1.8 Loesrivelsesangsten

Angst for løsrivelse  


Artikel Nr.1.8


Cand. pæd. psych Henrik Carsten. Krarup

revideret d. 28.4 april.2021


Det kan ikke være sandt, at min partner er psykopat. Jeg undersøgte nogle af de symptomer ved psykopati, og mente, at det var lidt langt ude, at han var psykopat. Men som tiden gik, kunne jeg godt genkende symptomerne, da han gjorde precis de samme ting som står skrevet, dvs. metodisk nedgørelse af mig, mangel på empati, og overdrivelse af den osv. 

eksempler, hvor han metodisk har nedgjort mig, hånet mig og søgt via løgne at svindle at øde-lægge mig og min økonomi.


Angsten øjeblik

jeg kommer ind på hans opførsel og svigefuldhed, får jeg en kraftig angstfølelse, som næsten lammer mig. Angsten er kraftigere end min fornuft, som netop siger, at der skal tages stilling til hans handling og behandling af mig og mine. Mine børn må ikke lide under mit forhold til ham. Han er god til at bruge mine børn som gidsel. Alle disse angstfyldte tanker bevirker, at jeg undgår at få konsekvenserne af hans handlinger til at bundfælde sig.

Jeg får en kraftig intuitiv angst, at hvis jeg går videre og drager den naturlig konsekvens, vil det betyde farvel til håbet om en dejlig mand, som elsker mig. Lidt efter spekulerer jeg også på, om jeg er i stand til at bryde forholdet og gøre alle de ting, som jeg har fået af vide af ham, jeg ikke kan.

Jeg skynder mig derfor videre, og bestræber mig på at lade som ingenting, da jeg er sikker på, at han kan se "oprøret og tvivle" i mit ansigt og tonefald.


Ved brug af sund fornuft kan jeg se en dybere mening med at undersøge

ham, for at se om jeg skal sige stop med forholdet.

Jeg ønsker at vide, hvad jeg reelt er oppe imod. Er han psykopat, eller er den specielle adfærd psykopatlignende? Der er en verden til forskel.


Er der noget om min mistanke.

Der har været mange forfærdelige og grove eksempler som berettiger til undersøgelsen. Men efterhånden er denne adfærd blevet normal, så der skal ofte nye eksempler til, for at det grelle kan opfattes, men de nye eksempler vil blive vurderet på en helt anden måde, hvor du får fokus på normalen og det overskridende.


Skal  man være fair, må jeg have en vis form sand grundlag for mine handlinger, både for hans skyld og for min egen samvittighed. Hvis han er psykopatisk, er det en tvingende grund til at gå fra forholdet.


Brud giver angst og svaghed.

Men det forhindrer desværre ikke, at jeg bliver lykkelig, der opstår en ny situation med angst og skyld. Eksempelvis vil jeg blive syg af angst, hvis psykopaten går fra mig. Det dræner mig for energi. Jeg kan desværre gribe mig selv i at have ondt af mig selv, hvilket jeg ved er en deroute, som kan føre til, at jeg bliver afhængig og svag.


Andres erfaringer kan være nyttige. Men de rækker ikke.

Nu bagefter er jeg overmådig tilfreds med, at jeg blev fri og tog mig sammen til at undersøge ham og hans adfærd og gøre status over mine egne følelser. Jeg har læst meget om psykopati og det at læse om andres erfaringer er trods alt lidt fjernt, men at tage sine egne eksempler op til nærmere overvejelse sammen med en ekspert, giver en helt anden og uafrystelig virkelighed. Det gik op for mig, at der absolut ingen grænser for psykopaters opførsel. Jeg forstod, at jeg måtte gøre en helhjertet indsats, da det er et langt og sejt træk at blive fri.


Begyndelse med proportions forvrængninger

Al begyndelse er svær, og det var min også. Jeg talte med en psykolog, som nævnte, at mine tanker og angst for at turde se på forholdet kritisk, kunne let komme ud af proportioner, med det resultat, at jeg opgav.

Jeg indså hurtigt, at det var rigtigt, at jeg fik ekstra skyldfølse og jeg indså, at disse ting kunne blokere. 


Psykolog hjælp.

Via psykologen forstod jeg, at den eneste mulighed for at få et bedre liv, var at jeg via min fornuft og ikke håb og ønsker, kunne se en anden og mere brugbar virklighed uden løgn, manipulation osv. 

Samtalerne førte til at jeg så mig selv og psykopaten fra helikopter niveau og som en hærfører kunne se nye muligheder.


Adfærdsvurderingen.

Jeg troede at jeg selv kunne vurdere på adfærdseksemplerne, men psykologen fandt nye synsvinkler, som gav en anden mening. Hvis jeg selv alene havde vurdere eksemplerne, vil disse vurderinger bære stærkt præg af mine følelser for ham, da jeg havde en årelang vane med at bruge min følelsesmæssige side, og ikke min intellektuelle side.


Reaktionen

Efter beslutningen om at fraflytte, kom min egen angstreaktion hurtigt, men den blev neddæmpet af psykologen.


Permanent stærk spænding inden fraflytning.

Der var frygten for de indirekte reaktioner fra psykopat-partneren, i form af forfølgelse, hævn, tavshed eller direkte vold mod mig eller mine nærmeste, jeg frygtede.

Jeg var også bange for, hvad mine omgivelser ville sige, hvis jeg afbrød forbindelsen til ham og endelig var jeg usikker på, om jeg kunne klare det pres af beskyldninger, hvor jeg fik at vide, at jeg selv var styrende, manipulerende, ond og beregnende. Jeg var også usikker på min økonomi og hvor jeg skulle bo, hvis jeg gik fra ham.


Nær opgivelse

Mine tanker gik i ring og endte med, at jeg blev frustreret og ikke kunne  finde hoved og hale i det hele. Mest af alt havde jeg da lyst til at opgive projectet og leve videre med de forhold som de nu var.

Jeg følte mig på sammenbruddets rand, svedte og havde ondt i maven, typiske tegn på stress. Jeg ønskede at komme væk fra det hele, for at få en pause. Disse forhold blev delt med psykologen og ikke psykopaten, som i det store og hele først til sidst tog mig alvorlig, da jeg sagde at forholdet var slut.


For at kunne klare de mange problemer, var jeg hen ad vejen i forbindelse med min psykolog, som vidste hvordan jeg havde det og kunne forudse de problemer og tilbagefald, som ofte forekom.



Paradokset skyld.

Jeg føler, at jeg svigter psykopaten!!

Processen giver mig skyldfølelse og giver i tilgift en følelse af, at have svigtet psykopaten og nære familiemedlemmer. Jeg betragte mig som en forræder, da der stadig er nogle følelser tilbage overfor partneren, men hovedparten af mit syn på ham var præget af angst blandet med aggressivitet overfor hans adfærd. Disse modsatrettede følelser kan mudre hele forholdet til, så overblikket tabes, så det skal der arbejdes med.


Jeg blev mistroisk overfor alt, særligt overfor hans historier og bortforklaringer og løgne. Jeg søgte at blive perfekt, fordi han fortalte mig, at jeg gjorde alt galt, men det var ikke godt nok, der var altid noget som skulle rettes. Det gav skyldfølelse og manglende tillid med mig selv. Det er et psykopatisk miljø, som du ikke vågner op fra. Denne følelse forstærkes af, at du bliver stadig mere isoleret, hvilket ofte er en strategi som psykopater anvender.


Han er mit sind, dette aftog langsomt efter bruddet

Det at skulle forlade ham, er vanvittig svært, fordi jeg er meget bundet af den stærk følelse af, at han er indholdet i hele min verden, og uden denne verden føler jeg, at jeg intet er værd. Sammenlignet med min selvstændighed før jeg traf ham, er jeg nu uselvstændig, nervøs med lavt selvværd.

Det er ham, som bestemmer og nærmest ejer mig. dvs. jeg er ikke er herre i mit eget hus. Det er særligt svært, da jeg ikke selv har noget initiativ. Skulle han finde mig aktiv, vil aktiviteten blive skudt i sænk af ham, da han naturligvis mener, at han har løsningen, og at din løsning er dårlig.


Mest brændende ønsker jeg, at han forstår hvad jeg føler og ydermere en accept af det jeg gør. Til slut ønsker jeg, at han kan forstå de årsagerne til mit brud med ham.


Forgæves forsøg

Jeg har mange gange forsøgt at vende de ting, som jeg mener er en mangel i parforholdet, men er altid stødt på en mur. Han føler sig angrebet. Han har tilmed angrebet mig og fortalt mig, at jeg selv er skyld i det dårlige forhold.

Han giver mig således skylden for alt det, som kan gå galt, også for de fejl som han selv begår.


Paradokset

Paradokset, som er typisk for psykopatens offer er, at jeg, som handlende person med fuld fornuft og viden alligevel føler mig følelsesmæssigt stærkt bundet og styret psykopaten. Måske kan dette forklares ved psykopatens ”hjernevask” af mig over lang tid.


Denne paradoks kan naturligvis forhindre mig i at handle udfra en almindelig fornuft. Den kaotiske situation fik mig til at søge psykologstøtte, også for at komme ud af dette dybe afhængigheds-kompleks jeg stadig har, selv efter at jeg har brudt med ham. 


Fakta er, at psykopaten er meget interesseret i at kontrollere mig. Han vil derfor bibeholde en eller anden form for forbindelsen og eventuelt opfinde gode grunde til at vedligeholde forbindelsen for at kunne forsætte chikanen og kontrollen over mig. Ved at fastholde kontrollen, vil han få det ud af det, at han stadigvæk har værdi og det giver ham en følelse af styrke og indflydelse.


Undersøgelsen af hans adfærd mv. er foretaget efter, at han har fået mange chancer for at kunne rette op på forholdet, så din samvittighed er rimelig ren, men det er belastende at underkaste et menneske en så nøje kontrol.