan vare fra 1 til mange måneder. Det er ikke usædvanligt, at der kan gå mere end et år. Terapien omfatter som nævnt tunge personlige problemer, som griber ind i hinanden.

Positiv overfor individuel terapi.

De fleste personer klar over, at der er noget vigtigt, som bør rettes fra fortiden. De vil derfor normalt være positive overfor en individuel terapi. Motivationen kommer fra ikke at ønske fortidens  fejl skal gentages.

 

Flugt på forskellig måde.

Der er nogle mennesker, som dybest set mener, at de er ufejlbarlige, selvom de ved, at de kun er mennesker. Det hindrer dem ikke i at have en adfærd, som bærer et stærkt præg af ufejlbarlighed. Der opstår uønskede skader især overfor deres nære omgivelser. Den anden part kan føle sig ignoreret og uelsket. Accelererer denne følelse, kan den anden part i desperation blive ulykkelig- aggressiv mv. hvilket ofte er årsagen til at de søger en løsning igennem en parterapi.

 

De som handler som om de er ufejlbarlige, søger at pådrage sig mindst mulig ansvar, og de er gode til at vende sagen, så de andre får skylden for det som er gået galt. De påtager sig som nævnt ikke noget ansvar. Andre har ikke den styrke, og mod, endsige det overblik, som skal til, for at de erkender, at de kan tage fejl. Det føler mange er et  ubærligt personligt nederlag, som de har svært ved at handle på, især da deres selvværd kan være på et lavt niveau.

 

Hurtige løsninger ikke gode nok. Deres "styrke" er ofte, de er gode til at søge hurtige løsninger, som virker her og nu, uden den ønskede langtidsvirkning. Det er f.eks. at bruge stimulanser, som alkohol eller andre stoffer, eller de lyver. Andre forsvinder fysisk eller mentalt, så de undgår konfrontationer med omgivelserne. De kan dog ikke undgå, at blive konfronteret med deres egen angst og usikkerhed, da angsten arbejder i deres sind.

Udredning kan være ressourcekrævende.

Årsagen til deres manglende styrke er et kapitel for sig. Det kan være svært at erkende egne fejl men det er også svært at se årsagerne, så ændringer på deres adfærd kan sættes i scene. De kæmper med psykologen imod dem selv og deres egne forestillinger om hvordan de opfatter sig selv.

 F.eks. kan vedkommende have store følelsesmæssige behov, anlæg for stærk angst. Det vigtigste for en varig løsning er, at årsagen eller årsagerne findes, så gentagelse undgås. Årsagsudredningen er et område, som yderst sjældent tages op indenfor parterapi, de kan blot antydes, da behandling af dem er meget sourcekrævende. Hvis årsagerne findes og ændringer i adfærd kommer på tale, vil den nye adfærd først fungere, når pågældende har levet sig ind i de nye handlingsmønstre, som for at virke kræver mange gentagelser.

  

Skriftlige aftaler ved parterapi.

Efter en parterapi må aftalerne som parterne indgår nedskrives. dvs. de aftaler og ordninger samt adfærdsændringer de i fællesskab er blevet enige om. Aftalerne nedskrives, så de kan eventuelt senere kan ændres, hvis nødvendigt. Det skaber fuld klarhed over, hvad der er aftalt og hvordan ordlyden har været. De får hver et eksemplar, som naturligvis skal være enslydende.

 

Efterbehandling kan minimere tilbagefald.

Efter at parterapi-aftalerne er indgået, bør parterne mødes, hvor eventuelle ændringer kan komme på tale. Disse efterbehandlinger indføres, da det erfaringsmæssigt viser sig, at parterne på sigt faldt lidt af på dele af aftalen.

 

Win Win forhold

Parterapi-parterne skal kunne se, at de indgåede aftaler virker som et "Win Win" forhold mellem dem. Kun hvis de hver især har haft noget positivt ud af aftalerne, er der en rimelig chancen for, at de kan få indarbejdet de ny vaner, som bedre svarer til nutidens situationer.