13F teenagere

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

 

Teenagere

Teenager- og forældreproblemer

Forfattet af psykolog

Henrik c. Krarup

Redigeret d. 24 06.2016

 

Nr.13F

Dette trivielle emnet har altid interesse, da selv de bedste familier, har problemer, som kan komme til at præge børnenes fremtid. Der findes ingen ideel opdragelse.

 

Det er naturligvis en artikel med  generelle retningslinjer, som i grove træk skitserer, hvad der kan ske, hvis opdragelsen kommer ud af kurs.

A) Problemet er også de almindelige skridende normer, for hvad er ude af kurs?

 

B) I hvor høj en grad skal eller vil forældre tage hensyn til de nye tendenser og hvor meget af den "gamle verdens stabilitet medtages"?

 

C) Derefter kommer hvordan og hvem der tager ansvaret i begyndelsen?

Da de unge skal udvikle sig, tillægges de naturligvis et ansvar, som er styret af deres udviklingsgrad og alder.

 

D) Derefter kommer vi til selve samspillet, samt arvemæssige og sociale forhold?

 

E) Opdragerernes barndoms opdragelse og forældrenes forhold til hinanden, bl.a. hvor åbne (introverte og extroverte) de er omkring følelser indgår også i dette spil?

Som det kan ses, er der mange vigtige parametre, som skal finde en balance, for at bringe både forældre men også børnene frem til en såkaldt moden alder.

 

Der er ingen perfekt opdragelse.

Selv med de bedste intentioner om at hjælpe børnene og vejlede dem ud i voksenlivet, kan nemt komme til kort, fordi forældre ofte ikke ved nok om, hvordan deres opdragelse virker på sigt. I dette spil om indflydelse, anerkendelse og kærlighed og det personlige engagement, let føre til store misforståelser, som har betydning for den unges opfattelse af virkeligheden. 

 

De voksne kan gå for meget ind i en opdragelse, at det kommer til at udgøre for store dele af deres identitet, således at forstå, at andre dele af livet underrepræsenteres. Det ses ofte, at de lever for deres børn og kun for deres børn, dvs at de simpelhen ikke kan overkomme at have et rimeligt privatliv. Børnene taber på sigt.

 

Det er velkendt,

at der opstår mange og næsten uoverskuelige problemer omkring forældre, især mellem alenemor og teenagere. Der er desværre ingen skudsikre opdragelses løsninger. En god opdragelse er muligt, men ordet ”god” kan volde vanskeligheder, for hvad der er godt for nogle familier, er mindre godt for en anden. At opdrage er ikke regler, forbud og ros, men en blanding af begge dele. Doseringen eller balancen imellem disse to poler er afhængig af den pågældende situation.

 

Som hovedregel må barnet modtage en bevidsthed om, hvad det kan tillade sig i hjemmet og ude i verden, og bør kunne anvende disse hovedretningslinier, så teenageren ved, hvad der er indenfor normal adfærd. Barnet bør igennem opdragelsen og især de voksnes adfærd danne sig faste begreber om, hvad der er fair, farligt, lumpent, bedragerisk, løgn mm.

 

For at denne proces, som starter meget tidligt for barnet, skal virke, må barnet have en fundamental tillid til hvad der skal ske, hvis de udsættes for vigtige anderledes ændringer i deres hverdag, dette skulle modvirke utryghed, men også give en vigtig koncentrationsevne ved lærerprocesser.

 

Hvis man udtaler til børnene, at de må gøre alt, hvis det er fornuftigt, må ordet fornuft der følge eksempler med, som forklarer barnet hvad fornuftigt er, og det på mange forskellige alderstrin. "Fornuftige" handlinger styret af barnet, kan give barnet selvstændighed, så de handler med det mest mulige ansvar, ud fra deres alder. 

 

Handler barnet udelukkende ud fra hvad han/hun tænker vil skabe en god stemning, eller for at få anerkendelse, er barnets handlinger præget af en form for pleasing. Barnets egen selvstændige følelse og handling er da præget af en nervøsitet eller ligefrem angst for hvordan de voksne vil forholde sig. 

 

Forældrene må være opmærksom på de handlinger børn foretager sig, og forklare igennem eksempler, hvad der er fornuftigt. Børn kan lære, hvad der er fornuftigt, men eksemplerne skal vælges med omhu. Barnet vil ofte i begyndelsen ikke være så nøjagtig med henblik på grænsen mellem fornuftigt og ufornuftigt, ret eller uret.

 

Fejltagelser.

Barnet skal ikke skældes ud over at gå over stregen. Barnet skal ofte gå over stregen for at finde ud af, at det er gået over. Det vil blive husket, bedre end formaninger. M.a.o. bør barnet lære ved egne fejltagelser, hvad der er indenfor det fornuftige- eller tilladelige.

 

Vi ser således, at det kan være vanskeligt for forældre at finde den rette balance mellem at blande sig og at lade dem gøre hvad de vil, da børnene selv skal lære hvor grænsen går igennem egne fejltagelser. Det er her vigtigt, at forældrene ved deres egen adfærd viser, hvordan man skal forholde sig til dette og hint.

 

Den nødvendige trail and error,

giver ustabilitet men erfaring. Det er da vanskeligt at se hovedlinjerne. dette er især svært, fordi teenagerens virkelighedsopfattelse, bærer præg af stor ”Væren sig selv nok” og med en sådan en holdning, vil det sociale aspekt næsten forsvinde, da alt ses igennem en optik, som søger egne fordele.

 

Det kan være svært for forældre at opdrage og bibringe barnet erkendelsen af sociale aspekter må indeholde elementer som viden, anerkendelse, indflydelse (magtstruktur) kærlighed, nødvendigheden af at holde sig væk enkelte gange, økonomi. Eksistensen af det sociale aspekt må langsomt introduceres. Det er en svær balancegang, hvor sort/hvide holdninger næsten altid fører til problemer med venskab, familie og kæreste.

 

Vi må ikke glemme,

at barnet, nu teenageren, efterhånden må betragtes som gæster og er på vej ud i livet udenfor hjemmet. Det er de fleste klar over, men det kan ofte være vanskelig at efterleve denne viden i handling. Teenageren er erfaringsmæssigt yderst umoden omkring væsentligste ting, da alt er nyt og især uprøvet. De prøver derfor på livet løs, selvom de kommer til at brænde fingrene i gang i mellem.

 

Børnemagt.

Børnene er gode til at sætte sig ind i de sociale mønstre i hjemmet og uden for, men en virkelig forståelse kommer først, når de har oplevet disse sociale mønstre og følt på deres egen krop, hvordan disse sociale mønstre virker. Barnet opdager hurtigt disse sociale mønstre, da de ofte udnytter disse forhold til eget formål. Der kan tales om en magtfuld indflydelse, som ingen af parterne bør acceptere.

 

Umiddelbare behov

er vigtige for den unge, fordi ting skal foregå hurtigt for at få en øjeblikkelig tilfredsstillelse. Der er således ikke langt fra ide og til handling. De fleste teenagere har et gå på mod og en stor mangel på erfaring, hvilken cocktail kan resultere i farlige situationer. Det er ikke alle teenagere, som er abstrakt tænkende på alle livets områder hvilket som nævnt bevirker, at de kan kaste sig hovedkulds ud i køb, som kan være risikable, og udenfor al almindelig fornuft, selvom de er myndige. Men har de ingen erfaringer, må man håbe på, at de gør deres fejltagelser i det små. Anmodes man om at hjælpe dem med tvivlsomme transaktioner, bør man takke nej.  

 

Gode råd.

Hvis du vil rådgive mennesker inkl.. unge teenagere, må du tænke på, at modtageren måske ikke er i stand til at forstå det du siger, eller går imod det du siger, fordi de mener at det er styrende.

Rådgivning kan være vanskelig, fordi teenageren højst sandsynlig befinder sig et andet sted i livet. Teenageren har ikke den samme indsigt og erfaring som dig. Hos disse mennesker vil rådgivningen kun hjælpe, hvis de kan se deres fordel ved dit forslag.

 

Rådgivningen.

Er en teenager eller ung svagt funderede omkring økonomi, personlige relationer i sociale situationer samt andre sider af betydning, vil de primært søge støtte, men helst uden betingelser, og mange gange er de ganske uvidende om deres målsætning. De kan få gode råd. Men råd er intet værd, hvis de unge ikke selv at de selv må præstere, for at kunne nå målet. Nås målet gratis, vil det ikke repræsentere nogen nævneværdig værdi for personen. Det gamle ord om at det som kommer let, går let, fungerer her.

Deres grundholdning er ellers dejlig optimistisk og på sin vis positiv. De tror, at det hele nok skal gå, og det gør det ofte. Tror de ikke på at det går, er fiaskoen sikker.

 

Næsten tvinges.

De skal næsten tvinges til at tage ansvar, hvis de belaster omgivelserne for kraftigt. De vil være forsvarsberedte, hvis forældre fortæller dem, hvad de skal gøre. De skal helst have dette at vide fra anden side, f.eks. kammerater eller andre voksne personer, som de tillægger særlige egenskaber.

Målet er, at de skal modnes til at være bedre til at træffe egne beslutninger ud fra egen viden og tage ansvaret for deres handlinger, vel at mærke uden at skade andre.

 

Der er normalt, at de gennemlever mange former for fejltagelser, før de kan justere sig ind på en ”middelvej” de kan anvende i deres situation. Det kan sammenlignes med at skyde en riffel til. Der skal adskillige skud til, for at riftens sigte er justeret ind. Også der er der omkostninger i form af fejlskud. Jo større omkostninger, jo bedre vil man huske, hvad man ikke skal gøre.

 

Impulsivitet.

Øjeblikkelig tilfredsstillelse af store behov sker derfor impulsivt, præcist som et lille barn. Trangen til tilfredsstillelse kan være så stor, at de mener, at andres erfaring særligt ”forældrenes råd” er nonsens.

 

Trods viden og sund fornuft, handler de overvejende ud fra egne følelser, og tillægger andre ikke væsentlige argumenter større værdi. I mange tilfælde tror de selv på nogle argumenter som i gælder når det kommer til virkeligheden.

Selvom de unge kan erkende, at der er noget rigtigt i det de voksne siger, så skal de alligevel, bevise, at de selv kan løse opgaven, eller få råd til anskaffelsen.

Teenageren handler

, fordi de har lyst til at klare sig selv, og nogle gange fordi de ønsker at fremhæve sig selv og få anerkendelse. Problemet er blot, at det, som de unge betragter som ligetil, ikke altid er så ligetil. De har kun en lille erfaring. Det kan komme som et chok for dem. Men at  hjælpe dem, med andet end en let rådgivning, medfører i princippet, at man fratager dem muligheden for at blive klogere af den skade (erfaring) som de ellers ville få. De forhindres ofte af forældre, hvis de er forkælede eller på anden måde holdes væk fra at gøre erfaringer.

 

Sort/hvide holdninger.er typiske for teenageren, modenhed bør udvikles- uden tvang 

De unge handler for at opleve og for at undgå noget ubehageligt. De handler ofte på en sort/hvid måde. Sort/hvide handlinger beskriver enten eller- handlinger. I deres hurtighed og usikkerhed tænkes der ikke på, at der kunne være en mellemvej, en gråzone, som ofte ville kunne fungere i stedet for yderpunkterne.

 

Et kompromis, kan tjene til at få ellers vanskelige beslutninger bedre igennem, særligt  hvis der er andre personer involveret.  Denne mellemposition kaldes ofte for en win win aftale, hvor alle parter får noget ud af det.

Grupper handler ofte enten eller, da forslag vil fremstå klarere, og de unge vil føle sig mere trygge, fordi beslutningen er bakket op af kammeraternes holdning.

Moderens syn.

Der må ske en ændring af den måde, som moderen ser på barnet på. Hendes nuværende syn er præget af moderfølelse og irrationelle følelser, og skyld (bekymring) som går på at hun ikke er en god nok mor. Det er meget afgørende i enhver opdragelses situation, at parterne handler konsekvent.

Moderens syn på følelser og åbenhed har hun fra sin opvækst. Har hun indøvet en tilbageholdenhed m h t at give udtryk for følelser, vil hun desværre ofte forsætte i samme spor overfor sin mand, børn etc. Hun får forhåbentlig en erkendelse om denne hæmmende adfærd i så god tid, at det ikke vil påvirke hendes senere liv med mand, børn. En fastholdelse af en kraftig følelsesmæssig binding vil påvirke teenageren i negativ retning. Det kan endog ødelægge barnets relation til hende fremover.

Hvad kan der gøres, undersøg om I er åben nok omkring følelser. Hvis en af forældrene har nogle latente problemer, kan et arbejde med disse for andre skjulte ting godt betale sig.

 

Nogle hovedretningslinier.

Om nødvendigt bør der strammes op på forholdet, hvis den unge føler, at hjemmet er et ta selv bord, er krævende. hysterisk, sætter krav, uden at tage nogen form for hensyn. Teenageren har mange steder et for stort ord at sige i hjemmet (magtrelationen i hjemmet). Handler det om en enlig mor, eventuelt med en ny ven, kan der opstå særlige problemer, hvor teenageren vil føle sig ”truet” af den nye mand. Her vil jeg fremhæve, at teenageren skal respektere den nye mand, dvs. moderen skal fastholde at det er hendes vilje og ønske at første prioritere den nye mand.

 

Inkonsekvens.

En mor/far eller begge forældre kan ofte være så dybt engageret forhold i  teenageren, at det er teenagerens vilje som vinder. Desværre oplever man, at moderen søger at bilægge stridigheder enten ved at give efter, eller lade som ingenting eller at love noget, som hun ikke kan holde. Hvilket giver det samme resultat. Hendes position bliver svækket i forhold til teenageren, personligt bliver hendes selvværd svækket og hun oplever, at hun er kørt ud på et sidespor, og kun får lov til at arbejde for hjemmet og betale regninger.

 

Denne krævementalitet forekommer i andre aldersklasser. Tvinges forældrene i defensiven, må der strammes op. Det gøres ved, at forældrene, eller den enlige, forbereder sig til at tage hvert enkelt problem op til overvejelse, inden mødet med teenageren.

 

Teenagervold.

Forældrene kan imødegå ” psykisk teenagervold” ved at benytte princippet ”ryg mod ryg”. Det går ud på, at forældrene er enige om strategien og hvad der skal ske, inden de tager sagen op med teenageren. De skal netop bakke hinanden op, således at teenageren ikke spiller den ene ud mod den anden.

Teenageren skal vide, at hver af de voksne har samme rettighed til at bestemme. Det er ikke kun kvinden, som er mor til barnet. Indehaveren af forældremyndighed må derfor aftale med den anden voksne, at deres ord vejer ligeså tungt som indehaveren af forældremyndigheden.

 

Det ses i mange tilfælde, at indehaveren af forældremyndigheden ikke er særlig villig til at afgive kompetence.

Hvis teenageren ikke kan overtales til at hjælpe med i huset, anbefales det  at indkalde til et særlige ad hoc møde, hvor det indskærpes, hvilke helt specifikke pligter og rettigheder barnet har.

 

Hvis teenageren f.eks. nævner, at han/hun er personlig myndig og derfor selv må bestemme, hvad det vil og ikke vil, gælder denne myndighedslov kun udenfor hjemmet. Så længe barnet opholder sig i hjemmet, er det dem som opretholder hjemmet, betaler huslejen, der må fordele visse pligter, her gælder 16 eller 18 års reglen ikke.

 

Det vil alligevel være klogt nøje at overveje, hvad de skal fastholde. Hvis forældrene er kørt sur i det, kan en samtale med en psykolog måske være med til at skabe et tiltrængt overblik.

.