27.0 socialangst

 Socialangst  (fobier = angst)


Social angst er en angst som fremkommer indenfor sociale situationer, men også i familiesammenhænge

Nr. 27.0


Henrik c. p. Krarup cand. pæd. psych.

revideret d. 7.  maj 2017


Almen baggrund.

Er en meget udbredt lidelse, som kan virke stærkt hæmmende, da lidelsen spærrer for det naturlige behov i fællesskabet. Har du social angst, vil du blive så usikker på mange menneskelige relationer, da du ikke føler dig godt tilpas.

 

Du kan nemt udvikle enspænder tendenser, som isolerer dig. At have socialt fobi påvirker også dit parforhold, da din partner har vanskeligheder med at komme tæt på dig mentalt set, da du kan være uvant med at kommunikere følelser. Din partner kan blive sur eller vred, og der er over tid fare for at forholdet afbrydes.

Du vil føle, at du ikke ved, hvor du har partneren, og du ved derfor ikke hvor tæt på han er til at bryde. Ydermere  vil din afstand fra andre mennesker få dig til at tro, at der er noget galt med dig. Du bliver følsom overfor andres udtalelser, som du kan have en tilbøjelighed til at vurdere negativt.

 

Omgåelseshandlinger.

Omgåelseshandlinger er handlinger, som søger at forhindre dig i at deltage i sociale relationer, incl. alvorlige samtaler med partneren. Ved afbud tror du dig mere sikre og roligere, men det har sine omkostninger, da du hæver angsttersklen, du tvinges af angsten til at anvende denne andre undskyldninger overfor dig selv og andre.

f.eks.ønsker du at rette en rapport, som godt kunne vente, for at undgå dederlag i de sociale sammenhænge..

 

Resultatet er, at du langsomt melder dig ud af fællesskabet, med de ubehagelige og angsfyldte følelser som følger. I yderste konsekven kan du blive tvunget til at lade dig isolere hjemme.


Socialangst forhindrer, at du deltager i et arketypisk behov for at være en positiv del af et fællesskab. Det var af praktiske grunde nødvendigt i fortiden men også i nutiden, da mennesker kan opnå meget rent overlevelsesmæssigt, ved at arbejde sammen. For at du kan få en bred men ikke udtalt accept i det sociale rum, må du være i stand til at opfylde visse sociale standarder, disse regler er skrevne og uskrevne. De sidste er de vanskeligste, men spørg diskret om hvad man gør i de forskellige situationer, så du får en fornemmelse.


Symptomer for diagnosen social fobi

Graden af social angst symptomerne skal være vedvarende og kraftige, før du kan stille en diagnose på social angst. Men allerede ved små niveauer kan angsten eller tilløb til angsten være meget ødelæggende for den enkelte samt familie.


Symptomer


1. lavt selvværd. dvs. skamfølelse og negative tanker omkring egen person,

2. angst for at vise andre, at du er bange for sociale kontakter, du tør ikke lave aftaler

3. Hvis du har mange brudte uddannelser, job m.m. tyder på manglende stabilitet


Kropslige (somatiske) symptomer ved sociale kontakter:

1. du sveder meget og er hurtig til at rødme.

2. dit hjerte galoperer, slår uregelmæssigt

3. du har rysteturer og er typisk tør i munden, uden påviselig grund

4. Du kaster op eller har opkastningsfornemmelser

5. du føler at du er i et glasbur, virkelighedsfølelsen er fjern.


Baggrunden for den sociale angst.

Baggrundene for den sociale angst er mangfoldige. Det føles som om du ikke er klædt på til de udfordringer du møder i de sociale situationer. Det kræver en styrke at være imødekommende og åben.

Årsager: En almindelig baggrund kan findes i arv og miljø, hvor du ikke er skolet til at være åben og ligetil, af frygt for dine forældre, søskende mv. Du følte, eller føler dig meget sårbar.

Angsten kan komme af, at du har været tvunget til at være tolerant, men ikke er det. Du har fra barns ben haft negetive oplevelser, som har tvunget dig til at beskytte dig selv. Denne beskyttelse har med tiden taget overhånd, så at du føler en stor angst blot ved at tænke på sociale situationer, uden at du er tilstede i sociale sammenhænge. 

Denne frygt kan være noget, som du selv har opbygget, og som har vokset sig stor igennem barndommen. Umodenhed kan også være årsagen.



Omstillingsparathed.

Omstillingsparathed er efterhånden et mustet udtryk. Dette kan presse dig til at være åben og social. Allerede i  folkeskolen tales der om sociale kompetencer, livslang indlæring. Det er alle sammen ord som signalerer, at du skal være aktiv og på kant med udviklingen. Du skal optimere dig selv og være top tunet for at kunne begå dig i samfundet. Det kan være for tyngende og hvis du i forvejen er den indadvendte type, kan du udvikle socialangst.


Ændrede værdinormer.

Hvilke normer er gældende for dig? Du har grund til at være usikker, da især adfærdsnormerne er under rivende udvikling.

Mange, unge og gamle, har søgt støtte i de gamle værdinormer, og drog fordel af at "kopiere" forfædres moral og måde at forholde sig til livet på. Denne støtte er til en vis grad forsvundet.

Idag er vi i store træk tvunget til at danne nye normer. Men det er særlige normer indenfor det social fællesskab, som du skal tage højde for, hvis du vil begå dig indenfor disse kredse.


Du skal vælge.

Det er dig der skal vælge de normer som du mener er passende. Du vil ofte mene, at de passende normer er de normer, som er anerkendt af gruppen, den sociale gruppe. Du må forsøge at finde ud af dem ved at deltage i den sociale gruppe, så du ikke falder igennem og føler dig som en fiasko.


Det er netop denne følelse af værdiløshed, som kan give dig angst.

Der er således ingen opskrifter på hvordan du skal lfinde de normer, men det bedste du kan gøre, er at gøre dine egne erfaringer. Det er en stor udfordring, men det er den eneste udvej. Noget du skal undgå er selvmedlidenhed.


Processen er simpel at kurere, men det tager tid.

De fleste som har social angst gør ingenting, hvis de hører ordet social angst. Det gælder kun naboen, ikke dem selv. Erfaringer viser, at de først bliver aktive, når deres situation bliver uudholdelig for dem selv, eller for omgivelserne, som normalt ikke handler før det er bydende nødvendigt, og selv da får man mange chancer. Det er typisk når den socialangstbetonede tvinges fra familie og hus.


Den sociale intelligens

Diagnosen og behandling af socialangst er en underafdeling af "angstneurosen" hvor der er andre angstlidelser. Prognosen for at behandle social angst med samtaleterapi med rutinerede psykologer er meget fin. Eventuelle medicin fra psykiatre kan have en effekt, da det kan nedsænke angsten, således at samtaleterapien kan virke, men normalt har medicin ingen indvirkning udover at give dig håb som sjældent bliver opfyldt samt medicinske bivirkninger.


Manglende overblik/indsigt

Mange af angstpatienterne synes at mangle målrettethed, hvilket kan tilskrives deres manglende erkendelse af deres egen situation. De kan være dygtige til at skyde skylden overpå andre. Omgivelserne lægger mærke til, at de er enspændere, og opholder sig meget hjemme, har meget få venner samt at de er indesluttede.


Når og hvis de kommer ud i sociale situationer, optræder de med typiske angstreaktioner som sved, vejrtrækningsbesvær, rysten og endog besvimelse. Det var blot de mest kendte symptomer., se ovenfor. De kan forfalde til "her og nu løsninger", som kan fjerne dem fra det som giver dem angst. De handler enten udfra deres direkte behov, eller ofte i kombination med hvad man ”bør” gøre.


De kan også sætte sig i en tænkebox, for at finde en overordnet målsætninger. eks. familie? børn? job? fritid?. Mange lader "omgivelser" vælge for sig. Det vil sige, de bliver meget dikterede af omgivelsernes meninger.

 

Samtaleterapi nogle aftenskolefag, bred litteratur, foredrag, højskoler, kan være med til at give en klarhed og overblik som kan styrke udviklingen. Med et godt overblik kan du bedre vælge dine handlinger og mål. 

Der er gode chancer for at blive helbredt for socialangst, det foregår igennem en afbetingningsproces, hvor personen langsomt med psykologstøtte bliver i stand til at agere i sociale grupper. Selve terapien er vanskelig at udføre som en "selvterapi" da der skal være en psykolog som tovholder.