41.0 selvvaerd1

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

41.0 Lavt selvværd. 1 del

 

Teorier og handlinger som du læser her på www.psyke.dk er generelle, hvilket vil sige, at de kun nævner væsentlige hovedtræk, uden selvfølgelig at tage hensyn til individuelle forhold, da de netop ikke kendes.

 

Af Henrik C. P. Krarup, psykolog.

Red. 8. januar 2016

 

Hvis du ønske at finde at få et højere selvværd, må du alene eller sammen med en psykolog søge nogle af de vigtigste perioder i dit liv, og de beslutninger du har taget. Disse episoder vendes i samtalen. Psykologen er objektiv og har tavshendspligt.

 

Selvværd.

Dit selvværdsniveauet er altid i spil i en udredning. Selvværdet er den grundholdning, som smitter af på alle dine handlinger og har stor betydning for din motivation. Lavt selvværd er en altomsig gribende følelse af, at være mindre værd i forhold til andre. Det kan være en indbildt følelse, som har sat sig fast på grund af misforståelser og en manglende erkendelse af din værdi. Det er langt fra ligegyldigt, hvor og med hvem du sammenligner dig med.

 

Selvtillid

Lavt selvværd er ikke det samme som lavt selvtillid. Når du har et lavt selvtillid, er det en langt mere specifik adfærd, du har i tankerne når der tales om selvtillid. Du har ved manglende selvtillid et ønske om at kunne gøre noget bedre. Det er lokale begrænsninger, ikke som ved selvværd noget globalt. Du kan lære at udføre visse handlinger som giver dig selvtillid, men der er også øvelser, som styrker dit selvværd.

Eks. Hvis du er ferm til at lave ting af træ, og har fået en god rutine, får du oparbejdet en selvtillid til at arbejde med træ. Etc.

 

Forbedring

af selvværd kræver det lange træk og en anerkendelse af dine hidtidige livsforhold i sammenligning med dit nuværende liv. Men du bliver belønnet i sidste ende. Der anvendes samtaleterapi, hvor der sker en gennemgang af dine holdinger og handlinger i din hidtidige udvikling. Samtalerne vender også dit forhold til venner, bekendte og familie.

Grundstemning.

Lavt selvværd giver en grundstemning, som stammer fra en resonnansbund skabt i din barndom. det er så at sige nogle hanlinger, som har virket hæmmende på din udvikling. Den ligesom gror sig fast i dit sind og udvikler sig normalt til det værre. Dit forsvar er typisk fortrængning eller mental flugt.

 

Lavt selvværd er en tilstand,

du tror, at du ikke har samme værdi som andre. Selv skriftlige beviser på din værdi, f.eks. eksamensbevisr, ændrer ikke dette nævneværdigt. Det kan ofte kan ses på din adfærd ved at se på den særlige måde, du taler på, handler på, går på.

 

Du handler bl.a. som om du er en undskyldning for dig selv.

Du kan have en lidt vigende adfærd.

 

Har du lavt selvværd, søger mange at vise deres omgivelser, at du har et højt selvværd. Du fører dig derfor frem i overdreven grad og er ikke til at skyde igennem. Du ved selvfølgelig alt, kan alt og du har svært ved at lade andre få ordet i en forsamling. Du elsker at iscenesætte dig selv.

 

Du tager kritik meget unådigt op.

Du kan let finde på at lyve, for at redde frisag.

 

Genkende.

Hvis du kan genkende nogle af disse symptomer, og ønsker du ændringer, har du brug for en, som ikke taler dig efter munden, eller på nogen måde er afhængig af dig. Disse samtaler kan hjælpe dig til at respektere dig selv. Du kommer således til at hvile mere i dig selv, hvilket føles behagelig og tryghedsgivende overfor dig selv, men især overfor dine omgivelser. Hvis du i det store og hele hviler i dig selv, behøver du netop ikke at gøre stads af det du kan og ved.

 

Du benytter kun få ressourcer til at søge anerkendelse. Det kan bevirke, at du er behagelig at være sammen med. At pynte på noget ved at lyve lidt, er ganske unødvendigt for dig.

Du er dig selv bekendt. At du muligvis ikke før har haft en respekt for dig selv og egne holdninger, kan søges i. at du netop ikke har taget dine egne meninger alvorligt.

 

Mange faktorer

Du kan ændre dit selvværd, hvis du bliver klar over de faktorer, som giver dig lavt selvværd. Det kan ske ved en samtalerække. Der er faktorer, som skal bearbejde på næsten samme tid. Det er grundlæggende, at du skal træne dig til at se objektivt på egne handlinger. Du skal være i stand til, som en flue på væggen og forstå i hvilken grad du lader dig styre af omgivelserne.

 

Teknikker.

Der er nogle teknikker, som rutinerede psykologer anvender, f.eks. selektering - livshistorie - afbetingning -skriftlig domumentation, samt det afgørende, at psykologen under processen vejleder dig og motiverer dig.

 

Det vigtigste er, at du lader dig fastholde på målet for dine bestræbelser.

Hvis du er meget aktiv pleasende, vil du, når du erkender pleasingen, være interesseret i at kende din grænse på, hvornår jeg går over stregen med min pleasing. Naturligvis bør du være bekendt med pleasingens årsag og virkning. Det kan belyses via en samtale med en psykolog.

 

Familiens intervension

Der er primært dine nære, som du kan benytte som måling af dit selvværd. Det er ikke ved at bure dig inde og have medlidenhed med dig selv.