26. panikangst og panikangst

Panik-angst


Panikangst PTD er en angstanfald som kommer som lyn fra en klar himmel.

Ordet Panikangst siger, at den kommer umotiveret og hurtigt, så den skaber panik


Nr. 26.0


Af Cand.pæd.psych Henrik C. Krarup

Revideret d. 20.marts 2023


Panikangst er en angst, som personer kan få, hvis de har oplevet kraftige psykiske traumer fra fortiden. Psykisk set er disse personer jeg-stærke, dvs. handlekraftige personer med et normalt godt fungerende hverdag.


Hvad er panikangst

Panikangst er særligt kendetegnet ved, at den kommer pludseligt, ligesom ud af den blå luft. Panikangst er meget frygtet, da den netop kommer uden forudgående varsler. Det giver en generel usikkerhed. Panikangst er en lidelse, som er alvorlig, hvis den udvikler sig, men ved at tage den alvorlig, kan samtaler have en lindrende virkning 


Symptomerne på anfaldet

Du vil ret hurtigt blive nervøs, din puls stiger lynhurtigt fra 80 til 140, og du har det dårligt.

Denne følsomhed for angsten indvirker på ens dagligdag ved at du prøver at sikre dig mod angstanfald. Du kan langsomt forbyde dig selv at komme på visse lokaliteter. Du er bange for at køre bil. Du er bange for at flyve, mm. Det kan ende med, at du bliver så angst for næsten altting.


Symptomer

Panikangst symptomerne er voldsomme angstanfald med kropslige symptomer som

Stærk hjertebanken, 

Åndenød, 

Skælven eller rysten,

Smerter i brystet, 

Stærk sved,

Kvælningsfornemmelser,

Svimmelhed, 

Kraftig frygt for at dø eller blive sindssyg. 

Høj puls. 

Kvalme. 

mm


Det en angst for selve angstanfaldet, hvor du tror, at du taber kontrollen over din krop

Snigende angst.

Hele denne udvikling af angst kommer normalt snigende. Problemet er, at angsten kan "brede sig hæmningsløst" til at omfatte næsten alle områder af dine hverdag. Det kan f.eks. brede sig til, at man er bange for at gå på fortovet, handle ind eller køre i bus som før nævnt. Angst anfaldene kommer, fordi du føler dig låst fast i en situation, f.eks. en kø eller i en bil.


PTD fremkaldes via triggerpunkter

Det kan f.eks. være i lukkede rum, en gul farve på væggen, som kan tænde et anfald, det at stå i kø kan også udløse PTD. angstanfald. På lignende måde, kan du få anfald, hvis du føler dig indespærret i et tog, fly eller bil, og at denne tvang indespærringen fremkalder, ikke er til at ændre.


Hvis du har observeret disse triggerpunkter, (udløsende faktorer) og set, at  anfaldene sker i et ganske særligt mønster, som ved  særlige butikker, tog, fly. torve- vil Du naturligvis søge at undgå disse triggerpunkter hvor der er mulighed for angstanfald.


Men efterhånden kan du tillægge selv små fragmenter af et triggerpunkt en udløsende kraft, må du også medregne de udviddede punkter, hvilket kan føre til et større antal triggerpunkter, som gør livet surt for dig. Det giver en indskrænkning af din bevægelighe. I mange tilfælde tør mennesker med denne form for angst ikke  gå udenfor en dør, de er fanget i deres hjem.


Svært at sætte ord på.

Mennesker som lider af panikangst PTD har normalt store vanskeligheder med at forklare deres angst og sætte ord på deres oplevelse af angsten. De ønsker at blive taget alvorligt, men det er vanskeligt, da de i så fald må forklare dybt personlige oplevelser fra deres fortid, Det kan være fint, hvis det er et led i en terapi.

Når anfaldet sker, har de meget kort tid til at undgå situationen. Det er som en bombe, som de ikke kender sprængningstidspunktet på.

Andres opfattelse.

Umiddelbart kan ingen ikke se faren for angstanfald, heller ikke dig selv, du bliver bare dårlig pga.a ngsten. Ingen andre kan se, at der er grund til at få højt blodtryk, svimmelhed, svedetur. Det føles som en angst, som kommer ud af den blå himmel. De forstår det ikke, selv om du fortæller dem om årsagen til anfaldene.


Behandling.

PTD, kan behandles af psykolog via særlig udredning samt afbetingsteknik. Det kan tage adskillige konsultationer, men PTD,s prognose er positiv. PTD kræver at du kommer i behandling, da du ikke i din situation ikke kan give dig selv behandlingen, Det som de fleste gør, er at søge at forhindre anfald.

Angsten er skabt af din egen fantasi, hvor du genkalder traumatiske situationer fra fortiden. Når du har anfaldet, bliver du angst for at tabe kontrollen med dit liv og er skrækslagen og angst for at blive sindsyg. Dette vil dog de færreste erkende, hvis de da har mod og lejlighed til at åbne sig for andre og fortælle om deres næsten invaliderende problem. Hvis de ikke åbner sig overfor fagfolk som psykologer, udvikler det sig til en social isolation med de psykiske og sociale følger. Denne isolation kan udvikle sig til forskellige former for tillægssygdom.


Samtaler mod PTD. panikangst.

Vores erfaring er, at det primært handler om tidligere voldsomme oplevelser, som skal bearbejdes, da de slider på den psykiske stabilitet og styrke. Disse panikagtige reaktioner kan forhindres, hvis man igennem samtaler kan finde de forhold som afstedkommer panikangst anfaldene.

Igennem samtalerne kommer psykologen også ind på nogle anvendelige teknikker, som her og nu kan virke lettende, hvis de indarbejdes og bruges.

 

Panikangst i udbrud,

Du kan ofte se det farlige i anfaldet, se blot på symptomerne, som kan være foruroligende og smertende. Du kan blive bange for at dø. Her handler det om at undgå at "trykke på panikknappen" men med egen omtanke og/eller psykologhjælp at søge at fortælle dig selv, at det du nu oplever ikke er noget farligt.


Du fortæller psykologen om episoder og siger højt "Jeg kan klare det, hvis jeg handler med min fornuft. Det hele er et anfald ".

Sker den farefuld situation ofte, må du træne hos en psykolog, så du ved. hvad du skal gøre, da viden og øvelse modvirker panik.


Basis angsten

Basisangst er den angst, som vi alle er født med. Det er en evne til at kunne undgå alvorlige situationer for at holde dig i live. Angsten omfatter f.eks. at skaffe sig stenøkser mv. for at forsvare sig, så man kan holde sig i live. Det kan i lettere tilfælde kaldes en bekymring, som kan relatere sig til tidligere situationer, som har været ubehagelige eller farlige. Basis angsten omfatter dybest set angst for at tabe kontrollen over sit legeme og især kontrollen over psyken, så du bliver borderline, sykotisk.


Psykiatrisk orienterede forskere, som henholder sig til biologiske teorier, mener, at der ofte er tale om en endogen (indefra kommende) angst, som forårsages af en eller flere biologiske forstyrrelser. f.eks. fobier, hvor mange er bange for slanger, ædderkopper, mv.


Disse tilstande behandles med medicin, f.eks. antidepressiv medicin med rimelig god succes. Den er hurtigtvirkende og kun lidt ressourcekrævende. Det bliver de ubehandlede problemer dog ikke mindre af, da der kan være svære medicinske bivirkninger, samt at stofferne i mange tilfælde er vanedannende. Enkelte medicinske bivirkninger har den virkning, at man oplever virkeligheden igennem en glasvæg.