31.0 sorgfaser

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

SORGENS 4 FASER

Sorgen kan inddeles i 4 faser, som kan lappe ind over hinanden

Nr. 31.0

 

Af psykolog Henrik C. P. Krarup

Redigeret d 02. januar.2016

 

Erfaringer har igennem tiderne vist, at du skal give tid til at komme dig over din sorg. dvs. sorgforløbet have sin tid, og du må ikke straks kaste dig ud i nye projekter før du har haft din sorgtid

- Nedenstående handler om de 4 faser.

 

- Chok fasen

- Reaktionsfasen

- Reparationsfasen

- Ny orienteringsfasen

 

Sorgperioden

kan inddeles i 4 faser. De 4 faser sker normalt fortløbende. Der er dog en glidende overgang mellem de forskellige faser. Psykologer, som tager sig af sorgbehandling, anvender særlige teknikker, som forudsætter, at klienten er rimelig god til at sætte ord på følelser. Fasernes rækkefølge er ikke faste.

 

Psykologhjælp efter 4-6 måneder. Psykologhjælp kan særligt være nødvendig, hvis du har mentale problemer før tabet, eller du får problemer efter tabet. Dette kan være vanskeligt af finde disse problemer for lægmand. Men hvis dine tanker kredser omkring tabet med uformindsket stor styrke eller endog med forhøjet styrke, har du problemer. Har sorgen ikke fortaget sig i løbet af 4-6 måneder, kan det anbefales af kontakte en psykolog.

 

Den naturlige sorgperiode kan være vidt forskellig fra menneske til menneske. Overskridelse af den naturlige sorgperiode kan bl.a. konstateres via nogle samtaler.

 

1. Chok fasen:

Chok fasens styrke varierer naturligvis med tabets karakter.

 

A) Får du dit tab pludseligt eller har du været klar over, at tabet nærmede sig?

 

B) Chok fasens opleves af dig som om alt går i stå, og du klamrer dig til, at det hele kun er en ond drøm, som ikke kan være sand.

 

C) Når chok fasen er klinget en smugle ud, kan du begynde at tage fat på de mest nødvendige praktiske forhold, så du kan klare dig.

 

D) Opbakning fra omgivelserne kan virke stabiliserende. Du kan få selvmedlidenhed. Tager medlidenheden over, må du gå imod den, da den kan skade dig på sigt.

 

Chok fasen

kan få dit netværk til at vige, da de er usikre. Du har behov for ro og eftertænksomhed, men det er ikke ensbetydende med, at du skal sidde isoleret og passivt hen. hvorfor dine nære må du skyde hjertet op i livet og henvende dig direkte og sige, hvad du ønsker. Da de ikke er usikre og ofte vil undlade at gøre det første skridt. 

 

2. Reaktionsfasen:

Efter chok fasen kommer reaktionsfasen. Den viser dine reaktioner på tabet. Reaktionerne kan være mange f.eks. had - skam - frustration - vrede - skyld og depression. Du reagerer naturligvis kraftigt mod det som er sket dig på mange forskellige måder. Der er normalt gode grunde til at du reagerer som du gør, selv om du ikke umiddelbart kan forstå dem. Der er store forskelle på kvindelige og mandlige reaktioner.

 

Hvad fremkalder reaktionen?

Det er typisk ting, som kan sættes i forbindelse med tabet, f.eks. materielle og mærkedage. De kan starte processen og herved smerten. Minderne påvirker dig. Det er naturligt, at det er pinefuldt. 

 

3. Reparationsfasen:

Reparationsfasen kommer glidende efter reaktionsfasen. Den kan beskrives som: 

1) Voldsom træthed, uden påviselig grund

2) Apati, hvor du blot sidder hen, uden at foretage dig noget

3) Overreagere. Du overreagerer på små ubetydelige forhold

 

Hjælp

I reparationsfasen må netværk, arbejdsplads og sociale myndigheder komme hjælpende ind hvis det er nødvendigt. Sker det, at du har kraftige og langvarige symptomer på sorg, må du have hjælp. Der kan være tale om forskudt sorg, der år frem kan give posttraumatiske anfald, hvis de ikke bliver behandlet i tide. Økonomiske tab. Udover det følelsesmæssige tab kan der også være et økonomisk tab. Der må etableres en balance mellem disse tab, hvilket der bliver taget hensyn til, hvis du modtager professionel hjælp.

 

Sociale tab.

Hvis du har fået et tab på din sociale side, kan det få stor betydning for dig i din hverdag. Det viser sig hurtigt ved at du ikke ønsker at fortælle andre, hvordan du egentlig har det. Denne begyndende sociale isolation støttes ofte af dig selv og dine venner ubevidst. Vennerne lader ofte blot stå til. så vær aktiv fra tidlig begyndelse. God økonomi. God økonomi er ofte er en forudsætning for at bryde en begyndende social isolation. Det koster at transportere sig og at have gæster mv.

 

4. Ny orienteringsfasen

At sige endeligt farvel, eller acceptere tingenes tilstand.

Ny orienterings fasen handler om, at du for alvor begynder at acceptere tabet fuldt ud. Det fremskynder processen, hvis du skriver et brev til f.eks. afdøde og tager brevet med til din psykolog, hvis du har besluttet dig for professionel hjælp. Men det vigtigste er, at det er dine egne følelser og tanker som fremstår af brevets indhold.

 

Mærkedage mv.

Du skal også tænke på mærkedage, fødselsdage og andre begivenheder som har relation til tabet. Det at konfrontere sig med årsagen til tabet, f.eks. den afdøde person, kan også ske ved at mindes ture, ferier, traditioner, fotoalbum mv. Spændingen omkring disse ting, vil efterhånden reduceres for senere at gå over til at være minder. Gemmes minderne væk, bibeholdes spændingen. Omkring traditioner, må disse ikke forsættes, det handler om at sige farvel.

 

Energi.

At sige farvel betyder psykisk og fysisk, at du trækker den energi (tid og tanker) som ellers var investeret i forholdet tilbage til eget brug.

Det styrker kun din mindreværdsfølelse at lade andre udføre arbejde, som du selv kan udføre. Du hindres i at danne egne erfaringer. Husk ingen selvmedlidenhed. For megen omsorg gør dig afhængig af andre, så du får et afhængighedsforhold, i stedet for at kunne klare dig selv. Husk at det er sjældent synd for dig, da du ikke kan benytte det til noget.

 

Sorggruppe

Hvis du vil opleve hvordan andre tackler deres sorg, kan du kontakte en sorggruppe. Sorggrupper har primært en støttende effekt, men kun med hensyn til tabet. Det er nok for nogle, for andre er det langt bedre med individuel samtaleterapi, som ser på hele livet. Disse mennesker har haft behov for psykologsamtaler inden de modtog sorgen. Nogle kommuner har etableret sorggrupper. De kan ledes af professionelle terapeuter, eller være selvstyrende