4.0 Terapeut valg

Psyke.dk

 

Vælg den rigtige terapeut

 

Det er afgørende at vælge den rigtige terapeut. Skal det være en psykoterapet eller en psykiater eller en psykolog. Der er enorme forskelle i deres behandling.

 

Nr.4.0

 

Det centrale

må findes af psykologen

uden lange

forklaringer

 

Behandler omkring psykopati

Du må sikre dig, at psykolog hurtigt kan føle din situation udfra viden og erfaringer som ligner dine problemers verden. Psykologen bør ikke starte med "adam og eva" men kende hele den verden, som du nærmest kun har antydet. Dvs. at psykologen hurtigt nærmest kan lugte sig frem til det centrale.

 

Forfatter, psykolog Henrik Krarup.

Redigeret d. 22.6.2016

 

Rådgivning er komplekst

Det er ofte svært for klienten at nærme sig de følsomme og ofte tabubelagte områder. Psykologen skal undgå at klienten blokerer for de virkelige problemer. At lytte til ofret og stille de rigtige spørgsmål på det rette tidspunkt kan fremme tilliden og forsåelsen. Tillid har en næsten aftafgørende for hel forløbet.

 

 

Forskellen på

1) en psykoterapeut,

2) en psykiater

3) en psykolog

 

Svar

 

En psykoterapeut har ikke en spærret titel.

Alle kan kalde sig psykoterapeut, uden at have nogen form for uddannelse. Der kræves ingen eksamen, da det er en helt åben uddannelse. De kan ikke få noget ydernummer til sundhedsvæsnet.

Der er private diplomskoler, som mod god betaling underviser i psykologiske emner. Kursusdeltagerne får udleveret et diplom. Diplomskolerne kan selv tilrettelægge deres kurser og indholdet af det, da der ingen kontrol fra Undervisningsministeriet side.

Psyko-terapeutens focus er det samme som psykologens. De ønsker at hjælpe via samtale. Salær aftales med klienten. Den gennemsnitlige pris svarer til psykologens konsultationspriser.

 

 

En psykiater har en lovbefalet spærret titel, og er uddannet læge,

En psykiater har en længerevarende uddannelse med en efteruddannelse som tillæg til lægeeksamen.

Deres tankegang er oftest lig med lægens. De har normalt erhvervet et godt kendskab til psykologi indenfor særlige områder, men de har især et godt kendskab til psykofarmaka, dvs. medicin som påvirker den mentale tilstand. Psykiateren benytter i sin behandling normalt psykofarmaka. De anvender megen tid på at finde ind til den rigtige medicin og er gode til at dosere den medicinske mængde.

 

Psykiateren tager udgangspunkt i, at der er noget fysisk galt med klienten dvs. de har den antagelse, at der er nogle manglende funktioner i kroppen, fx manglende kontaktstoffer, dysfunktionelle kirtler mm.

De anvender derfor primært i stort omfang medicin. i stedet for at koncentrere sig om klientens sociale handlinger samt de tanker som ligger bag. Der har været megen fokus i presse og Tv. om at psykiatien anvender medicin i en for stor mænde, og at kontrollen er meget lemfeldig.

 

Bivirkninger

Al medicin har bivirkninger og nogle typer kan give patienten en "glasklokke" følelse. Selvom medicinen doseres rigtigt. I de tilfælde, hvor patienten er meget mentalt syg og fastlåst i sygdommen, kan psykofarmaka være en positiv løsning, om end resultatet kan være langt fra en normal tilværelse.

----

 

En psykologs titel er en lovbefalet spærret titel med universitetsuddannelse.

En psykoterapeut må ikke kalde sig psykolog, men det er svært at vide forskellen. mange tror. Der er tre uddannelser: cand. psych.- cand.pæd. psych.-,Licentiat i psykologi. De kan alle kalde sig psykologer. De tre former har alle en universitetsuddannelse. Dem som på universitetet har et sidefag, fx. kkzn anden stuierz og ikke blot sidefag ved universitetet.

Psykologen kan få ydernummer til sundhedsvæsnet

 

Psykologens udgangspunkt. De benytter sig af sin teoretiske og pædagogiske viden, for at bryde eventuelle hæmninger og angstfølelser, da det primært er klienten, som skal tage ansvaret for egne handlinger. Psykologen må derfor rådgive, udrede og være tovholder i de forskellige processer. Psykologen kan om nødvendigt indkalde pårørende, samt foreslå klienten at få medicin af sygekasselægen.

 

Psykologens fokus på at stabilisere klientens tankeliv og klientens sociale liv. Det gøres primært igennem samtaler ud fra klientens sociale oplevelser og baggrund. I enkelte tilfælde kan der opnås gode resultater, hvis klienten kan få en midlertidig støtte ved at bruge medicin, taget i en overgangsperiode. Samarbejde mellem psykolog og læge kan anbefales.