57.0 tilgivelse

PSYKOPATI, parterapi, angst Psyke.dk

 

Tilgivelse af skyld, selvmedlidenhed, hævn

 

Psykolog Henrik c. p. Krarup

revideret søndag d. 14. august. 2016

 

Nr.57

 

Tilgivelsens forudsætninger.

Hvis du (skadevolder) ønsker en andens tilgivelse for noget, som du har gjort imod skadelidte, er det nødvendigt, at skadelidte anderkender, at der er noget af tilgive.

 

Du, som er skadelidte, kan være opfyldt af had til personen, fordi dette og hint har overgået dig. Når du har tumlet i længere tid med din forurettelse, må du overveje, om du i længden har energi til at hade, eller om det ikke var en bedre løsning at bringe disse energikrævende tanker (dette had) til ophør.

Men inden du tænker på at tilgive, må du sikre dig, at modparten, som har gjort dig ondt, også kan se, at han har gjort noget galt.

Hvis du tilgiver ham/hende, slår du en streg over det der er gjort. Men det virker ikke, hvis pågældende ikke har gjort noget, eller ikke vedkender sig nogen skyld, eller hvis han/hun mener, at det var et hændeligt uheld, som ingen kan beskyldes for.

 

Hævn, en anden vinkel  

Hvis du har været ude for et. traume og du ved, hvem der har gjort dig ondt, vil tanken om hævn og tilgivelse komme på tale. Hvis pågældende føler sig skyldig kan du spørge, om du må tilgive., ellers er det nytteløst, og reaktionen vil ofte være, at pågældende føler sig anklaget uden grund. 

 

Modparten,

Den skyldige, kan også bede dig om tilgivelse, men så har vedkommende erkendt at have gjort noget som har skadet dig. Det står dig frit for at afslå at tilgive.

 

Du kan give tilgivelse, 

1) Hvis nogen har skadet dig, og de ikke er klar over det, må du oplyse om skaden, hvis du er interesseret i at få et godt forhold til vedkommende. Din interesse i at oplyse om skaden kan være at du har det skidt med at tænke på skaden, som måske er æreskrænkende mm. Du kan med din forklaring om skaden til skadevolder fjerne en skjult spændingsforhold mellem jer, som den anden måske har undret sig over.

 

Uklare punkter ved tilgivelsen, som ikke bliver omtalt ved tilgivelsen, kan starte aggressive hævntanker, som kan ødelægge det nyoprettede gode forhold. Du kan også føle aggressive tanker mod dig selv, fordi du ikke sikrede dig fuld klarhed. Du må i så fald gå tilbage og komme ind på denne aggression, så der kommer klarhed over tingene.

  

Ubegrundet skyldpålæggelse. Mange, ofte kvinder, føler sig skyldige, uden at der reelt er tale om nogen skyld. Det kan ske, at kvinder påtager sig et ansvar, selvom de ikke har noget ansvar på dette område. Det kan løses ved at den person, kvinden føler sig skyldig overfor, gør opmærksom på forholdet

 

Tillægge dig selv skyld.

Du kan tillægge dig selv skyld af mange forskellige grunde: En af grundene er, at du ikke mener, at have gjort nok for nogle mennesker, og at du opfatter det som en pligt, at gøre noget. En anden grund kan være, at du har et behov for at få andres anerkendelse og påtager dig skylden for hvad andre gør. De fremtræder som mennesker, som hjælper eller opofrer sig for andre, uden at de er blevet bedt om det.

 

Bliver du klar over, at du har blandet dig for meget i andres forhold  (muligvis i næstekærlighedens navn, eller som familiemedlem). Du kan da føle dig skyldig i denne indblanding.

 

En vis skyld.

Du kan udfra moralske tanker acceptere en vis skyld, da du burde advare pågældende om noget, som du erfaringsmæssigt ved kan gå galt. Du kunne samtidig mene, at personen selv bærer en vis skyld igennem sine handlinger, men det at du ikke informerede kan være en byrde (skyld), som du måske kunne ønske at få en tilgivelse omkring, (en snak omkring). Du vil da blive opfattet som et retlinjet positivt menneske.

 

Opbakning/indblanding

Skyldfølelse, som du tillægger dig selv (forårsaget af overdreven omsorg) kan særligt opstå i det svært definerbare områder, hvor opbakning grænser op til indblanding. Det synes, som om kvinder er lidt mere tilbøjelig til at pålægge sig selv skyld end mænd, da kvinder ofte er bedre til at føle og tænke empatisk eller manipulere i sociale situationer.

 

Usikkerhed er meget energikrævende

Hvis du har været dybt bekymret for en person og søgt at hjælpe, opstår situationer, som piner dig, hvor du presser dig selv til at yde mere hjælp? Du har måske svært ved at sige fra? Det dræner dig for energi. Det som tager energien er, at der er megen usikkerhed forbundet med problemet og usikkerhed dræner.

 

Tankernes mareridt.

Du tænker for meget på problemet, og er ikke helt i stand til finde en passende løsning, hvis du også skal være noget for andre. Du kan på den anden side ikke ignorere problemet. Du søger en afklaring, og eventuelt tale med nogen om det. Bedst en neutral person, f.eks. en psykolog.

 

At være i fred

Hvis du har småt med energi, vil du have behov for fred. Men det kniber med at komme videre, da du er udmattet. Det virker som en delvis handlingslammelse. Problemet er, at du ønsker at fungere normalt. Mange tror, at du er primadonna, og har alles opmærksomhed. Der er galt. De andre tror også, at de er primadonnaer. Hvis du vil have, at andre skal forstå dig og din situation, må du sige det til dem klart og tydeligt.

 

Ensomhed

Hvis dine problemer findes i nære omgivelser, kan det blive vanskeligere at berøre emnet. Du vil føler dig presset og kan komme op i det røde felt,fordi du ikke føler dig værdsat. Du vil i længden føle, at der må være noget galt med dig!! og du får derfor skyldfølelse.

Hvis du efterhånden føler et stort mentalt pres ved, at du bliver hængende i problemer, må du skride ind og forklare implicerede personer, hvad du ønsker og hvad du gør. Det er vigtigt, at du handler konstruktivt, når du endelig handler.

 

Selvmedlidenhedens grimme ansigt.

Det er en rigtig dårlig ide, hvis du opfører dig så omgivelserne mener, at det er synd for dig. Hvis du føler, at det er synd for dig, kan disse tanker give dig et stærkt behov for omsorg, som netop kan binde dig og fastholde dig i din pinefulde situation. Du kan blive afhængig af omsorgen, f.eks., ved altid at blive spurgt og være i centrum.  

 

Du bliver på den måde afhængig af omsorg og du kan blive en plage for dine omgivelser, da du tvinges til at være i sygdommen, og de må tage hensyn til dig og give dig ekstra omsorg. dvs. du gør intet effektivt for at blive rask. Afhængigheden hindrer dig også i at komme videre i livet og møde de udfordringer, som er en nødvendighed i og med erfaringerne giver dig et værktøj til at komme videre.

 

Følelsernes styring.

Vi mennesker handler mest følelsesmæssigt og i mindre grad ud fra sund fornuft. Det kan føre til, at vi kommer til at tage nogle beslutninger, som senere fortrydes, da de bygger for meget på ønsker og luftkasteller. Det er følelsesmæssigt dejligt at blive forkælet og få omsorg, og for at bibeholde omsorgen, må du nærmest spille syg. Men denne omsorg kan også fås på andre måder.

 

Svært at fastholde beslutninger.

Du kan sige til dig selv, at du vil finde en balance mellem dine følelser og din sunde fornuft, ellers går det galt.

Behandler du ikke problemer snaret muligt, må du bære smerten. Det koster mental energi og giver frustration på sigt. Over tid kan surhed og hævntanker føre til, at du bliver bitter. Du bliver evig utilfreds, og du har et højt forventningsniveau. Lav derfor en handlingsplan for løsning af problemer, husk at tage et problem af gangen.

 

Bitterhed - handlingslammende

er af natur som pest, som breder sig over hele dit liv og kan farve din tilværelse sort. Den virker yderst handlingslammende.

 

Er du bitter? Det kan være vanskeligt at se, om du har bitterhedstendenser. Det er kun meget gode venner og psykologer, som tør gøre dig opmærksom på forholdet. Bortset fra psykologen, er det så sin sag for andre at kritisere dig for at være bitter. Anklager mod dig for bitterhed, opfattes normalt som et personligt angreb, hvilket kan komme til at koste dig venskaber.