31.0 sorgfaser

    PSYKE.DK


SORGENS 4 FASE

Sorgen kan inddeles i 4 faser, som kan lappe ind over hinanden

 

Nr. 31.0


Af psykolog Henrik C. P. Krarup

Redigeret d 21. august 2019


Erfaringer har igennem tiderne vist, at du skal give tid til at komme dig over din sorg. dvs. sorgforløbet have sin tid, og du må ikke straks kaste dig ud i nye projekter før du har haft din sorgtid

 

- Nedenstående handler om de 4 faser.


- Chok fasen

- Reaktionsfasen

- Reparationsfasen

- Ny orienteringsfasen



Sorgperioden

kan inddeles i 4 faser. De 4 faser sker normalt fortløbende. Der er dog en glidende overgang mellem de forskellige faser. Psykologer, som tager sig af sorgbehandling, anvender særlige teknikker, som forudsætter, at klienten er rimelig god til at sætte ord på følelser.


Psykologhjælp efter 4-6 måneder. Psykologhjælp kan særligt være nødvendig, hvis du har mentale problemer før tabet, eller du får problemer efter tabet. Dette kan være vanskeligt af finde disse problemer for lægmand.


Men hvis dine tanker kredser omkring tabet med uformindsket stor styrke eller endog med forhøjet styrke, har du problemer. Har sorgen ikke fortaget sig i løbet af 4-6 måneder, kan det anbefales af kontakte en psykolog.


Den naturlige sorgperiode kan være vidt forskellig fra menneske til menneske. Overskridelse af den naturlige sorgperiode kan bl.a. konstateres via nogle samtaler.


1. Chok fasen:

Chok fasens styrke varierer naturligvis med tabets karakter.


A) Får du dit tab pludseligt eller har du været klar over, at tabet nærmede sig?


B) Chok fasens opleves af dig som om alt går i stå, og du klamrer dig til, at det hele kun er en ond drøm, som ikke kan være sand.


C) Når chok fasen er klinget en smugle ud, kan du begynde at tage fat på de mest nødvendige praktiske forhold, så du kan klare dig.


D) Opbakning fra omgivelserne kan virke stabiliserende. Du kan få selvmedlidenhed. Tager medlidenheden over, må du gå imod den, da den kan skade dig på ved at sorgen kan blive en stor del af dit fremtidige liv.

Du skal betragte sorgen som noget midlertidigt, en proces, som skal have sin tid, men ikke mere.


Chok fasen

kan få dit netværk til at vige, da de er usikre. Du har behov for ro og eftertænksomhed, men det er ikke ensbetydende med, at du skal sidde isoleret og passivt hen. hvorfor dine nære må du skyde hjertet op i livet og henvende dig direkte og sige, hvad du ønsker. Da de er usikre og af hensyn til dig ikke vil komme med gode råd.  


2. Reaktionsfasen:

Efter chok fasen kommer reaktionsfasen. Den viser dine reaktioner på tabet. Reaktionerne kan være mange f.eks. had - skam - frustration - vrede - skyld og depression. Du reagerer naturligvis kraftigt mod det, som er sket dig. Der er normalt gode grunde til, at du reagerer som du gør, selv om du ikke umiddelbart kan forstå dem. Der er store forskelle på kvindelige og mandlige reaktioner.


Hvad fremkalder reaktionen? 

Det er typisk ting, som kan sættes i forbindelse med tabet, f.eks. materielle ting, sædvaner og mærkedage. De kan starte processen og herved smerten. Minderne påvirker dig. Det er naturligt, at det er pinefuldt. 


3. Reparationsfasen:

Reparationsfasen kommer glidende efter reaktionsfasen. Den kan beskrives som: 

1) Voldsom træthed, uden påviselig grund.

2) Apati, hvor du blot sidder hen, uden at foretage dig noget. Denne apati ses også i reaktionsfasen . M

3) Overreagere. Du overreagerer på små ubetydelige forhold


Hjælp

I reparationsfasen må netværk, arbejdsplads og sociale myndigheder komme hjælpende ind, hvis det er nødvendigt. Sker det, at du har kraftige og langvarige symptomer på sorg,skal du have hjælp. Der kan være tale om forskudt sorg, dvs. ubearbejdet sorg fra der år frem kan give posttraumatiske anfald, hvis de ikke bliver behandlet i tide. Økonomiske tab. Udover det følelsesmæssige tab kan der også være et økonomisk tab. Der må etableres en balance mellem disse tab, hvilket der bliver taget hensyn til, hvis du modtager professionel hjælp.


Sociale tab.

Hvis du har fået et tab på din sociale side, kan det få stor betydning for dig i din hverdag. Det viser sig hurtigt ved at du ikke ønsker at fortælle andre, hvordan du egentlig har det. Denne begyndende sociale isolation støttes ofte af dig selv, da du med en vis grund synes at det er synd for dig, uden at du overdriver denne selvmedlidenhed. At det er hårdt for dig undertøttes også bevidst eller ubevidst fra dine nære omgivelser. Familie og venner og dine kære søger at støtte dig, alt efter deres relation og evne.


Omgivelserne er usikre på hvordan de skal forholde sig, og lader derfor ofte blot stå til. Det er derfor befriende at gå til en sorggruppe, hvor har du nogen, som vil lytte til dig som virkelig forstår dig og dine følelser. Vær aktiv fra tidlig begyndelse, og giv udtryk for dine følelser i gruppen. Blandt dine nære, vil du også få dine spændinger, som ligger i dine følelser, til at forsvinde


God økonomi. At se andre mennesker hjælper mod isolation. Derfor vil en god økonomi støtte din sorgbehandling. For at få en sund økonomi, skal dit arbejde genoptages i næsten normal omfang. Ved at se andre mennesker, mindes du om, at der er andre forhold end tabet, du må konstatere at livet går videre,selvom du subjektivt kan undre dig over det.


4. Ny orienteringsfasen

At sige endeligt farvel, eller acceptere tingenes tilstand.

Ny orienterings fasen handler om, at du for alvor begynder at acceptere tabet fuldt ud. Det fremskynder processen, hvis du skriver et brev til f.eks. afdøde og tager brevet med til din psykolog, hvis du har besluttet dig for professionel hjælp. Men det vigtigste er, at det er dine egne følelser og tanker som fremstår af brevets indhold.


Mærkedage mv.

Du skal også tænke på mærkedage, fødselsdage og andre begivenheder som har relation til tabet. Det at konfrontere sig med årsagen til tabet, f.eks. den afdøde person, kan også ske ved at mindes ture, ferier, traditioner, fotoalbum mv. Spændingen omkring disse ting, vil efterhånden reduceres for senere at gå over til at være minder. Gemmes minderne væk, bibeholdes spændingen. Omkring traditioner, må disse ikke forsættes, det handler om at sige farvel.


Energi.

At sige farvel betyder psykisk og fysisk, at du trækker den energi (tid og tanker) som ellers var investeret i forholdet tilbage til eget brug.

Det styrker kun din mindreværdsfølelse at lade andre udføre arbejde, som du selv kan udføre. Du hindres i at danne egne erfaringer. Husk ingen selvmedlidenhed. For megen omsorg gør dig afhængig af andre, så du får et afhængighedsforhold, i stedet for at kunne klare dig selv. Husk at det er sjældent synd for dig, da du ikke kan benytte det til noget.


Sorggruppe

Hvis du vil opleve hvordan andre tackler deres sorg, kan du kontakte en sorggruppe. Sorggrupper har primært en støttende effekt, men kun med hensyn til tabet. Det er nok for nogle, for andre er det langt bedre med individuel samtaleterapi, som ser på hele livet. Disse mennesker har haft behov for psykologsamtaler inden de modtog sorgen. Nogle kommuner har etableret sorggrupper. De kan ledes af professionelle terapeuter, eller være selvstyrende