2. Er han psykopat med 10 sp. Psykopatens offer

Er han psykopat?

Psykopatens offer.


Artikel nr.2.0

Redigeret af psykolog Henrik Carsten Krarup. Den 21 januar 2023 


Misbruger han dig? I slutningen af artiklen er nogle spørgsmål, som kan give et fingerpeg om han er psykopat, eller ligger hans adfærd og personlighed indenfor normalen.


Psykopater misbruger altid deres omgivelser. De gør det med vilje, men søger, at skjule det, da de misbruger din følelsesmæssige svaghed. De anvender fremgangsmåder, som lokker dig ind i en afhængighedsfælde, som du har svært ved at komme ud af ved egen hjælp.

Problemet er, at psykopater er totalt ligeglæde med deres tætte relationer, inclusive dig selv.


Skyld er centralt.

Psykopater kan ikke, som andre mennesker, føle skam og skyld, og det giver dem rige muligher for at styre andre ved at påføre dem en kraftig skyldfølelse, da den skyldige vil søge at gøre det godt igen. Områderne er vidtspædende: økonomi, selvværd, tillid, opdragelse, rengøring, aftalebrud, beklædning, mad. mm.


Listen er lang da skyld kan lægges på alt det som psykopaten er utilfreds med. Nogle gange får man det indtryk, at skyld-pålæggelsen er en beskæftigelsesterapi, som psykopaten benytter, fordi han ønsker at fremhæve sig selv, selv i små pititesseområder, uden noget indhold.


Blot tanken om diagnosen psykopati

Blot den tanke om at være konstant mistroisk ved at undersøge hans adfærd, kaern være svært at tage og give dig skyldfølelse. Det er svært for dig, som har været meget igennem - via opservationen at genopleve de situationer, som har været smertefulde.


Vil du går tættere på ham kan det være vanskeligt, da du er bange for at blive opdaget, og der er en tendens til at vigtige forhold bliver glemt, netop fordi episoderne var så skamfulde.


Du havde ellers bestræbt dig på at glemme episoder hvor du har ladet dig udnytte, eller du ikke har haft mod nok til at sige stop. Andre grunde til tilbageboldenhed er dit forhold til børnene, venner og økonomi.


Hvis det viser sig, at han har kraftige psykopatiske træk, må du overveje situationen alvorligt. Hvis hans personlige overgreb skærpes, vil det bedste råd være at komme ud af forholdet.


Det er ikke det, at han er psykopat, men det, at du har det så skidt med forholdet, at du frygter at blive ødelag. Selvom du havde en stærk fornemmelse af, at han er psykopat, vil det Ikke desto mindre komme som et chock for dig, at han er det. Det kan tilrådes at vende det med en psykolog, for at høre hans eller hendes erfaring omkring adfærden, og om hvad der er normal adfærd.


Følelsesmæssigt 

vil du tænke "Men kan den søde mand, som jeg troede jeg kendte, og elsker,  kan han virkelig være en psykopat?, kan han være farlig for mig og mit liv på sigt". " Hvad skal jeg dog gøre nu".


Tag tyren ved hornene.

Hvis der er mange gentagne og uforklarlige handlinger, som er grænseoverskridende, må du med din sunde fornuft vurdere, at der er noget rivende galt, Dine følelser kan have spillet dig et pus, da følelserne har ført dig på vildspor. Du bør, for din egen skyld, gå stille med dine undersøgelser, og først handle, når du mener at du kan gennemføre det du ønsker.


Empati.

Hvis du f.eks. oplever situationer med eklatante manglende empati, bør du overveje din situation, og se om dit parforhold på sigt er holdbart. Ved grænseoverskridende adfærd over længere tid, vil du først undre dig over hans adfærden, derpå vil du søge en forklaring af den simple grund, at du føler dig usikker og utryg i hans nærvær.


Denne vurdering kan være vanskelig at tage, da du elsker ham trods hans væremåde. Det anbefales at du tale med nogle du stoler på om dine forhold.

 

Kommunikations problemer

Da du har det hårdt med ham, er det naturligt at tale om problemerne med ham, som man plejer at gøre, hvor der kan være knas i forholdet. Men hvis du ikke kan tale med ham om problemerne, må du i første omgang acceptere situationen, og prøve igen og igen, Vil han ikke ind på at tale med dig om jeres forhold, men stadig søger at skyde det hen, eller nægter at tale om det, må der stærkere midler til, evt en pause i forholdet.


Du kan under disse møder blive grebet af dyb forundring og sorg over, at han ikke kan eller ville forstå dig. Der er dog visse områder, som psykopaten ikke kan forstå, selvom han gerne ville, især omkring skal og følelser.


Er du indstillet på at finde en løsning, negativ som positiv, kan du opnå det, hvis du har styrken,  trods ydmygelserne fra hans side. Ydmygelser er ofte så massive, at du næsten ikke kan tænke på dem, ensige tale om dem. Det vil ofte være nødvendigt at dele ydmygelserne med andre professionelle objektive personer, så du kan få en kriseterapi, som gør, at du kan tale om det og bearbejde krænkelserne, så du kan komme videre i dit liv.


Permanent skyldfølelse.

Psykopaten får dig til at føle dig skyldig, ligegyldig om sagen er stor eller lille. Når du ikke kan klare ham mere, kan du gå over til at please, for at mildne ham, da du ikke ved, hvad han kan finde på at gøre.


Mental usikkerhed

Du ved ikke, hvor han er henne mentalt, hvilket giver dig en dyb angstfølelse, som ikke lige forsvinder.  At vidde, hvor han står, er en del af den tryghed, som betyder meget i et parforhold.


At komme ind til ham.

Det kan være vanskeligt at komme ud af et psykopatisk forhold, fordi du selv ikke er sikker på hvad du vil gøre, samt at der er nogle dybe følelser og omsorg, som er rettet mod ham. Det virker som støj, som griber forstyrrende ind. Du har i lang tid været afhængig af hans vilje og humør, Det er en ændring fra dengang inden mødet medpsykopaten, hvor du kunne tage langt flere beslutninger


Pleasing.

Du vil som nævnt søge at please ham, fordi du så sikrer dig, at han er i godt humør, og ikke farer over dig. Pleasing indeholder en massiv overdrivelse af omsorg, som både du og psykopaten hen ad vejen kan blive dybt afhængig af, til skade for din personlighed. Læs pleasingartiklen.11c 


Psykopaten vil i begyndelsen være glad og tilfreds over pleasingen, men det bliver hurtigt en selvfølge, som senere kan blive til krav, da pleasingen forventes. Hvis du skal holde ham i godt humør på kritiske tidspunkter så du tvinges indirekte til at forhøje omfanget af pleasingsniveauet, praksis er at niveauet stiger og stiger som en skue uden ende. Du har således hævet serviceniveauet himmelhøjt, men du har de samme problemer med psykopatens krav til dig. Hvis du forsætter med pleasing, er du reduceret til en tjenestepige, eller servicemodul, som blot skal levere varen.


Følelser kontra fornuft 

Når du søger at finde ud af om han er psykopat, må du anvende den kognitive, dvs. objektive side af din hjerne i din bedømmelse af de forskellige situationer. Dine observationer kan omfatte f.eks. indkøb, hjemlige situationer, madlavning, ferie og gæster mm, sammenholdt med de positive ting,  han gør. Det er især de mange krav og anklager og den dybt sårende adfærd, han viser mod dig, som du kan have det hårdt med.

.

Har han kraftige psykopatiske træk, bør du vide, at du ikke kan stole på ham, uanset hvad han lover og siger. Alligevel tager følelser eller angsten over, så du ulogisk mener, at du er skyldig i alt, som kan gå galt i hjemmet.

Ved at tage skylden, får du en midlertidig fred, men du vil virke underdanig og hermed nem at kontrollere. Det er desværre en normal mental mekanisme, som går i gang, når du er tæt på en psykopat.


Undervurder ham ikke, fordi du elsker ham. Mange gør det, hvilket kan blive en katastrofe. 

Han er fremragende dygtig til at overbevise dig om, at du er den eneste ene, og at du er noget ganske særligt. Han kan få dig til at tro, at han ikke kan leve uden dig og din kærlighed til ham, og han er villig til at give store gaver, for at beviser, at han mener hvad han siger. Han er lige så god til at forklare dig, at du har al skyld, og at han holder så meget af dig alligevel, at han ofrer sig for for dig.

 

Psykopaters store troværdighed kan forvirre.

De fleste tror på alt hvad psykopaten siger, eller næsten alt. Generelt er psykopater dygtige mennesker, og god til at belægge sine ord, tilmed er han ofte være meget dynamisk og charmerende. Hvis du ikke stoler på ham er alternativet, at du vil miste hans kærlighed til dig. Du vil tro på ham, når han siger "at hvis du forbedrer dig, vil alt blive lykkeligt for os begge".


Han kan sige, at han gør dig en tjeneste ved at hjælpe dig med at forbedre dig. Han vil gerne ofre sig for din skyld, så du kan komme ud af din vildfarelse. Ja han gå så vidt, at han siger, at han kan forhindre at du bliver indlagt på akut psykiatisk afdeling.

Hans aggressive og ophidsede tilstand indikerer, hvor vigtigt kontrol over dig er for ham. Han kan også agere iskold og med tavshed, som anvendes som en psykisk straf. Får han ikke sin vilje, vil han ofte tage direkte eller indirekte hævn via økonomi eller vold. Han har det meget dårligt det kontroltab der er i fare for at udvikle sig.


Småting gælder også.

Når han ikke har noget at anklage dig eller irettesætte dig for, føler han sig nødsaget til at finde petitesser, som han blæser op, så han kan forsætte med at bebrejde dig at du ikke er god nok, og han kan beskytte dig. Han ønsker det sidste ord. Denne adfærd viser med al tydelighed, at han ønsker at være den, som altid har ret og at det er ham som styrer. Du efterlades med den følelse, at du er skyldig, og at han har ret. Han opnår styring og kontrol over dig, det er det han ønsker og ikke din kærlighed, da kærlighed og empati er ukend for ham, selvom han spiller på begge dele.


Problemet er, at du ikke får den empati og kærlighed som du ønsker og som du gerne vil gengælde.


Elsker han dig?

Når du har haft mod til at gå imod ham, og han er klar over, at han kan tabe kontrollen over dig, ses det ofte, at  hans opførsel ændrer sig 180 grader. Efter denne drejning, vil du komme i tvivl og næsten glemme hvor nederdrægtig og ond han var for lidt side, da han kan spille positiv og give mange troværdige forklaringer.


Han forstår at forklare dine negative konklussioner og er god til at begræde og bedyre, at det aldrig vil ske igen. Han har mange vidtløftige og fantastiske løgnagtige forklaringer om, hvorfor han har været tvunget til at handle og gøre dig ondt.


Du køber den lidt modvilligt, da du et eller andet sted stadig elsker ham. Han siger derpå, med brudt stemme og tårer, at han inderst inde har været glad for, at du gik imod ham, så han har en chance for at gøre mange ting på en helt ny måde. Han takker dig og fortæller dig igen, at du er den eneste ene, som han elsker til sin død.

 

Hvad elsker psykopaten?

Andre kvinder, som han har haft forbindelse med, har ikke forstået ham, og de har udnyttet ham og søgt at manipulere ham. Det er givetvis rigtigt, at han elsker, men det er hans indflydelse og kontrol over din person, han elsker, ikke dig.


Hjervasken gør at du fuldt og fast tror på, at det hele er din skyld, vil du få den overbevisning, at du må tage imod hans anklager og er glad for, at han vil hjælpe dig med at blive bedre. Men ligemeget hvor pligtopfyldende og perfektionistisk du er, vil han ikke være tilfreds med din indsats. Han vil altid være kværulerende og krævende og truende, selvom han siger det modsatte, for at bibeholde kontrollen. Ord er flygtige.


Alle fejler

Du vil altid lave fejl, husk at alle laver fejl,  små  som store store, dine vil bliver mødt med nye beskyldninger fra psykopaten. Den gamle regel for psykopaten er stadig, at han elsker og vil kæmpe målrettet for at opnå kontrollen, og endog indrømme egne fejl og ydmyge sig selv.


Sig ikke at han er psykopat.

Det bør gentages, at hvis du mener, at meget tyder på, at han er psykopat, må du ikke sige det til ham, men " flytte væk "på grund af dybe uoverensstemmelser" så hurtigt, som det er muligt.

Din viden om hans karaktermæssige forhold, skal du bruge som motivationskilde til at komme væk fra ham, og husk, at der skal ganske særlige kræfter til, for at det skal lykkes dig at komme væk og etablere et nyt liv. Du skal have ham ud af systemet, da det hæmmer dig i at komme videre.


Anklage.

Anklager du ham, vil han få endnu et påskud til at tage hævn og måske true dig med vold, eller chikanere din familie, i endnu højere grad. Psykopaten handler meget målrettet, og det føles som om, at han sætter alt på eet kort, derfor er det vigtigt ikke at såre ham.


Enkelte symptomer på psykopati 

Her er nogle spørgsmål af mange, som kan give mening i psykopatiske sammenhænge. Det er bedst at nedskriver dine svar, så du kan overveje indholdet. Du mindes om, at det er dine helt private noter, som du må opbevare, så de er utilgængelige for alle incl. ham.


Spørgsmål

Disse spørgsmål bør du stille dig selv, hvorefter du nedskriver svaret.

Svaret kan bedømmes af en psykolog. 


1) Hvordan oplevede du ham i den første tid? og efter 6 måneder ?


2) Hvordan oplevede du hans empati overfor dig.?  Ikke overfor naboen eller vennerne.


3) Ville han flytte til dig efter kort tids bekendtskab?


4) Hvornår begyndte du første gang at undre dig over hans opførsel.? noter det ned, med  eksempler. f.eks. aftenen 2.3.2008  Men det skal være en specifik oplevelse.


5) Hvilke særlige begivenheder fik dig til at studse, da de faldt udenfor din normale normer  

 

6) Hvorfor tror du, at du ikke ønsker at blive konfronteret med disse fejl? mange svar


7) Hvordan tror du han har det inderst inde?


8) Skriv nogle eksempler på, hvor du aktivt søger at bortforklare de mærkværdige ting du oplever med ham.


9) Lyve, Du bedes nedskrive nogle af de værste eksempler på hans løgne, eller eksempler på hans brudte aftaler eller løfter.


10) Hvis du er på vej ud. Hvordan handler han, når han det går op for ham, at du er på vej ud. Han vil uden tvivl handle, men hvordan? nedskriv eksempler.