48,0 stress

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

Stress

Nr. 48

 

Andre ord for stress er udbrændthed og depression, alt efter hvorledes kroppens og sindets overbelastning kommer til udtryk. Denne situation kan komme, hvis stress udvikler sig så alvorligt, at det kommer til en fysisk kollaps, med indlæggelse.

 

Det er muligt at komme op af depressionen, men det tager lang tid igen at blive funktionsdygtig med normale ressourcer og normalt privatliv. I det fleste tilfælde får du sygeorlov og lægebehandling.

 

Af psykolog Henrik Krarup

Redigeret d. 18 januar 2017

 

Ordet stress

Ordet stress er en fællesnævner for mange både fysiske som psykiske lidelser.

At du er gået ned med stress, kan betyde mange ting, men den fælles virkning af symptomerne er, at det kan påvirke dit privatliv og dit arbejdsliv. Stress, særligt på arbejdspladen er i rivende udvikling. Stress skal tages alvorligt, da stress er skyld i megen sygefravær og personlige problemer. Stress må behandles i tide imedens stressen er lille.

 

Hvem kan få stress.

Alle, også personer som umiddelbart ikke er i et stressende miljø, som fremkalder stress. Det kan f.eks. være hjemmegående, studerende, skolebørn, pensionister mm., de kan alle få stress, men ofte af helt andre grunde, som vil være for omfangsrigt at behandle her.

Børn som har stress i skolen, har de samme hæmmende funktionelle problemer, som hvis det var en voksen i erhvervslivet. Hvis man skærer igennem, kan stress opstå, hvis en person varigt udsættes for et press, som det ikke kan klare.

 

Kan du have anlæg for stress?

Du kan have tillagt dig nogle arbejdsopgaver eller stressende vaner, som ikke føltes som stress, da du startede på dem. Men senere kan stress symptomerne udvikle sig, fordi du ikke længere, af forskellige grunde, f.eks. helbredsmæssige grunde har ressourceoverskud. Du må derfor fra tid til anden tage dine arbejdsopgaver op til revision.

 

Perfektionister

kan hurtigere udvikle stress, da de ønsker næsten tvangsmæssigt ønsker et perfekt resultat. Al ære for det, men i de fleste tilfælde er det perfekte resultat unødvendigt. Bag perfektionisme ligger psykiske faktorer, som styrer forløbet. Disse faktorer må der ses på.

 

Der findes terapiformer, som træner dig til at dæmpe perfektionisme, som normalt hænger tæt sammen med din opdragelse og dit forhold til kærlighed og afhængighed. Mindreværd kan også være medhvirkende til perfektionisme.

 

Stop op, og vurdet dine situation/arbejdsopgaver.

Sammen med dig bør chefen lægge nye arbejdsplaner frem. Det sker ganske umærkeligt. Nogle har nogle for høje forventninger, som er vigtig, fordi du næsten umærkeligt kan blive stresset, hvis du har sat dit arbejdsniveau for højt.

 

Du kan have for høje forventninger til dig selv, som du har svært ved at efterkomme. Du kan bremse stress, hvis du indlægger små pauser i dit arbejde.

 

Manglende udfordringer kan modsat også give stress. F.eks. kan du stå mentalt i stampe og kede dig dig både på arbejdet og i familien. At vente på afgørelser eller informationer, som du har brug for, kan være yderst stressfremkaldende. Manglende udfordringer kan på sigt virke lammende, samtidig med at dit selvværd lider skade.

 

Manglende udfordringer kan fremkomme ved, at du ikke stoler nok på dig selv til at engagere dig.

 

Manglende planlægning

kan være årsag til frustration og stress. Du må tage initiativ til, på egen hånd, at kræve klare arbejdsmæssige retningslinier.

Psykiske årsager til det manglende initiativ kan forårsages af angst. Din egen mangel på udfordringer, som for meget arbejde eller uklare arbejdsbetingelser kan skabe frustration og senere stress.

 

Symptomer når du ikke har stress

* du har en følelse af kraftoverskud

* du er rimelig tålmodig

* du går direkte til tingene, og får udført dem

* du er god til at lytte

* du er socialt nærværende

* du er kreativ, livlig

* du har en god tolerence

* du tænker ikke over tingene, før det er nødvendigt

 

Moderat stress symptomer

* du plages af træthed

* du er lidt indesluttet

* du er tåre-labil, dvs. græder let

* du sover elendigt med afbrydelser

* du føler en uro i kroppen

* du bliver let opfarende og irritabel

* du er mindre tolerant

* du cirkler meget omkring problemer.

 

Alvorlige stress symptomer

* Kraftløs. Stress bevirker, at du er kraftløs dvs. du har mangel på ressourcer,

dette omfatter det psykiske og det fysiske område

* Du glemmer ting eller er meget fraværende.

* Sygdom-modtagelighed. Du bliver modtagelig for mange sygdomme som influenza, forkølelse.

* Meget talende. Du er meget talende, uden at lytte til andre, da du kun har lidt tålmodighed.

* Kun lille social forståelse.

* Du er kort for hovedet og kan afbryde andre, medens de taler.

* Hurtigspiser. Du spiser for hurtigt, og sluger maden.

* Ingen tålmodighed. Du er ultra utålmodig,

* Uligevægtig og opfarende: Selv små detaljer får dig op i det røde felt.

* Svedeture: Du får svedeture og hovedpine- som kommer af en generel anspændthed.

* Kronisk træthed: Du lider af næsten kronisk træthed og sover dårligt.

* Angst: Du oplever angstsymptomer som ellers ikke udløser angst.

* Rygsmerter og mavesmerter. Du har rygsmerter og mavebesvær uden påviselig grund

* Initiativløs: Du tager ingen initiativer.

 

Undersøg om du har stress-symptomer udfra din historik.

Du kan eventuelt søge tilbage til de perioder, hvor du har haft mange sygedage, eller perioder, eller hvor du har været meget træt og uoplagt. Der er forskellige symptomer på stress. Du kan undersøge om:

 

1) Det har stået på i længere tid (før dagbog)

2) Symptomerne skal have en styrke, som virker hæmmende i din hverdag  

3) Symptomerne skal fremtræde med en forudberegnelig hyppighed.

4) Om du har bivirkninger af medicin

 

For at kunne undersøge for stress, må du nedskrive dato for dine symptomer.

Vælg 2 symptomer, da du ellers drukner i data.

 

Hvor stammer symptomer fra.

Mulighederne er mange, særligt fordi de kan strække sig langt tilbage. Symptomerne kan stamme fra din opvækst eller fra din nuværende situation.

 

Stammer de fra din fortid, ses det ofte, at symptomerne udløses ved særlige begivenheder eller situationer. F.eks. post traumatisk disorder. Symptomerne kan også komme ved visse psykiske sygdomme, eller ved anvendelse af medicin.

 

NB.

Ikke alle oplever nævnte følgevirkninger.

Overordnet må der ses på årsagerne til stress som et hele. Stress slår ned både i fritid, privatliv og på arbejdet. Når stressnivauet er klarlagt, må nogle af de forpligtelser, arbejdsopgaver endevendes, så man undlader de mest belastende stress faktorer.

 

Et terapiområde ad gangen.

En fornuftig terapi handler om at behandle eet punkt ad gangen. f.eks. må vi se på arbejdsrelateret stress eller familiemæssige stressforhold.

 

Den grundlæggende "lille stressfaktor."

Indenfor det arbejdsrelaterede stress, må der gøres opmærksom på at der i arbejdet ofte ligger en grundlæggende aktivitet, en motivation og nogle naturlige krav og produktionsønsker fra arbejdsgiver side.

Det er denne grundlæggende "lille stress faktor" som glidende vokser sig stor, men da det sker gradvis vil du ofte ikke benærke det, før denne lille stressfaktor har vokset sig stor og ødelæggende.

 

Prioritering vigtig. Er det særligt galt med arbejdsrelateret stress, må den behandles først, og hvis det er nødvendigt må der efterfølgende tages der fat på stresssituationer i hjemmet.

Når den arbejdsrelaterede stress er rimeligt behandlet, kan terapien på det andet område igangsættes.

 

Arbejdsmæssig stress

Arbejdsmæssigt stress bør involvere ledere af firmaet og eventuelt enkelte medarbejdere. De bør kontaktes for at der kan komme en dialog i stand. Legelige udsagn kan her støtte klienten overfor en arbejdsgiver, som måske ikke helt har forstået, hvad det hele handler om.

 

Positiv dialog er nødvendig, Positiv dialog, hvor man forklarer, at man ikke er ude på at angribe, er nødvendig både på arbejdspladsen som i hjemmet.

 

Tætte pårørende bør orienteres.

Det er i alles interesse, at der foregår en åben og positiv dialog mellem ledere og medarbejdere og den stressramte. Det kan være svært for den stressede at skulle åbne sig og forklare de stressfrembringende faktorer da den stressramte kan føle sig mindreværdig og de kan skamme sig, da de føler de er til besvær.

 

Med støtte fra en psykolog,

kan den stressede lettere bryde dette tabu og fremkomme med hvad de selv føler er årsagen til stresssituationen.

 

Arbejdet.

Medarbejdere og ledelsen kan i nogle tilfælde opfatte forslag til stressminimerende som angreb, men personen selv kan også føle at han er til besvær, uden at det er tilfældet. Psykologen kan gå ind i sagen og vende sagen positivt, så der kan opnås samarbejde parterne imellem. Der er intet nedværdigende ved at have fået stress.

 

Selvgenereret stress

Du skal naturligvis undersøge din egen andel af stresset, og se om din stress er selvforskyldt, fordi du f. eks har oparbejdet et behov for at få opmærksomhed til styrkelse af dit selvværd, og derfor arbejder mere. Sådanne selv-stressede situationer kan tackles igennem samtaleterapi.

I den første konsultation i stressterapi, vil man søge at finde de ofte mange årsager til stresset.

 

Den nødvendige erkendelsen omkring stressarbejdet.

For at få det maximale udbytte af en terapi, må den stressede være indstillet på en åben og ærlig dialog. Det må også gøres klart for klienten, at det er klienten som skal gøre det tunge arbejde, når klienten er kommet ovenpå.