41.0 selvvaerd1

41.0                     Lavt selvværd. 1 del


Teorier og handlinger, som du læser her på www.psyke.dk er generelle, hvilket vil sige, at de kun nævner væsentlige hovedtræk, uden selvfølgelig at tage hensyn til individuelle forhold, da de netop ikke kendes.


Af Henrik C. P. Krarup, psykolog.

Red. 8. januar 2019


Hvis du ønske at få højere selvværd, må du alene eller sammen med en psykolog undersøge nogle af de vigtigste perioder i dit liv, og de beslutninger du der har taget. Disse episoder vendes i  samtalen. Psykologen er objektiv og har tavshendspligt.


Selvværd.

Selvværdet er den grundholdning, som ligger til grund for alle dine handlinger, grundholdningen  har stor betydning for din motivationsevne. Er evnen lav, er der ofte tale om at der er hæmninger, som hindrer dig i at turde give dig i kast med nogle motiver, ideer.

Lavt selvværd kan skjules. Men den giver bæreren en altomsig gribende følelse af, at være mindre værd i forhold til andre du sammenlignede dig med. Den kan være dannet af små handlingseksempler, som har brændt sig fast i dit sind, da du var barn, ofte kan barndommen bære på mere eller mindre stærk skyldfølelse. Indeholder opdragelsen perfektionistiske elementer, samt pleasing, vil det være svært at udvikle et stærkt selvværd. Selvtillid er en anden størrelse, som giver dig en følelse af, at du er god indenfor visse specifikke ting.


Selvværd

Ved selvværd ønsker du at du tør give dig i kast med hvad du ønsker, vel vidende at du er overbevist om, at du har modet til det. Du lader dig ikke standse så let.Du lider ikke af tanker om at du er begrænset. Som tiden går, finder du ud af mulige begrænsninger, men hvis de ikke er for store eller krævende, vil du forsætte i en tro på at du er god nok.


Eks. Hvis du er ferm til at lave ting af træ, og har fået en god rutine, får du oparbejdet en selvtillid til at arbejde med træ. Etc.


Forbedring

af selvværd kræver det lange træk og en anerkendelse af dine hidtidige livsforhold i sammenligning med dit nuværende liv. Men du bliver belønnet i sidste ende. Der anvendes samtaleterapi, hvor der sker en gennemgang af dine holdinger og handlinger i din hidtidige udvikling. Samtalerne vender også dit forhold til venner, bekendte og familie.

 

Grundstemning.

Lavt selvværd giver en grundstemning, som stammer fra en resonnansbund skabt i din barndom. det er så at sige nogle hanlinger, som har virket hæmmende på din udvikling. Den ligesom gror sig fast i dit sind og udvikler sig normalt til det værre. Dit forsvar er typisk fortrængning eller mental flugt.


Lavt selvværd er en baggrundstilstand, 

du tror, at du ikke har samme værdi som andre. Selv skriftlige beviser på din værdi, f.eks. eksamensbevisr, ændrer ikke dette nævneværdigt. Det kan ofte kan ses på din adfærd ved at se på den særlige måde, du taler på, handler på, går på.

Du handler bl.a. som om du er en undskyldning for dig selv. Du kan også have en lidt vigende adfæd

Du kan have en lidt vigende adfærd.


Har du lavt selvværd, søger du ofte at vise deres omgivelser, at du er meget selvsikker og har styr på det hele. Du fører dig frem i overdreven grad som er verdensmand eller verdenskvinde. Du ved næsten alt og kan næsten alt, og du har svært ved at lade andre få orden i forsamlingen. Du elsker at iscenesætte dig selv.


Ved lavt selvværd tager du kritik meget unådigt op. Du kan let finde på at lyve, for at redde frisag.


Genkende egen situation og mulige fejl.

Hvis du kan genkende nogle af disse ting og ønsker nogle ændringer, har du ikke brug for en eller mange, som taler dig efter munden. Hvis du bliver i stand til at foretage nogle ændringer, så din afhængighed af andre bliver mindre, kommer du til at hvile mere i dig selv. Omgivelserne vil da i højere grad respektere dig for det du er, og ikke kun for det du gør. Hvis du i det store og hele hviler i dig selv, behøver du netop ikke at gøre stads af det.


Teknikker.

Der er nogle teknikker, som rutinerede psykologer anvender, f.eks. selektering - livshistorie - afbetingning -skriftlig domumentation, samt det afgørende, at psykologen under processen vejleder dig og styrker din motivationsevne, så du bedre tør arbejde med dig selv.


Det er vigtigt, at du fastholder på målet for dine bestræbelser.

Hvis du er meget aktiv pleasende, vil du, når du erkender pleasingens skadelige virkning på din personlighed være interesseret i at vide hvornår du går over stregen med din pleasing. Det kan være svært at stoppe med at please.


Familiens intervension

Der er primært dine nære, som du kan benytte som måling af dit selvværd. Det er ikke ved at bure dig inde og have medlidenhed med dig selv.


Selvtillid.

Selvtillid får du ved at udføre et arbejde så godt, at du ved at du altid kan gøre det om ingen. selvtillid kan du få på visse områder. Ved selvtillid forstås at du stoler på dig selv indenfor begrænsede områder.